Annonce
Livsstil

Hun lader sig ikke stoppe af bump i livet

Selvom Benedikte Kiær er ordblind har hun altid været en læsehest. Foto: Lasse Olsson
Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør og tidligere socialminister, har haft sine kampe. Som barn var hun udsat for mobning og var hæmmet af ordblindhed. Som voksen måtte hun kæmpe for at blive mor, hvilket lykkedes, da hun var 46 år. Samtidig blev hun udskammet som karrierekvinde. Men hun var undervejs godt hjulpet af barndommens ballast, hvor hun lærte at tage kampen op, når noget gik hende imod

I ly af en campingvogn står borgmesterbilen, en lille beskeden Suzuki Swift. Efter et par klemt på dørklokken til den istandsatte villa åbner Benedikte Kiær op og byder smilende indenfor. I strømpesokker går hun forrest ud i køkkenet og byder en siddeplads. Hun undskylder lidt de nedslidte barstole omkring spisebordet. De skal altså snart skiftes ud, men hun og hendes mand skal altid bruge lang tid på at finde den rette erstatning.

En papirsflyver med børnestreger ligger stadig på bordet efter morgenmaden. Fra køleskabet smiler en lille pige med en påklistret nissehue i rød karton.

”Børn er jo lykken, og de åbner helt nye døre i livet”, siger Benedikte Kiær, der bruger så meget som muligt at sin fritid sammen med sin familie. Foto: Lasse Olsson

Her bor et par, der er de lykkelige forældre til 5-årige Lauge og snart 3-årige Lærke, men de måtte vente længe, før lykken meldte sig. Benedikte Kiær, forhenværende socialminister og nu konservativ borgmester i Helsingør, var 46 år, da hun fik Lauge, og 48 år, da Lærke kom til verden. Det gav en plads på forsiderne, for hun valgte nemlig selv offentligt at fortælle, at hun og hendes mand Lars havde svært ved at blive gravide, trætte af at høre på, at hun jo havde valgt karrieren frem for børn. Senere slog hun fra sig, da Ekstra Bladet bød hende velkommen på forsiden ved at sætte spørgsmålstegn ved, om hun var for gammel til at blive mor.

Annonce

Men vi begynder et helt andet sted. I barndommen, for her ligger svaret på, hvorfor Benedikte Kiær ikke gav op efter adskillige spontane aborter, og hvorfor hun som barn ikke lod sig knække trods mobning, og hvorfor hun valgte den lange vej gennem universitetsstudier til trods for, at hun er ordblind.

Hjemme på gården på Midtsjælland lærte hun nemlig, at man skal kæmpe, når noget ikke er i orden. Som nu dengang, da hendes forældre dannede en aktionsgruppe i protest mod, at store elmaster skulle gå gennem deres marker og lokalområdet. De skrev læserbreve, lavede kampagnemateriale og fik foretræde hos den konservative miljøminister Per Stig Møller, der en dag skulle blive deres datters ministerkollega. Det endte med, at elledningerne blev lagt i jorden.

Hende, de ikke ville lege med

Benedikte Kiær havnede på landet som 6-årig. Hun var født i Gentofte, hvor hendes far var tandlæge og hendes mor jurist, men en dag ville de også være landmænd og købte en gård nær Haslev. Benedikte begyndte i den lokale skole, og det var ikke sjovt.

- Når man kommer fra København og flytter ind på den store gård, bliver man ikke bare lige lukket ind i fællesskabet. Jeg kom ind i en klasse, hvor de stemte om, hvor dum jeg var, og jeg var hende, som de var enige om, at man ikke skulle lege med. Det var hårdt. Børn kan bare være så rå mod hinanden. Jeg fik nogle få kammerater, men i de første år havde jeg kun hemmelige legeaftaler, for de andre i klassen måtte ikke vide, at de legede med mig.


Jeg kom ind i en klasse, hvor de stemte om, hvor dum jeg var, og jeg var hende, som de var enige om, at man ikke skulle lege med.

Benedikte Kiær


Benedikte kæmpede også med at stave. Hun var godt nok en læsehest, der slugte bøger og forsvandt ind i fiktionens verden, men hun kunne ikke stave ordene.

På et tidspunkt undrede mine forældre sig over, at læreren ikke havde rettet alle fejl i en stil, og han svarede: ”Det ville være synd for Benedikte”.

Forældrene gik i aktion og skrev breve til skoleledelsen om den mangelfulde undervisning, og det endte med, at Benedikte blev flyttet ind på skolen i Haslev. Det blev godt.

- Her var der ingen, der havde en holdning til mig, og jeg havde en eminent klasselærer, Kirsten, som i den grad hjalp mig med stavningen.

- Jeg fik forskellige fif til, hvordan et ord skal se ud som f.eks. vogn, som er v-og-n. Men du skal ikke give mig et nyt ord, for jeg kæmper stadig. Jeg kan ikke høre, hvordan ord staves. Hvis jeg f.eks. skal skrive ”bureaukrati”, kan jeg ikke høre, hvordan det staves, og jeg skriver det, indtil det ser rigtigt ud. Derfor er jeg også meget glad for autokorrekturen på computeren, smiler Benedikte Kiær.

Hjemme på gården lærte hun også, at hverdagen består af hårdt arbejde, og hun indrømmer gerne, at der skal sættes en bremse på hende – lige som på hendes seks søskende – hvis hun skal slappe af. Efter studentereksamen tog hun i 1990 til København for at læse, og sideløbende med studierne på universitetet var hun i flere år daglig leder af restauranten Viften i Tivoli.

Annonce

Bidt af politik i Schlütertiden

Mens hun lod sig smitte af forældrenes flid og kampgejst, arvede hun ikke umiddelbart deres politiske ståsted. De var udpræget Venstre-folk og alt for liberale i hendes øjne. Hun var ung i Schlüter-årene, og Poul Schlüters politik og stil tiltalte hende.

- Han var klar og tydelig og skabte resultater, og de værdier, han talte om, passede til mig og mange andre unge i de år.

På et tidspunkt arbejdede hun som studentermedhjælp hos Den konservative Pressetjeneste på Christiansborg, og nu blev hun bidt at politik.

- Jeg fik hurtigt den politiske bacille i blodet. Politik er bare så spændende. Selve processen, hvor man skal finde løsninger og skabe politiske kompromisser.


Jeg fik hurtigt den politiske bacille i blodet. Politik er bare så spændende. Selve processen, hvor man skal finde løsninger og skabe politiske kompromisser.

Benedikte Kiær


I 2010 blev hun udnævnt til socialminister for de konservative i en Lars Løkke-regering. På et tidspunkt, da hun arbejdede med mere kvalitet i daginstitutionerne, blev hun mødt med et argument om, at hun jo ikke selv havde børn, og nok ikke vidste så meget om emnet som dem, der har børn.

Annonce

Barnløs og udskammet

-Vi havde en tro på, at det ville lykkes. Hvis vi havde fået en årsag og fået at vide, at rugekassen ikke duede, havde vi sagt øv og var stoppet. Men lægerne kunne ikke give en årsag. Foto: Lasse Olsson

Benedikte Kiær var rystet. At bruge det som argument. At blive udskammet, fordi man ikke var mor. I flere år havde hun og hendes mand Lars Dam brændende ønsket sig et barn. De mødte hinanden, da hun var 37 år, og han var 31 år, og de var hurtigt klar over, at de skulle være sammen og have børn. Men graviditeter endte med spontane aborter, som regel i 7.-8. uge. Samtidig skulle både Benedikte Kiær og hendes mand igen og igen høre på bemærkninger om, at Benedikte Kiær jo havde valgt børnene fra til fordel for karrieren. Kun ganske få kendte til situationen bl.a. chaufføren i ministerbilen, som skulle holde ind, når ministeren skulle give sig selv en hormonsprøjte.

-Jeg har altid drømt om at få børn, men vi oplevede nedtur på nedtur på nedtur.

Benedikte Kiær valgte offentligt at fortælle om sagens rette sammenhæng. At hun og hendes mand kæmpede for at få børn.

- Bagefter piblede det frem med beskeder fra kvinder, der gerne ville have et barn, men kæmpede med det ene nederlag efter det andet. De stillede spørgsmål ved sig selv, ved livet og ved deres identitet som kvinde. Lige som jeg gjorde.

- Der var også kvinder, der lige som jeg fik at vide, at ”det er bare, fordi du har valgt karrieren”. Det rammer knivhårdt hver gang. Det understregede, hvilket tabu det er, ikke at få børn.

Men hvorfor gav de ikke op? Så mange aborter er jo opslidende.

- Vi havde en tro på, at det ville lykkes. Hvis vi havde fået en årsag og fået at vide, at rugekassen ikke duede, havde vi sagt øv og var stoppet. Men lægerne kunne ikke give en årsag.

Annonce

Efter otte års nedture

Der skulle gå otte år, før det lykkedes at blive gravid og holde på fosteret. Mange parforhold ville være slidt op, inden det kom så vidt.

- Ja, enten bliver man tættere, eller også går man fra hinanden. Vi blev tættere. Lars og jeg er bare et godt match. Vi komplimenterer hinanden. Der, hvor jeg har min styrke, træder jeg frem, og der, hvor Lars har sin styrke, træder han frem.

Endelig i 2016 blev Benedikte Kiær og hendes mand belønnet for deres styrke og stædighed. De forsøgte en sidste gang, inden Benedikte blev 46 år, aldersgrænsen for fertilitetsbehandling i Danmark. Det lykkedes. I 2016 kom Lauge til verden. En stor guldklump på 4,5 kilo. Tre befrugtede æg blev sendt til en fertilitetsklinik i Spanien, inden de ifølge danske regler skulle destrueres. Et af dem resulterede i 2018 i Lærke.

Lokalt fik hun stort set ingen kommentarer andet end lykønskninger. Jo, der var en enkelt, redaktøren på den lokale avis, der var bekymret for, om hun både kunne være småbørnsmor og borgmester, hvortil Benedikte næsten hvislede: ”Vi er jo to om det!!”

Benedikte Kiær bliver imponeret hver gang, hun kører ned ad bakken og ind i Helsingør med den flotte stationsbygning og domkirken nede ved Øresund, og hun holder meget af området ved havnen nær Kronborg og Kulturværftet. Foto: Lasse Olsson

En dag blev hun virkelig rørt over en lokal kommentar på asfalten tæt på hjemmet. Hun var gravid med Lauge, og der skulle være cykelløb. Mellem navnene på cykelryttere stod der: ”Tillykke Benedikte”.

Annonce

Velkommen på forsiden

Men da hun var gravid med Lærke, blev hun budt velkommen på Ekstra Bladets forside, som dels stillede spørgsmål ved, om hun var for gammel til at blive mor, dels skrev, at hun gik uden om systemet ved at få ægget sat op i Spanien. Benedikte Kiær trådte i aktion og tog til genmæle. Hun var stærkt forbløffet over den forskelsbehandling, der er mellem kønnene, for nybagte, ”gamle” fædre hører ikke en lyd.

For nylig sendte hun så en lykønskning med et svirp, da hun i avisen og på sociale medier kunne læse, at den nu forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, Poul Madsen, i en alder af 58 år var blevet far.

- Da jeg fortalte, at jeg var gravid med Lærke, var Martin Lidegaard lige blevet far i en moden alder. Klaus Riskær skulle også være far. Men hvem blev hængt ud af Ekstra Bladet. Det gjorde jeg!!

