Annonce
Fyn

Hjælp til jysk corona-epicenter: Flere testbiler på vej til Aarhus

Folk lod sig søndag teste for Covid-19 ved en af Region Midts testbiler i Aarhu. Region Syddanmark sender nu testudstyr til Aarhus for at hjælpe Region Midt med at kontrollere stigningen i smittetal i byen.Aarhus og opland er i øjeblikket det sted i landet, der er hårdest ramt af coronavirus. Blandt andet derfor er interessen blandt i øvrigt raske mennesker for at blive testet for virus stigende.. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Mandag kom to testbiler fra Region Syddanmark til Aarhus for at teste borgere for Covid-19, efter at den jyske hovedstad ser ekstra mange tilfælde af corona.
Annonce

Fyn: Region Syddanmark kommer nu aarhusianerne til hjælp, så flere borgere kan blive testet for Covid-19, efter at coronavirussen er blusset alvorligt op i den jyske hovedstad.

Det sker med to testbiler, som siden slutningen af juni har testet turister for covid-19 i det syddanske sommerland. Bilerne kørte mandag formiddag mod Aarhus for at assistere Region Midtjylland med at teste borgere i og omkring Aarhus.

Region Syddanmark indstiller derfor testningen i det syddanske sommerland i en periode.

Aarhus og opland er i øjeblikket et af de steder i Danmark, der er hårdest ramt af coronavirus, skriver regionen søndag i en pressemeddelelse. Derfor er interessen for at blive testet for virus stærkt stigende.

Det betyder, at Region Midtjylland har svært ved at nå og teste alle de borgere, som ønsker at blive testet.

Region Midtjylland her derfor bedt de øvrige regioner om assistance. Region Syddanmark har sagt ja til at hjælpe, og regionen sender derfor de to testbiler, som siden slutningen af juni har testet turister i det syddanske sommerland, til Aarhus. Bilerne, der er ombyggede ambulancer, kører mod Aarhus mandag formiddag.

- Region Midtjylland har bedt os om hjælp, og selvfølgelig giver vi dem så en hjælpende hånd, fordi vi lige nu ikke finder særlig mange smittede i vores region. De mange smittede i Aarhus lige nu viser, at coronavirus stadig er iblandt os, og at det derfor er meget vigtigt fortsat at følge sundhedsmyndighedernes råd om at vaske hænder og holde afstand, siger Stephanie Lose (V), regionrådsformand i Region Syddanmark.

Region Syddanmarks to testbiler har i første omgang lovet at hjælpe i Aarhus til og med på fredag den 14. august.


Region Midtjylland har bedt os om hjælp, og selvfølgelig giver vi dem så en hjælpende hånd.

Stephanie Lose (V), regionrådsformand i Region Syddanmark.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce