x
Annonce
Svendborg

Hvem sagde foreningskrise: 280 til generalforsamling

Seniroidræt i ThurøhallenSvendborg Senior Idræt overgik i 2012 fra et kommunalt tilbud til en forening, og siden er medlemstallet steget fra 600 til 1035. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Svendborg Senior Idræt måtte flytte generalforsamling fra Borgerforeningen til Hotel Christiansminde for at få plads til de 280 tilmeldte.

Svendborg: Der er ikke mange foreninger, der må ud og jagte større lokaler til den årlige generalforsamling, fordi Guldsalen i Borgerforeningen er for lille.

Men det var tilfældet i Svendborg Senior Idræt, hvor 280 medlemmer mødte op for at høre formandens beretning og få gennemgået tallene i både regnskab og budget. Generalforsamlingen var flyttet til Hotel Christiansminde, hvor en peptalk om behovet for frivillige til Landsstævnet og en afsluttende koncert med Fyraftenskoret under ledelse af Jesper Buhl også trak seniorerne af huse.

Foreningens formand, Hans Ulrik Schaffalitzky De Muckadell, fortæller om en forening, der er i en rivende udvikling med nye aktiviteter, mere end 100 frivillige instruktører og et medlemstal, der er steget fra 600 til 1035 siden starten i 2012.

- Vi har tilbud om 25 forskellige motions- og idrætsaktiviteter fordelt på flere end 50 hold, der holder til 20 forskellige steder i kommunen, så generalforsamlingen er det årlige sammenrend, hvor mange kommer for at hilse på hinanden, snakke og hygge sig, forklarer formanden.

Annonce

Leder efter nye tilbud

Han fortæller, at man gør meget for at skaffe yngre medlemmer ved at målrette nye tilbud til denne gruppe. Det gælder blandt andet tilbud om badminton, bordtennis, mountainbike og den særlige styrketræningsform TRX.

Foreningen har også oprettet elcykelgrupper og hold for smart-træning – en træningsform, der skærper hukommelsen og styrker balancen.

Det er kommunens senioridrætskonsulent Birthe Bergmann, der hjælper med til at udvikle de nye tilbud, som løbende får medlemstallet til at stige.

- Vi startede som et kommunalt tilbud, men er i dag en forening, som administrativt er selvkørende og selv klarer driften. Det betyder, at Birthe Bergmann kan bruge sine kræfter på at komme med nye ideer, så foreningen fortsat kan præsentere nye tilbud, og medlemmerne i stigende grad kan føle sig som en del af foreningen, forklarer Hans Ulrik Schaffalitzky De Muckadell.

Blandt de mange medlemmer rekrutteres også nye instruktører, der skal bruges til et senioridrætsprojekt, der er ved at blive rullet ud på alle kommunens plejecentre. Det var en del af dette projekt, ”Idræt har ingen alder”, der sidste år blev nomineret til breddeidrætsprisen Danskernes Idrætspris.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Skoler og daginstitutioner åbner torsdag den 16. april: - Det kommer til at være en anden hverdag, end den vi kendte før corona

Svendborg

Ambulanceredder i frontlinjen: Skal vi sætte vores eget eller patientens liv først?

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Annonce