På twitter ønskede hun Poul Madsen dobbelt tillykke. Tillykke med Frieda og tillykke med, at: ”Du er en mand, for så skal du ikke gennem den samme udskamningsmølle, som jeg skulle”.

- Jeg ku’ ikke la’ vær’, siger Benedikte Kiær.

Annonce

Fra Borgen til Helsingør

Benedikte Kiær var borgmester, da hun fik Lauge, for nogle år forinden havde hun taget imod et tilbud om at være de konservatives borgmesterkandidat i sin hjemby Helsingør.

På det tidspunkt var hun efter knap to år som socialminister i 2011 blevet valgt til Folketinget trods et katastrofevalg for de konservative.

- Som parti var vi jo helt nede og suge grundvand. Jeg blev politisk ordfører og fik seks ordførerskaber, og jeg havde så travlt, at jeg næsten ikke kunne få vejret, og samtidig var jeg uenig med vores formand (Lars Barfoed, red.) om vores udfordringer. Og så spurgte jeg mig selv: Hva’ gør jeg nu? Skal jeg blive i det her, eller skal jeg sige ja til den forespørgsel, jeg har fået i Helsingør?


- Som parti var vi jo helt nede og suge grundvand. Jeg blev politisk ordfører og fik seks ordførerskaber, og jeg havde så travlt, at jeg næsten ikke kunne få vejret, og samtidig var jeg uenig med vores formand (Lars Barfoed, red.) om vores udfordringer.

Benedikte Kiær


Benedikte Kiær var flyttet til Helsingør, efter hun havde mødt Lars i 00’erne, og hun fik hurtigt mange meninger om, hvad man kunne gøre i hendes nye hjemby. Men det var faktisk bonus-sønnen Simon, der gav udslaget.

Benedikte Kiær bor med sin familie i en ældre villa nord for Helsingør med udsigt over Øresund fra førstesalen. Foto: Lasse Olsson

Hun spurgte ham, hvad han ville sige til, at hun stillede op som borgmesterkandidat. Han svarede med et modspørgsmål: Er du så mere hjemme? Benedikte svarede ja, og fik Simons opbakning. Det passede samtidig godt med, at de stadig prøvede at få børn.

Annonce

En hård tone

Nu er hendes anden periode som borgmester snart slut, og til efteråret er der valg. Hun er glad for, at hun tog springet fra Christiansborg til lokalpolitik.

- Som minister er man med til at lave store aftaler og finde løsninger. Det er et håndværk og et spil, hvor man skal lære at lægge en strategi og bevæge sig i det politiske univers. Som lokalpolitiker kan du være med til at sætte en retning og præge tingene, og vi arbejder på kryds og tværs. Samtidig er vi langt tættere på frontpersonalet, og vi er langt mere nede i maskinrummet.

Hun er anerkendt for sin faglighed, for at kunne lave brede forlig og for at være en passioneret politiker. Hun siger sin mening og som gruppeformanden engang sagde til hende: ”Du er meget tydelig med, hvad du mener”. Hun er udmærket klar over, at der kan ryge en finke af panden i en debat, men det skal der med hendes ord ”være plads til”, men indrømmer i samme åndedrag, at:

- Jeg kunne nok være mere tålmodig.

Til gengæld er tonen i lokalpolitik slet ikke så hård, som den hård, som den hun

Blå bog

Benedikte Kiær

51 år, gift med Lars Dam, mekaniker, men arbejder i entreprenørbranchen. Mor til Lauge fem år og Lærke på snart tre år, bonusmor til Simon.

Født i Gentofte, vokset op på landet ved Haslev. Begyndte at læse naturvidenskabelig basisuddannelse på RUC, men skiftede til økologi og senere til kemi på Københavns Universitet. Måtte stoppe pga. allergi, som viste sig som udslet og åndedrætsbesvær i laboratoriet. Herfra til statskundskab, blev cand.scient.pol. i 2001.

