Annonce
Langeland

Humble Skole fylder 60: De kunne ikke stoppe festen

Eleverne fik kage og sodavand i anledning af fødselsdagen. Foto: Christian Moegreen Hjortshøj
Humble skole fejrede sidste uge 60 års fødselsdag. Selvom corona skærpede invitationerne, fejrede skolens elever og få, men helt særlige inviterede, dagen med taler, nye træer og kage.
Annonce

Humble: Der var sodavand, kage og taler til den store guldmedalje på Humble Skole, der i sidste uge fejrede sine 60 år. Politikere mødte op, og den gemte læderindbundet gæstebog blev fundet frem fra gemmerne og indviet af skolens elever.

Tirsdag sidste uge var det præcis den dag for 60 år siden, da skolen blev indviet. Og i den anledning valgte skolen at tage en halvanden time ud af de vante skemaer, hvor skolens 103 elever, lærerne og et par specielle indbudte gæster var mødt op for at fejre jubilæet.

Skoleleder Merete Borch var glad.

- Det er skønt, simpelthen bare skønt. Vi har alle set frem til det, også eleverne. De har jo selv foreslået, at man skulle have fint 'gallatøj' på i dag. Det kan du se mange også har taget til sig, lød det skolelederen.

Udover et hav af elever, ansatte og et par bestyrelsesmedlemmer, var der også stærkt fremmøde fra lærings- social- og kulturudvalget. Tre af udvalgets medlemmer havde taget tiden til at kigge forbi.

Elevrådet havde efterspurgt en "meget vigtig person" til at holde tale. Den opgave faldt på formanden for udvalget, Jan Ole Jakobsen (V), som fortalte skolens om udvikling gennem årene.

Annonce

Tyvstart på festligheder

Stemningen var høj hele tirsdagen. Og eleverne havde tyvstartet dagen forinden, da der blev plantet 12 frugttræer, som hver især symboliserer fem år af Humble Skoles levetid.

Nye frugttræer plantes af skolens elever i dagens anledning. Foto: Christian Moegreen Hjortshøj

Ledsaget af klassernes lærere, skolens nuværende pedel og skoleleder Merete Borch trådte eleverne i arbejdstøjet og fik sat træerne i jorden.

- Det var meget sødt, da vi skulle ud for at plante træerne. Eleverne spurgte så pænt, om de måtte spise af frugterne. Der måtte vi nok skuffe dem og fortælle, at der nok gik lidt inden træerne bar frugt, fortæller Merete Borch.

Det blev plantet flere forskellige sorter på skolens grund. Også Børnehaven Rævehøj plantede to træer på sin legeplads, da den kunne fejre 10-års fødselsdag.

Annonce

Skolens nye og gamle minder

I mellem taler og sang hev Merete Borch en læderindbundet bog frem med skolens navn indgraveret i guld. Det var en gæstebog, som har ligget på skolen i alle 60 år, men aldrig var blevet skrevet i. Nu har de nuværende klasser fået den indviet med navne og tegninger.

- Doneret af Alexander Nielsen, civilingeniør står der. Ja, det var dengang man kun skulle bruge navn og titel for at vide hvem folk var, lød det fra Merete Borch til de musestille elever.

Gæstebogen har ligget på skolen siden 1960, men først nu har eleverne skrevet i den. Foto: Christian Moegreen Hjortshøj

Selvom den gamle bog ikke lå inde med andre gamle historier, skulle dagen ikke gå forbi uden lidt historie. Blandt de inviterede gemte sig nemlig en helt særlig gæst.

Verner Hansen er både tidligere elev og tidligere pedel, og han kunne levere historier fra gamle dage. Særligt én historie om trappen op til 1. sal fik smil og latter frem hos eleverne. For på  trappens gelænder ses nogle store og små knopper, som Verner Hansen i sin tid har monteret for at stoppe elever fra at glide ned af gelænderet.

- Jeg satte først de små på, men så var der en elev, som blev ved. Jeg spurgte ham hvorfor, og han svarede: Jamen, nu kilder det så godt i røven. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg måtte sætte nogle højere knopper på bagefter, fortalte Verner Hansen til eleverne, der grinede med.

Annonce

60 år med fællesskab

Skolelederen fik pæne ord med fra elevrådet med vendinger som "du er sjov og snakke med", "du har flot tøj og lækkert hår", og "vi respekterer dig, fordi du respekterer os" blev skolelederen hyldet.

- Det var en sjov og rørende tale. Jeg vidste godt, de ville sige noget, men ikke hvad det var. Jeg vil dog ikke sige, jeg står alene om de pæne ord. Det handler om, at vi har en skole med et godt fællesskab, hvor man tør sige tingene og være med. Det er nok derfor, at han tør se sådan ud i dag, sagde Merete Borch og pegede over på en dreng, som harvdevalgt at tage kjole på som sit gallatøj.

Efter dagens taler og sange rejste elever og lærere sig spontant op til et optog med mere sang. Det var til stor overraskelse for Merete Boch, som troede, at festlighederne lakkede mod ende.

Eleverne rejste sig spontant, dannede en kæde og brød i sang. Foto:Christian Moegreen Hjortshøj
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce