Annonce
Svendborg

Holdt mindre end et halvt år: Bagerbutik i Skårup lukket

Ny bager i Skårup. Foto: Katrine Becher Damkjær
Indehaverne har valgt at trække stikket og lukke Hos Bageren i Skårup, der åbnede i august sidste år. Kundegrundlaget var ikke til det, lyder forklaringen.

Skårup: Der var ikke kunder nok til at få det til at løbe rundt, og derfor må den lukke.

Det er de kedelige kendsgerninger for ægteparret Charlotte Søndergaard og Bo Milling Søndergaard, der står bag Hos Bageren i både Vester Skerninge og Skårup. De har netop meddelt, at filialen i Skårup lukker pr. dags dato.

- Kundetilgangen var simpelthen ikke stor nok. Og vi er udmærket klar over, at det kan være svært i begyndelsen, men butikken har overhovedet ikke lavet penge, siden vi åbnede den, siger Charlotte Søndergaard om beslutningen.

Butikken, der ligger på Skårup Stationsvej i Skårup, nåede dermed kun at holde åben i lidt under et halvt år, og Charlotte Søndergaard forklarer, at der ikke var nogen vej udenom lukningen.

- Hvis vi havde haft ressourcerne til det, var vi blevet ved, men det har vi ikke. Der kom gennemsnitlig 100 kunder om dagen, og det er desværre bare ikke nok til at dække udgifterne, lyder det fra bageren, som til sammenligning anslår, at der er omkring 250 kunder igennem butikken i Vester Skerninge om dagen.

Annonce
Bo Søndergaard og Charlotte Søndergaard, som har Hos Bageren i Vester Skerninge, må indse, at deres butik i Skårup ikke kunne løbe rundt. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Fokus på Vester Skerninge

Det var tilbage i efteråret 2018, at Charlotte Søndergaard sammen med sin mand overtog Vester Skerninge Bageri og omdøbte det til Hos Bageren.

Allerede fra starten luftede de tanker om, at butikken ikke skulle være deres eneste, men at drømmen på sigt var at opbygge en kæde.

Første skridt tog ægteparret sommeren efter, hvor de altså åbnede butik nummer to i Skårup, som ikke i forvejen havde en bagerbutik.

Et faktum, som ifølge Charlotte Søndergaard har haft betydning.

- Jeg tror, det er 15 år siden, der sidst var en bager der, så vi har ikke haft et ordentligt kundegrundlag, da vi startede, siger hun, inden hun sender en tanke til dem, som trods alt har bakket op om butikken i dens korte levetid.

- Kæmpe ros til dem, der brugte os, og som skriver på Facebook, at de er kede af, at vi lukker, siger hun.

For nu holder ægteparret fokus på butikken i Vester Skerninge, og så afslører Charlotte Søndergaard, at planerne om at udvide ikke er lagt fuldstændigt på is trods det mislykkede forsøg i Skårup.

- Drømmen er der stadigvæk, og nu har vi lært, at vi ikke skal åbne steder, som ikke i forvejen har bageri. Der skal være et større kundegrundlag, før vi åbner.

Charlotte Søndergaard oplyser desuden, at kunder, der har lavet bestillinger i butikken i Skårup, vil blive kontaktet af indehaverne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Borgmester afviser DF-forslag om at centralisere kommuneskatten: - Vi vil miste vores selvbestemmelse

Læserbrev

Min Mening: Tag en social pause

Jeg har her i februar gjort noget vigtigt for mit mentale velbefindende: Taget en lang pause fra mit, og alle andre danskeres, foretrukne sociale medie – Facebook. Måske ikke noget stort spring for menneskeheden, og jeg kan nok ikke sælge filmrettighederne for nogen stor sum, men for mig en frisættende begivenhed, i al dens maskinstormer-agtige banalitet. Jeg har været en del af produktet, Facebook sælger siden 2008, og jeg har – med nogen skam og undren at melde – i perioder brugt langt mere tid på fænomenet, end jeg bryder mig om at tænke på. Ikke at jeg bør føle nogen form for skam. For reklamemediet Facebook er jo netop designet til, at dets brugere SKAL spendere tid på det, og det helst i stride strømme. Snedig adfærdspsykologi indgår i Facebooks berømte algoritmer, der alene handler om at holde brugerne fast. Få dem til at ”engagere sig”, som det hedder på socialt mediesprog. Nu tror jeg heldigvis på personligt ansvar, så jeg foretrækker at se mig selv som bruger af Facebook. Ellers var ”offer for” måske en mere nærliggende betegnelse. Netop tidsforbruget, kombineret med stadigt mindre relevant indhold gjorde udslaget. Algoritmen er så viseligt indrettet, at den altid vil servere mere af det, den opdager, at man kan lide. Klik på kattevideoer fører til flere kattevideoer. Og har man, som jeg, en tendens til mest at klikke på nyhedsstof, fyldes ens feed ubønhørligt af alskens skræk og rædsel: Klimakriser, flygtningekriser, finansielle kriser, vold, trafikdrab – you name it. Og det i mængder, der hurtigt kan gøre selv den mest robuste sjæl ked af det. Man bliver med andre ord stopfodret med negative historier og ender nemt med at tro, at verden vitterligt ser ud, som ens Facebook-feed beskriver den. Og man glemmer at lægge mærke til alt det gode, smukke og meningsfyldte, den virkelige verden omgiver os med. Ideen var ellers god. Facebook startede som et bud på at forbinde alle med alle andre. Venner, familier, kollegaer kunne uafhængigt af tid og rum holde forbindelsen, let og uforpligtende. Men som med alt andet på nettet fulgte den ekstreme kommercialisering lige i hælene på den fine ide. Og over årene er Facebook endt som en noget skandaliseret, multi-milliard, global reklamemastodont. Adskillige historier om kriminel håndtering af brugerdata, påvirkning af demokratiske valg, skatteunddragelse, senatshøringer og EU-undersøgelser flyder tæt i mediets kølvand. Og så er der det med indholdet. Facebook er stort set ukurateret, og hvem som helst kan påstå hvad som helst. Helt omkostningsfrit. Man kan endda blokere sine kritikere, så den version af virkeligheden, man ønsker at forkynde, står helt uimodsagt og skarpt. Med andre ord er Facebook et perfekt redskab til spredning af fake news, alle hånde konspirationsteorier og underlødige politiske holdninger. Et faktum mediet gennem årene ikke har haft den store lyst til at anerkende. Facebook har indtil videre vendt håndfladerne opad og nægtet at tage ansvar for det indhold, dets brugere lægger op. Tiderne skifter, og vi ser nu vage forsøg på at fjerne indhold i strid med ”fællesskabets” – altså Facebooks egne – regler. Men det er for lidt og for sent. Vi er langt væk fra det sociale udgangspunkt, og tilbage er reklamer, ligegyldighed, og alt for lidt af det personlige indhold, man engang loggede på for at se, like og dele. At vinke farvel til Facebook er på den baggrund nærliggende, men hvad sætter man i stedet for? Gode bud er historier, fordybelse og eftertanke leveret i form af litteratur, der efter sigende gør en til et mere empatisk menneske. Andre bud findes naturligvis. Hovedsagen er, at man tager kontrollen tilbage og retter sin tid og opmærksomhed mod verden omkring os.

Annonce