Annonce
Fyn

Hvem har fået stjålet ure, smykker, medaljer og emblemer?

Manchetknapper og emblemer er blandt de fundne genstande, der blandt andet stammer fra Odense og Sverige. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

HADERSLEV: En bunke mulige tyvekoster er blevet fundet og indleveret hos politiet. Der er flere armbåndsure, smykker - som blandt andet perlehalskæder - manchetknapper og diverse emblemer i fundet.

Men politiet står uden ejer og gerningssted. Så folk, som kan genkende smykkerne, opfordres til at ringe 114 med oplysninger.

Tingene blev indleveret på politigården i Haderslev mandag.

Men de behøver ikke være stjålet lokalt. Der er blandt andet et mærke fra en svensk regiments kammeratforening (Kronoberg regiment) og nåle fra en jagtklub i Odense (Odense Garnison). Der er for eksempel også en medalje fra De danske forsvarsbrødre.

Der er flere armbåndsur og smykker blandt de fundne genstande. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce