Annonce
Faaborg-Midtfyn

Historisk budgetforlig: 160 nye børnehave- og vuggestuepladser til Midtfyn

Alle 25 kommunalbestyrelsesmedlemmer står bag budgetaftalen, og det er borgmester Hans Stavnsager (S) godt tilfreds med. Arkivfoto: Michael Bager
Ingen besparelser på velfærdsområdet og nye børnehaver i Årslev og Nr. Lyndelse. Det er essensen af det budgetforlig, som en helt enig kommunalbestyrelse netop har skrevet under på.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Efter flere år med økonomisk trængte budgetter i Faaborg-Midtfyn Kommune satte alle syv gruppeformænd og en løsgænger fredag ved middagstid deres underskrifter på et budgetforlig, der ikke blot undgår besparelser på velfærdsområdet, men også poster store beløb i nye børnehave- og vuggestuepladser.

Det oplyser Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi har netop indgået et forlig om næste års budget – og jeg er meget tilfreds med, at hele kommunalbestyrelsen står bag aftalen, siger borgmester Hans Stavnsager (S) i pressemeddelelsen.


Vi er enige om både at holde hånden under velfærden til borgerne og tage vigtige skridt i udvikling af kommunen - og så udvider vi kapaciteten med flere vuggestue- og dagtilbudspladser, så vi er klar til at byde velkommen til flere børnefamilier.

Hans Stavnsager (S), borgmester


- Vi er enige om både at holde hånden under velfærden til borgerne og tage vigtige skridt i udvikling af kommunen - og så udvider vi kapaciteten med flere vuggestue- og dagtilbudspladser, så vi er klar til at byde velkommen til flere børnefamilier, tilføjer han.

I alt vil de politikere oprette ikke færre end 50 vuggestuepladser, 106 børnehavepladser og 4 specialbørnehavepladser.

Alle pladserne oprettes i den nordlige del af kommunen, hvoraf nogle af pladserne skal findes i allerede eksisterende institutioner - for eksempel 1000Fryd i Ringe og Klatretræet i Årslev.

Der er imidlertid også helt nye børnehaver på plakaten.

Det gælder i Årslev, hvor det længe har været planen at bygge en ny børnehave. Men også børn og forældre i Nr. Lyndelse kan glæde sig over en helt ny daginstitution.

Debatten om en ny i børnehave i Nr. Søby-Nr. Lyndelse-området har fyldt en del under budgetforhandlingerne, hvor politikerne oplevede en storm af høringssvar fra forældre, der pegede på en ny børnehave i Nr. Lyndelse frem for en udvidelse af den i forvejen store børnehave Symfonien i Nr. Søby.

Det ønske er der tilsyneladende blevet lyttet til. Nu har politikerne nemlig aftalt at etablere en ny integreret daginstitution ved Carl Nielsen Skolen med 12 vuggestuepladser og 50 børnehavepladser samt plads til legestue og gæstepasning for dagplejen.

Annonce

Del af udviklingsstrategi

I forligsteksten hæfter politikerne sig ved, at dette års budgetaftale læner sig solidt op ad kommunens såkaldte udviklingsstrategi.

Her er målet, at mindst 80 procent af kommunens borgere skal være tilfredse med livet, og at kommunen vil tiltrække mindst 3000 nye borgere - begge dele inden 2030.

I budgetaftalen fremgår det også, at alle besparelser på velfærdsområdet er ryddet af bordet.

Velfærdsområderne bliver ovenikøbet styrket gennem flere nye indsatser - herunder en vigtig indsats for at forebygge ensomhed hos både unge og ældre. På skoleområdet igangsættes et nyt initiativ, som skal være med til at sikre, at børn med særlige udfordringer i højere grad kan få støtte til at forblive i den almene skole.

Desuden har forligspartierne har valgt at bruge 15 millioner kroner mere på anlægssiden end i 2020. Det skaber blandt andet rum for investeringer i flere cykelstier og andre tiltag for at fremme trafiksikkerheden.

Aftalen finansieres blandt andet gennem udligningsreformen som sammen med andre ændringer har forbedret kommunens økonomiske udgangspunkt med 150,7 millioner kroner.

Modsat har coronakrisen har imidlertid også kunne mærkes på bundlinjen. Faaborg-Midtfyn Kommune forventer således øgede udgifter til beskæftigelsesområdet på 56,9 millioner kroner og manglende skatteindtægter på 57,3 millioner kroner.

Budgettet skal til 2. behandling i kommunalbestyrelsen den 6. oktober.

Annonce
Annonce
Fyn

Rabbits vinder drama i overtiden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Pyromanerne på rådhuset

Danmark

Politisk flertal vil forhindre betaling for vælgererklæringer

Annonce