Annonce
Fødselsdag

Husmandssønnen, der blev professor i fysik, fylder 75

Professor emeritus, dr.scient. Jørn Märcher Hvam, Klampenborg, tidligere Odense, fylder 75 år søndag den 20. oktober.

Jørn M. Hvam er husmandssøn fra Midtjylland og blev student fra Th. Langs Skoler i Silkeborg i 1963, civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole i 1969 og lic.techn. (ph.d.) i halvlederfysik sammesteds i 1971.

Året efter blev han ansat på Odense Universitet på det nyetablerede institut for fysik, først som seniorstipendiat og fra 1974 som lektor.

Det varede indtil 1993 kun afbrudt af ophold som gæsteforsker i flere perioder ved forskningslaboratorier i USA og Frankrig.

- Det var en udfordrende og spændende periode med opbygningen af undervisning og forskning i fysik først i barakkerne ved Odense Teknikum og senere i det nybyggede Campus, fortæller Hvam, der modtog Fyens Stiftstidenes Forskerpris i 1978 og forsvarede sin doktorafhandling ved Odense Universitet i 1984.

- Vi havde i den periode en række fremragende studerende, hvis senere indsats i det danske samfund jeg har fulgt med stor glæde.

Sammen med sin hustru Grete nød han den fynske natur i fulde drag, bl.a. med lange og regelmæssige cykelture overalt på Fyn og i det sydfynske øhav.

Der blev også tid til at spille tennis både sommer og vinter.

- Det var spændende også at følge den kulturelle udvikling i Odense i denne periode med udvikling i teater- og museumsliv samt etableringen af TV2, Brandts Klædefabrik og senere H.C Andersen Koncerthuset.

Jørn M. Hvam er i dag professor emeritus ved Institut for Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet. /Bo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Annonce