Sideløbende leder i restaurant Viften i Tivoli, inden hun blev studentermedhjælp i Den konservative pressetjeneste, senere i Finansministeriet.

Var en årrække konsulent inden for kommunikation i forskellige firmer.

2006-2011 medlem af Region Hovedstaden.

2009 medlem af byrådet i Helsingør Kommune.

Februar 2010 til oktober 2011 socialminister.

2011 medlem af Folketinget og valgt som ordfører for partiet.

Forlod folketingsgruppen i 2014, da hun blev borgmester.

oplevede på Christiansborg.

- Der var fuldt drøn på medierne med sociale medier og Breaking News. Det sætter sit præg – ikke kun på kulturen, men også på arbejdsmiljøet internt i partierne og mellem partierne. Man søger hele tiden efter fejl og bruger krudt på at tale andre ned, i stedet for at tale sig selv og andre op.

- Det var nok derfor, at Alternativet bragede ind, for vælgerne gider da ikke høre, at du rakker ned på andre.

Om et halvt år skal hun til eksamen, når der er kommunalvalg, og hun genopstiller. Intet er givet på forhånd. Og senere? Vender hun tilbage til Christiansborg? Hun vælger at svare med et: ”Man skal aldrig sige aldrig”.

Hun er på vej ud ad døren. Under interviewet er der tikket en sms ind. Hun skal fotograferes sammen med en elevrådsformand på byens gymnasium. Det skal bruges i en kampagne for at få de unge til at lade sig teste for corona.

Det var bonus-sønnen Simon, der gav udslaget. Hun spurgte ham, hvad han ville sige til, at hun stillede op som borgmesterkandidat. Han svarede med et modspørgsmål: Er du så mere hjemme? Benedikte svarede ja, og fik Simons opbakning.

Hun smutter ud i sin Suzuki, som også skal skiftes ud, men ”jeg venter på, at der kommer en lille smart elbil, der passer til mig”.

Tre hurtige

Bøger?

Benedikte Kiær har altid været en læsehest, men efter at Lauge og Lærke er kommet til, er det mest en ferieting. Lige nu venter Søs Marie Serups og Mikkel Faurholts bog ”Skaberen, taberen, frelseren? Historien om Dansk Folkeparti” på at blive læst.

Fritid?

Fritiden bliver fortrinsvis brugt med mand og børn. - Vi tager gerne på ture f.eks. med ladcyklen, når vi cykler til Hammermøllen eller Kronborg for at få is eller kage. Eller vi tager måske Sundbussen til Helsingborg, fortæller Benedikte Kiær.

I form?

-Jeg løber gerne en tur, cykler og dyrker pilates. Lige nu er pilates foran skærmen pga. corona. Da jeg havde født to kæmpe-babyer, kunne jeg godt mærke, at jeg skulle i gang for at få kroppen i form igen.

Selvom Benedikte Kiær er ordblind har hun altid været en læsehest. Foto: Lasse Olsson


Annonce
Ærø For abonnenter

Hverken glamping eller hotel: Søbygaards fremtid er på plads

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Svendborg

Bøderegnen fortsætter: Politiet giver bøder til yderligere 10 bilister på Nyborgvej

Navne For abonnenter

Nekrolog: Inga Jønsson var et socialt samlingspunkt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Det ser uhyggeligt ud: Danmarks bedste motionsrute stinker af døde fisk

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Livsstil

Spørg Kjeld Bjerre: - Der er kommet hvide mærker på mine nylagte fliser

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Først erobrede de Svendborg Havn: Kammerateriet-kammerater åbner strandbar i Haderslev

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Svendborg

11 bøder på 40 minutter: Bilister blæser på vejarbejde

Ærø For abonnenter

Jens Weiss er gal: - Jeg kan ikke længere stå model til det her

Svendborg

Oversete kræftknuder og stærke sovepiller: Svindellæge fra Svendborg har også været kritiseret for dårligt lægearbejde

Annonce