Annonce
Svendborg

Huspoet ser kærligheden fra forskellige vinkler

Eva Carlsen har udgivet en digtsamling, som præsenteres torsdag den 3. oktober på Café Rouge. Arkivfoto
Eva Carlsen udgiver digtsamling. Bogrelease på "Kærlighedens prisme" den 3. oktober.

Svendborg: Eva Carlsen, der er kendt som Huspoeten i Ugeavisen Svendborg, har kastet sin passion over et nyt projekt. Hun har skrevet og fået trykt sin egen digtsamling, "Kærlighedens prisme", og den præsenterer hun torsdag den 3. oktober kl. 15 på "Cafe Rouge" i Møllergade i Svendborg, hvor hun læser udvalgte digte op.

- Jeg er nu stoppet på avisen, men har straks kastet mig over nye projekter, fortæller Eva Carlsen i en pressemeddelelse.

- "Kærlighedens prisme" er små og korte digte på versefødder, hvor kærligheden ses fra forskellige vinkler - heraf ordet "prisme". Digtene beskriver både ensomhed, pardannelse, forelskelse, kærestesorg, erotik, at få børn, adskillelse og mange andre aspekter ved kærligheden, forklarer hun.

Digtsamlingen er i trykt i et A6-format og består af 20 sider, og Eva Carlsen har været en tur i Jylland for at lave layout med sin far. Han er gammel trykker og kemigraf - og har trykt aviser, lavet plakater, foto og billeder det meste af sit liv, så Eva Carlsen er opvokset med en kuglepen og en blok papir i hånden.

Selve digtene er blevet skrevet på et arbejdslegat på Hald Hovedgaard ved Viborg og på et arbejdslegat på Løgumkloster i Sønderjylland samt i et lejet sommerhus på Thurø.

- Så de har været længe undervejs, men det kan altså tage lige så lang tid at lave nogle små, korte og opstrammede digte, som det kan tage at skrive en hel novellesamling, forklarer Eva Carlsen.

Annonce

Fra ord til kabaret

Eva Carlsen har tidligere haft sit eget sit eget netbogsforlag, "I medvind & modvind", med alt fra børnebøger, digtsamlinger til fagbøger, og hun har også udgivet fagbøger på forlaget.

- Jeg har skrevet siden, jeg var 18 år. Min første roman hed "Solens skarpe stråler" og blev skrevet i hånden. Det var en fremtidsroman, som handlede om, at solens stråler 50 år ud i fremtiden blev så skarpe, at de ødelagde både mennesker og natur. Den blev indsendt til Gyldendal, men blev ikke udgivet, siger Eva Carlsen, som i nu 35 år har arbejdet med ord, musik, sang, tekster og kunst.

Det er blandt andet blevet til mere end 150 sange og melodier, som er tilmeldt hos KODA. Desuden har hun været festsangskriver i mere end 14 år.

Hun har endvidere gået til næsten alle former for dans og bevægelse, fra ballet til kampsport - og har sunget alt fra folkemusik til klassisk og spillet flere forskellige musikinstrumenter.

- "Kærlighedens prisme" er mit lille startskud til at performe og lave teater igen, siger Eva Carlsen i pressemeddelelsen.

- Min vision er nemlig, at digtsamlingen skal bruges til en lille poetisk kabaret, som jeg har en planer om at synge, performe og opføre sammen med en lokal musiker i foråret 2020 et sted i Svendborg.

Eva Carlsen er netop nu ved at lave melodier til de 16 små sange, der skal bruges til kabareten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: En god investering i fremtiden

Rundt omkring i kommunerne bliver sidste hånd lagt på det kommendes års budget, og det kan være lidt en jungle at navigere rundt i, hvis man vil forsøge at finde hoved og hale i alle tallene. I det hele taget kan det der med økonomi hurtigt blive noget, som er svært at overskue og gennemskue. Det behøver ikke engang at være et kommunalt budget, det handler om. Det kan også være den helt private økonomi. Især hvis man står på helt uden forudsætninger for at kunne skabe sig et overblik over, hvordan pengene bruges klogest og hvilken type penge, man helst skal holde sig helt fra. Derfor er det et godt initiativ, der er sat gang i Svendborg Kommune. Et samarbejde mellem kommunen, handelsskolen i Svendborg og et pengeinstitut, skal hjælpe nogle af kommunens ældste skoleelever til at forstå, hvordan en privatøkonomi egentlig er skruet sammen, hvordan et budget fungerer og ikke mindst hvilke lån, det bare en skidt idé at røre ved. Det har i nogle år været meget nemt at låne penge, men jo nemmere det er, desto dyrere er lånet også ofte, og det kan jo være nemt at lade sig friste. Forhåbentlig ved de fleste efterhånden, at kviklån bare er en sløj idé at kaste sig over, men det skader absolut ikke, at de nye generationer får forklaret, hvad der skidt, og hvad der er kanel, af en person, der er næsten jævnaldrende med dem selv. Sandsynligheden for, at der bliver hørt grundigt efter er formentlig større end, hvis det er et menneske på deres forældres alder, der står med en løftet pegefinger. Den slags er der nok af i deres liv, og skal det virkelig trænge ind, er det vigtigt at undervisningen i privatøkonomi foregår i øjenhøjde. Sandsynligheden for, at informationerne sidder fast, øges markant. Umiddelbart bliver det da også godt modtaget. De elever Fyns Amts Avis har talt med om projektet har taget godt imod undervisningen. Så præsenteres det rigtigt, er sandsynligheden for en god modtagelse af budskabet også stor. Og så kan det være, at vi oplever bare lidt færre mennesker, der havner i en gældsspiral, hvor dårlig økonomi og deraf følgende kviklån er dagens ret. Derfor fortjener de involverede parter i undervisningsprojektet stor ros. Det er - meget apropos - en god investering i fremtiden.

Annonce