Annonce
Ærø

Historisk gave til elfærge: Skibsklokke fra Ellen til Ellen

Skibklokken fra gamle Ellen hænger i den forreste del af nye Ellens salon, hvor en messingplade fortæller en kort version af klokkens historie. Foto: Peter Becher Damkjær
Anonym giver har foræret elfærgen et klenodie fra M/F Ellen Søby, der besejlede Søby-Faarborg for næsten 50 år siden. Gaven har nu fået plads i elfærgen Ellens salon.

Søby: Selvom alt om bord på el-færgen Ellen tager sig funklende nyt ud, vil passagererne, når de 15. august kan gå om bord på Ærøs nyeste færge, opdage, at i hvert fald en enkelt ting i færgens salon har mere end et par år på bagen.

I den ene ende af salonen, der strækker sig langs færgens bagbords side, hænger en klokke monteret på væggen. En klokke med en ganske særlig historie.

Det er nemlig skibsklokken, der i 12 år hang på elfærgens navnesøster M/F Ellen Søby, der besejlede ruten Søby-Faaborg fra 1960 til 1972.

- Da den gamle Ellen blev taget ud af drift, spurgte en fra besætningen, om han måtte have lov at tage klokken med hjem, og det fik han så lov til. Han monterede den på en krog, og den har så hængt i hjemmet hos den familie i årene lige siden. Da de så hørte, at den nye færge også skulle hedde Ellen, spurgte de, om vi ikke ville have klokken, forklarer Søby Værfts direktør, Roar Falkenberg.

Krogen, som det tidligere besætningsmedlem monterede klokken på, er også den, som den nu hænger på i salonen på elfærgen.

- Men vi har lavet en enkelt lille modifikation, forklarer Roar Falkenberg og peger på hammeren inde i klokken, der har fået en kraftig gummipakning om sig, for at beskytte passagerernes ører, skulle nogen formaste sig til at give den et sving.

Den oprindelige tanke var, at klokken skulle monteres som elfærgens egentlige skibsklokke, men dimensionerne på den nye Ellen kontra dem på den gamle dame fra 1960 gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre.

- Den nye Ellen er noget længere end den gamle, og der findes nogle klare krav til, hvor store klokkerne skal være for, at de kan høres, og der duede den gamle klokke her ikke, forklarer Roar Falkenberg.

Donorfamilien, der har foræret klokkeklenodiet til elfærgen, ønsker at være anonyme.

Annonce

Nedtælling til Ellens søsætning

Vi tæller i denne serie ned til, at elfærgen Ellen er i drift, og bringer frem til jomfrurejsen små og store historier om Ellen.

Ellen er flere gange blevet forsinket, også siden denne serie blev søsat. I skrivende stund er det planen, at færgen skal begynde at sejle med passagerer fra den 15. august - om nu 38 dage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et slidt toilet bliver aldrig retro

Mode har alle dage hentet inspiration fra fortiden. Og når ting bliver retro, bliver de spændende. Det, der var kikset for et par år siden, bliver pludselig smart og eftertragtet. Møbler i teaktræ og palisander har været i høj kurs, de gamle Lyngbyvaser er blevet solgt til ganske pæne beløb, gult og orange tøj vendte tilbage til tøjforretningerne og endda batikfarvning af tøj har flere gange vundet indpas. Terrassogulvet har en også overgang scoret pænt på retroskalaen. Men et gammelt skoletoilet fra 1969 med føromtalte terrassogulv bliver aldrig retro på nogensomhelst fed måde. Det forbliver, hvad det er. Og mestendels er det bare lidt ulækkert. Det lugter dårligt, også selv om det bliver gjort rent flere gange dagligt. Det gør det, fordi de mange års brug bare sætter sig i alle sprækker, og selv den mest indædte omgang knofedt kan ikke fjerne lugten og fornemmelsen af, at det er et sted, hvor hygiejnen ikke er i top. Derfor er det godt, at kommunalbestyrelsen på Ærø har besluttet, at Marstal Skole skal have 420.000 kroner til at renovere toiletter. Det rækker ikke til at toptune toiletfaciliteterne på hele skolen, men toiletterne i gården kan nu blive genstand for mere end rynkede næser og generelt ubehag. Når renoveringen er overstået, kan det måske ligefrem være, at skolens børn igen vil bruge dem uden væmmelse. Vi kan trække lidt på skuldrene over nogle slidte toiletter, men det gør noget ved trivslen, hvis vi ikke kan få os selv til at gå på toilettet. Syv timer kan blive meget lange, hvis et toiletbesøg trænger sig på, og man ikke kan få sig selv til at træde af på naturens vegne. Nu kan Marstal Skole komme et pænt stykke ad vejen, men helt i mål kommer skolen ikke. Beløbet dækker kun lidt over halvdelen af det økonomiske behov, skolen har. Derfor må opfordringen med det samme lyde, at kommunalbestyrelsen ikke glemmer eller nedprioriterer dette behov, når der skal lægges budget næste år. Børns trivsel har afgørende betydning for deres evne til at lære. Og vi kan nå et godt stykke vej, hvis vi sørger for acceptable rammer. Ingen taler om højteknologiske japanske toiletter eller bare noget, der minder om det. Det skal bare være et sted, eleverne ikke ækles ved at bruge i løbet af skoledagen. Kan vi sørge for det, så øges trivslen blandt eleverne også. Jovist, det koster penge, og andre ting må nedprioriteres. Den slags er ikke nemt, når man kigger på, hvad der er at gøre godt med på Ærø. Derfor må der også lettes på hatten, når politikerne, mens sparekrav tårner sig op, holder hovedet koldt og prioriterer børns trivsel.

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce