Annonce
Bagsiden

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Manden, der har tegnet coverets forside, tilhører også det ældre segment. Det er nemlig Gert Ejton (69 år), tegner på Bagsiden og det vedhæftede nyhedstillæg.
Mere end 1000 års musikalsk erfaring fra Fyn og øerne bag skive med 13 numre.
Annonce

En snes hel- og halvgamle fynboer udgiver op til jul en skive med titlen ”Brunsviger Blues”.

Tilsammen har de mere end 1000 års musikalsk erfaring. De har mødt hinanden på kryds og tværs i livets lange løb, og de kommer fra mange hjørner af det fynske: Lohals, Troense, Hjortø, Vester Skerninge, Svendborg, Ringe, Assens og Odense.

Men ét har de til fælles: De kan alle lide snaskede brunsvigere.

Annonce

Erfaring og brun farin

- Vi er en musikalsk legestue, hvor ældre musikere spiller som i ungdommens vår, tilsat en god portion livserfaring og brun farin, siger initiativtageren til udgivelsen, Anders W. Berthelsen (67 år), der ud over at husere på Bagsiden hver mandag som sprogdoktor, også håndterer lidt slagtøj på mange af de 13 numre.

Fem af de medvirkende på Brunsviger Blues. Fra venstre: Bassist Ole Beldgaard Larsen, guitarist Jon Kjærran, sanger Rock Nalle, guitarist Arne Lund og tekstforfatter m.m. Anders W. Berthelsen. Billedet er fra udgivelsen af Brunsviger Blues for to år siden. Foto: Emil Andresen.

Langt de fleste numre på skiven er hjemmebagte. Arne Lund (72 år) fra Odense og Gert Ole Andersen (76 år) fra Troense har komponeret musik. Anders W. Berthelsen, Gert Ole Andersen og Kurt Nielsen (69 år) fra Lohals har skrevet tekster.

Solister er blandt andre Kim Kingo (68 år) og Rock Nalle (77 år).

Jazzorkestret Odensebanden medvirker med tre numre. Her er medlemmerne i alderen 69-79 år. Alderspræsident er den klaverspillende læge, Allan ”Doc” Andreasen (79 år).

Annonce

Brunsviger Band

Også det nydannede Brunsviger Band spiller med. Bandet har netop været på Dansktoppen med nummeret ”Vi render ikke rundt og skyder”, der synges af Kurt Nielsen. Brunsviger Band spiller skifflemusik på fem numre med blandt andet banjo og vaskebræt.

Velux Fonden, der støtter ældres initiativer, synes så godt om projektet, at fonden har gjort det muligt at udgive en fysisk cd i 500 eksemplarer, som fra på onsdag kan købes gennem boghandlere og pladebutikker for 99 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

De lovede, det ikke ville ske: Birgit bliver blændet væk fra sin terrasse af solvarmepark

Annonce