Annonce
Langeland

Hovedaktionær ændrede planer: Nye ejer sætter Broløkke til salg efter få måneder

Advokat Lars Stoltze har udadtil været den, der repræsenterede det selskab, der i første omgang købte Broløkke. Arkivfoto
Talsmand i selskab begrunder: Hovedaktionæren har ændrede planer

BROLØKKE: Et selskab med erhvervsmanden Jacob Wolff-Petersen fra hovedstadsområdet i front købte Broløkke af konkursboet, der således ikke længere har med ejendommen at gøre, bekræfter advokat Nicolai Dyhr, Horten Advokater i København, som er kurator i konkursboet over Nils Palmqvist.

Jacob Wolff-Petersen optræder sjældent i offentligheden, og udadtil har det været advokat Lars Stoltze, som har repræsenteret det selskab, der i første omgang købte Broløkke, men få måneder efter altså vil afhænde.

- Det er der ingen mystik i. Selskabet vil disponere anderledes og vil derfor videresælge, siger Lars Stoltze.

Men efter blot et par måneder? Hvad har ændret sig - har der været tale om et impulskøb, man har fortrudt?

- Overhovedet ikke. Men hovedaktionæren ønsker at disponere på anden vis. Det er det hele, alt er godt, svarer Lars Stoltze.

Ligger der noget transportmæssigt - at man i selskabet føler, at der er for langt fra hovedstadsområdet til Sydlangeland?

- Nej, det ligger fint, og man kan sagtens forestille sig, at en gruppe eller virksomhed fra København og omegn gerne vil leje Broløkke i en weekend. Der er ganske rigtigt godser i Nordsjælland, men de ligger ikke tilnærmelsesvist så flot. Broløkkes beliggenhed er helt enestående, og man har masser af muligheder - man kan bruge det som sommerresidens, som helårsbolig eller en kombination. Man kan etablere et oplevelsescenter, hoteldrift. Det vil sagtens kunne lade sig gøre at købe det og drive en fornuftig og bæredygtig forretning, siger Lars Stoltze.

Men igen - der er kun gået ganske få måneder, siden I erhvervede det. Noget må have ændret sig afgørende?

- Jeg kan kun henholde mig til, at hovedaktionæren har andre planer. Jeg kan ikke komme nærmere ind på det, svarer Lars Stoltze.

Det har ikke været muligt for Fyns Amts Avis at træffe Jacob Wolff-Petersen for en kommentar.

Om staten handler langsomt, er op til den enkelte at afgøre, men der været problemer med at få handlen juridisk bragt på plads, og på den offentlige hjemmeside ois.dk, som den statslige enhed Udviklings- og Forenklingsstyrelsen står bag og må anses for at skulle have en vis tyngde, er Nils Palmqvist stadig registreret som ejer, mens Horten Advokatpartnerselskab er anført som administrator.

Således er selskabet, der købte af boet, slet ikke registreret her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

93-årige Ruth troede, det var slut, da coronaen ramte: - Jeg ved ikke, om jeg bare har været heldig

Navne For abonnenter

Dengang:

Annonce