Annonce
Langeland

Historisk drama på Langelands Efterskole

Langelands Selvbestaltede Kulturforsyning, LaSK, inviterer til forestilling med "Det Olske Orkester" på Langelands Efterskole. Pressefoto

Rudkøbing: Det Olske Orkester spiller tirsdag 29. oktober kl. 19.30 forestillingen "Salt", der er inspireret af Hans Kirks bog "Fiskerne". Det er anden del af trilogien om danskernes selvforståelse. Forestillingen vises på Langelands Efterskole.

De historiske tildragelser i forestillingen Salt handler om 26 fiskere fra Harboøre, der drukner under en storm i 1893. Ikke alle er troende, og efterfølgende fordømmes de af den indremissionske præst.

Det Olske Orkesters opsætning er inspireret af både virkelige hændelser og af Hans Kirks roman.

I et ekspressivt formsprog med mange medvirkende, med lysprojektioner, sprukne salmesangs-stemmer og kollektiv nærhed og varme udspilles forestillingen, der har seks skuespillere og dansere på scenen.

Arrangør er Langelands Selvbestaltede Kulturforsyning, LaSK. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dengang: Håndskrivende forfatter

Annonce