Annonce
Sport

Houston Texans snupper dansk NFL-spiller efter fyring

Houston Texans-fansene har fået en dansk spiller i truppen. Foto: Carmen Mandato/Ritzau Scanpix
Den offensive linjespiller Hjalte Froholdt er hentet af Houston Texans efter afsked med New England Patriots.
Annonce

Det var ikke længe, at den danske NFL-spiller Hjalte Froholdt skulle være arbejdsløs, efter at han i weekenden blev fyret af New England Patriots.

Sent mandag aften dansk tid skriver Houston Texans på sin hjemmeside, at holdet har tilknyttet den 24-årige dansker.

Texans uddyber dog ikke yderligere om, hvorfor man har besluttet sig for at hente den store fynbo.

Weekendens fyring i New England Patriots kom ikke som den helt store overraskelse, da Froholdt kun har været brugt meget lidt indtil videre i 2020-sæsonen, der begyndte i september.

Hjalte Froholdt blev valgt til NFL sidste år i den årlige draft, men sad ude i hele 2019-sæsonen med en skade. Han fik NFL-debut i femte spillerunde i denne sæson, men fik ikke bidt sig fast og blev kasseret af Patriots.

Så sent som søndag aften vandt hans nye arbejdsgiver over hans tidligere arbejdsgiver med 27-20. Ingen af holdene har dog kurs mod slutspillet i denne sæson.

/ritzau/

Houston Texans om udskiftning i truppen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Fordrukken kvinde sov på perron

Annonce