Annonce
Ærø

Hjælp din ø: Unge søges til problemknuserdøgn på Ærø

Et hackathon er en kreativ innovationsforløb, hvor man mødes for at få nye idéer på eksisterende problemer. Billedet er fra et TV2-hackathon på Posten i Odense. Arkivfoto: Michael Nørgaard
Ungdomsarrangement skal generere nye ideer og give friske perspektiver på Ærøs udfordringer.

Marstal: Motorfabrikken Marstal holder 23.- 24. august Danmarks første lokalsamfundshackathon. Et hackathon er et format, som er kendt fra universitetsverdenen, hvor en gruppe studerende har et døgn til at løse en række problemer typisk for et firma, som dernæst udlodder en præmie til den bedste idé.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvori det uddybes, at deltagerne skal være 50 unge ærøboer mellem 20 og 30 år, som enten er født og opvokset på øen, og senere flyttet væk, eller har taget turen den anden vej.

Problemerne eller udfordringerne, som det hedder på moderne dansk, bliver stillet af Ærø Turist- & Erhvervsforening og Ærø Kommune.

Deltagerne bliver klædt på med statistik, cases og inspirationshistorier fra ind- og udland. Og så skal de bare give los og tænke kreativt, lyder parolen.

Annonce

Kårer en vinderidé

Til sidst pitcher de deres idéer for et panel af lokale, som kårer en vinderidé, som kommunen forpligter sig til at forholde sig til.

Skuespiller Jesper Groth er konferencier og sørger for den gode stemning, og det populære band Aksglæde giver en koncert fredag aften.

Næste formiddag er der borgermøde, så alle på øen kan høre de fem bedste forslag, og hvad de folkevalgte synes om dem.

Der er åbent for tilmelding nu for deltagerne mellem 20 og 30, men arrangørerne efterlyser også semi-unge frivillige mellem 30-40.

Kontakt: Nina Rydahl Andersen nina@motorfabrikkenmarstal.com / 30229777.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Uden kritik og forandring kommer man ingen vegne

Synspunkt: Jeg har med undren læst Carsten Jensens kronik, hvor han uden forbehold roser Marstal Søfartsmuseum til skyerne. Derudover bruger Carsten Jensen sit ubestridelige forfattertalent til at nedgøre de to kritikere af museets direktør og den måde, museet ledes på. De har intet bedrevet, de har ikke skrevet bøger og så videre. De er nobodies, ubetydeligheder i hans vurdering. Hvornår er man berettiget til at kritisere? Skal man prækvalificere sig til for at få lov? Skal man ansøge om at mene noget andet end Carsten Jensen og Erik Kroman - og hvem skulle man i givet fald så ansøge? Og endelig hvis man begiver sig ud i kritisk ærinde, er det åbenbart med risiko for at blive skydeskive for hån og spot fra en begavet forfatter og medlem af kulturens elite. Jeg sætter "Vi, de druknede" meget højt på min private bestsellerliste og synes, det er et virkelig velskrevet epos om en driftig by med mange interessante personligheder. Men det beskriver altså en svunden tid. Fragt med skibe registreret i Marstal er passé. De sidste gamle sure kaptajner, der sad på havnen og fortalte historier, er væk, der er gabende tomt på havnen uden for lystsejladssæsonen. De få, der kan huske noget, kan ikke længere styre rollatoren hen over brostenene ned til kajen. Sømandsromantikken er forbi, og der er ingen værft længere, ingen udvikling, ingen arbejdspladser, ingen indtægt, ingen tilflytning - ingenting. Jo, søfartsmuseet. Jeg bor på Ærø og har næsten altid gæster med på søfartsmuseet, og kommentaren er altid den samme. Sikke en masse skibe. Det minder dem meget om samlingen af stenøkser fra barndommens ulidelige tvangsbesøg på lokalmuseet. Det er svært for folk uden nær tilknytning til fragtsejlads at finde glæde ved de mange billeder af skibe, ejere af skibe, modeller af skibe, ting fra skibe, der eksponeres så man får skibsbulemi, inden man når til perlen i samlingen, der desværre er gemt væk i det allersidste udstillingsrum. Og så den der lidt rodede plads ved havnen med et halvt skib - kvart skib og en bedding og de søde små joller. Vi ser den kun på spadsereturen gennem havnemiljøet ud til den anden ende af molen. Ingen opdager, at det er et museum, formidlingen er fraværende. Men heldigvis bliver vi talt med som besøgende. Det bliver til en del ekstra besøgstal, når lystsejlerne uforvarende passerer pladsen på vej til brugsen for at "proviantere". Ærøs befolkningstal er støt faldende og det har det været længe. Hvis ikke der sker noget andet end det, der plejer, hvis vi bare drifter, plejer de gamle magtstrukturer, drikker Rigabalsam i rå mængder, retter ind efter de gamle, sure kaptajner, så sker der altså ikke noget. Det er ærgerligt, at en intellektuel kapacitet som Carsten Jensen ikke forstår vigtigheden af at udfordre den herskende orden på øen. Vigtigheden af at få nyt blod til. At byde tilflyttere velkommen og at lytte til deres input. Det er trods alt ikke alt, der er vand ved siden af Ærø, hvis vi altså vil bruge en lidt kraftigere kikkert. Befolkningens gennemsnitsalder, som er forbi den fødedygtige alder, betyder, at uden tilflytning vil øen uddø. Så det er bydende nødvendigt, hvor ondt det end gør, at man lytter til den kritik og de idéer, der kommer med tilflytterne. At man omfavner nyt blod, ikke jager det væk af angst for forandring. Uden kritik og forandring kommer man altså ingen vegne.

Annonce