Annonce
Langeland

Honning og jordbær – to sider af samme sag

Der bydes på friske jordbær og nyslynget honning i Besøgsbigården i Tranekær. Modelfoto: Colourbox

TRANEKÆR: Intet har mere smag af sommer end søde jordbær. Men for at det kan komme så vidt, har bierne en vigtig rolle. De skal nemlig bestøve jordbærrene. Og har betingelserne for bestøvning været gode, kan man nyde frugterne af biernes anstrengelser lørdag 22. juni, hvor det er Honning&Jordbærdag.

På denne dag fejres årets første høst af honning sammen med danske jordbær. Det sker fra kl. 10-16 hos Langelands Biavlerforening, Besøgsbigården i Tranekær Slotsgade, hvor man kan smage jordbærrene med nyslynget flydende honning på.

- Vi håber, at rigtig mange vil slå vejen forbi i løbet af dagen, og smage symfonien af jordbær med nyslynget honning, og samtidig høre lidt om biernes vigtige opgave, når både afgrøder og vilde planter skal bestøves, siger Svend Aage Sørensen, formand for Langelands Biavlerforening, i en pressemeddelelse.

Forsøg har vist, at udbyttet stiger med op til 70 procent, når jordbærrene er optimalt bestøvet. En optimal bestøvning give større og mere velformede frugter, men nye forsøg har vist, at den også kan modne jordbær hurtigere og mere ensartet, ligesom de bliver rødere, fastere og i nogle tilfælde sødere. Desuden holder jordbærrene længere i butikkerne og hos forbrugerne.

Honning&Jordbærdag er en fast tradition landet over med mere end 100 arrangementer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce