Annonce
Svendborg

Hundens dag: Hunde og familier inviteres til en lærerig og sjov dag

Til arrangementet vil hundejere kunne teste deres firbenede venner af på en agilitybane. PR-foto

Gudbjerg: For sjette år i træk inviteres hunde og familier til en dag fyldt med lærerige og sjove aktiviteter.

Dagen er skabt til at give inspiration til gode lege, som giver fundamentet for en rolig og afbalanceret familiehund, fortæller hundeadfærdsspecialist Tanja Lørup i en pressemeddelelse.

- Vi har alle den samme positive tilgang til hundene. Med dagen ønsker vi at skabe et samlingspunkt for hundeejere, hvor man med hele familien og en picnickurv kan nyde det forhåbentligt gode vejr og stemning. Samtidig vil man kunne få en masse inspiration til gode aktiviteter og lege med vores firbenede kæledyr, fortæller Tanja Lørup.

Alle hunde er velkomne. Arrangementet foregår på Ultoftevej 19 ved Gudbjerg den 29. juni klokken 10-15. Tilmelding sker på mail til Tanja Lørup på mail kontakt@etgodthundeliv.dk.

Det er gratis for alle på to ben at deltage, mens det koster 50 kroner per hund. /rashe

Annonce

Dagens aktiviteter

Agility: Prøv din hunds evne og jeres samarbejde af på agilitybanen.

Gå pænt i snor træning: Få både teori og praktisk træning til at lære din hund at gå pænt i snor.

Samarbejdsøvelser: Styrk jeres samarbejde gennem sjove øvelser.

Aktivering i skoven: Der er sat diverse forhindringer op i skoven til fri afbenyttelse.

Foredrag om hundefoder: Hør hvad din hund har brug for, og hvordan du læser ingredienslisten på foderposen.

Healing af hunde: Forkæl din hund med en prøvebehandling

Quiz og konkurrencer med masser af gode præmier.

Salgsboder med hundelegetøj, godbidder, foder og meget mere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Underholdning For abonnenter

Katinkas poetiske sange og Meike Bahnsens evne til at gøre Karin Michaëlis’ uforsonlige kantethed troværdig gør Baggårdteatrets forestilling om en glemt forfatter til en stærk oplevelse.

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Skærmkaos i myndighederne

Det er ikke kønt, når myndigheder må trække på skuldrene og sige, at det er der vist ikke noget at gøre ved. Det er tilsyneladende, sådan sagen om en reklameskærm på Ring Nord ved Svendborg hænger sammen. For selvom politiet mener, at den er vildledende og til ulempe for trafikken, har det ingen betydning, når Svendborg Kommune skal tage stilling til en byggetilladelse. Det vil være magtfordrejning, siger Svendborg Kommune. Det er der jo ingen grund til at betvivle, når sådan et fint ord bliver smidt på bordet. Men så kan politiet vel…? Nej, for det er kommunen, der er vejmyndighed, og derfor kan politiet ikke sætte foden ned og stoppe byggeriet, lyder det fra den uniformerede ordensmagt. Politiet kan kun beordre en nedtagning af skærmen, når den er sat op. Og det er der jo heller ingen velfunderede grunde til at betvivle, når politiet siger det. Det er noget snørklet og også til at trække lidt på smilebåndet af. Men det har jo den konsekvens, at det er blevet mindre sikkert at køre bil på Ring Nord. Og trafikforsker Harry Lahrmann er bekymret på vegne af trafiksikkerheden, når der generelt bliver sat flere og flere skærme op i det danske trafiklandskab. Derfor går det selvfølgelig heller ikke, at myndighed a peger på myndighed b, der peger på myndighed a. Og så sker der så ikke mere. Det her lyder og ligner et hul i bureaukratiet, og det skal stoppes. Hvis det er en tredje myndighed, der kan rede trådene ud og slå fast, om det er en kommune eller politiet, der kan stoppe trafikfarlige skærme på forhånd, så er det bare at komme i gang. Ellers må lovgiverne på banen og skabe klarhed. Mon ikke der også findes mere trafikfarlige skærme end den på Ring Nord, nu hvor politiet ikke mener, at den skal tages ned. Men det er hverken rimeligt over for trafikanterne eller de erhvervsfolk, der står bag sådanne skærme, at vi i Danmark i 2020 ikke har en myndighed med hjemmel til at stoppe sådan et projekt, før der er brugt penge eller lavet buler i bilerne eller det der er værre.

Annonce