Annonce
Erhverv

Gør det nemt at starte virksomhed: Hvem skaber den næste robotsucces?

De to topchefer i Universal Robots og Mobile Indutrial Robots, Jürgen von Hollen, t.v., og Thomas Visti, tog et hop af glæde til ære for fotografen, da de to virksomheder for et par uger siden kunne meddele, at de bygger nyt, fælles domicil i Odense. Nu skulle det nødigt blive sværere at lykkes med at starte nye virksomheder, der kan udvikle sig så markant som de to, påpeger dagens klummeskribent. Foto: MIR/UR
Det er blevet sværere at starte virksomhed i Danmark, efter at det ikke mere er muligt at oprette et iværksætterselskab for en krone. Og er man alligevel lykkedes med at etablere en virksomhed, er det for dyrt med et generationsskifte ifølge det forslag, regeringen har fremlagt. Og argumentet om en favorabel henstandsordning er der slet ikke hold i, mener dagens klummeskribent.

Hvor skal den næste Lego, Novo, Danfoss, Netcompany, Universal Robots eller Mobile Industrial Robots komme fra? Det SKAL være et spørgsmål, som optager enhver politiker fra et hvilket som helst parti.

Sandheden er jo, at Danmarks velstand, og dermed den velfærd vi alle værdsætter og nyder godt af, kommer fra danske virksomheder, som udvikler sig fra en spæd start i en garage eller et kælderlokale, og hvoraf nogle ender som en global virksomhed med tusindvis af arbejdspladser, eksportindtægter og store beløb i betalte skatter, afgifter og moms.

Men mindre end A.P. Møller kan også gøre det. Danmark er en nation af små og mellemstore virksomheder, som langt hen ad vejen lever, har det godt og er rygraden i samfundet. Fra gruppen af små og mellemstore virksomheder udvikler sig også ovennævnte megasucceser.

Det er derfor helt afgørende, at der konstant startes nye virksomheder, og at vilkårene for at starte og drive selvstændig virksomhed er motiverende og i hvert fald ikke lægger hindringer i vejen.

Regeringen er desværre i færd med det sidste, bl.a. med afskaffelsen af den billigste form for virksomhedsdannelse, de såkaldte IVS’er (IVS er en forkortelse for ”iværksætterselskab”). For siger og skriver 1,- kr. kunne man tidligere registrere en juridisk enhed, som kunne danne fundament for en iværksætters forsøg på at skabe noget nyt.

Tilsyneladende har disse IVS’er ikke kun været brugt konstruktivt, men har i visse tilfælde også været brugt til mere lyssky formål. I stedet for at løse det problem direkte, vælger man så helt at afskaffe IVS-ordningen. Det har medført, at antallet af nye virksomheder er styrtdykket i andet halvår af 2019. I det omfang, dette har medvirket til at forhindre svindel, kan det selvsagt fint forsvares, men når det samtidig reelt forhindrer en del iværksættere, så er det måske ikke gennemtænkt.

Regeringen argumenterer med, at man blot kan danne et Aps. (anpartsselskab), og at prisen herfor i samme åndedrag er nedsat fra 50 til 40.000 kr. Men hvad hjælper det, hvis en iværksætter ikke har de 40.000 kr., der skal til? Og det er der mange, som ikke har. Så måske dør den næste MIR eller den næste Jysk, inden den overhovedet er født. Barnet ryger ud med badevandet, kunne man sige.

Svindel skal bekæmpes, men konsekvensen af de anvendte midler har helt sikkert ikke været kalkuleret godt nok i dette tilfælde. Venligst find en mellemvej, der sikrer muligheden for at etablere nye virksomheder på mere optimale vilkår, tak.

Noget andet, som på sæt og vis kan virke demotiverende på ønsket om at blive selvstændig og drive virksomhed, er forhøjelsen af generationsskifteafgiften.

Nu er generationsskifte nok ikke det, der står øverst på lystavle hos iværksættere, men det er helt klart med til at sende et signal om regeringens prioritering ift. private erhvervsvirksomheder.

Skatteordfører for S, Troels Ravn (TR), kritiserer borgerlige politikere for en forfejlet kritik af den forhøjede generationsskifteafgift. Et par af hans argumenter kalder på kommentarer:

TR argumenterer med, at man blot ruller en borgerlig skattelettelse tilbage. Han undlader behændigt og sandsynligvis bevidst at komme ind på, at denne blev introduceret for at neutralisere en reel skatteforhøjelse, som den tidligere S-regering indførte ved at ændre beregningsgrundlaget for generationsskifteafgiften. En ændring, som den dag i dag giver store problemer med at forudsige afgiftens størrelse, hvilket gør det til en risikabel affære overhovedet at indlede et generationsskifte.

Desuden påpeger TR, at kritikerne ikke forholder sig til, at der med loven introduceres mulighed for en henstandsordning med afdrag over 30 år. Tilsyneladende forholder regeringen sig heller ikke selv til den mulighed, idet man i loven regner med fuldt provenu fra start (undtagen år 1).

Hvis afdragsordningen er så attraktiv, måtte man vel forvente at mange ville benytte den, og så ville en tilsvarende stor del af provenuet først komme mange år ud i fremtiden. Hvorfor indkalkulerer regeringen, at stort set ingen tilsyneladende vil benytte ordningen, hvis den er så fordelagtig?

Det mest forbløffende argument for en forhøjet afgift er dog, at ”.. familieejede virksomheder, der har været gennem et generationsskifte, ofte er dårligere ledet og har en lavere indtjening end andre virksomheder.”

Det argument giver kun mening, hvis man skal forstå det således, at regeringen faktisk ønsker at gøre næste generation en tjeneste ved med en forhøjet afgift at presse dem til at sælge ud af familien, for de har alligevel ikke forstand på at drive virksomheden! Hold da op! Det argument giver da begrebet ”adfærdsregulerende afgifter” en helt ny mening.

Danmarks velstand og velfærd bygger på private virksomheder. Danmark har historisk været et godt sted at starte virksomhed, og rammevilkårene for start og drift har været nogenlunde fornuftige. I en tid, hvor den næste alvorlige krise anes i horisonten, er det absolut ikke tiden pille motivationen fra dem, der skal være med til at bane fremtidens vej for os alle.

Ole Bang Nielsen

Ole Bang Nielsen, 61 år og bor i Odense.
Partner i Lucas & Partnere, Virksomhedsmæglere.
Bestyrelsesformand i Titech Electric A/S og Smartkidz Aps.
Bestyrelsesmedlem i HCA Airport.
Frivillig i Early Warning-programmet.
Har beklædt en række topposter i fynsk erhvervsliv gennem årene, senest som adm. direktør i Odense Sport & Event A/S.
Uddannelse: HD (A).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce