Annonce
Fyn

Her er valgets slagsmål: De fynske lokalredaktører giver deres bud

Letbanen i Odense kan nok engang bliver et varmt valgtema. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Få det fynske overblik og se, hvad lokalredaktøren peger på, bliver kommunalvalgets slagsmål i din kommune.

Ældre, klima og helt specifikke lokale sager er noget af det, der kommer til at præge valgkampen frem til 16. november, hvor fynboerne skal vælge nye byråd. Det vurderer lokalredaktørerne fra Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.

Odense Kommune

Lokalredaktør Erik Thomsens bud:

Velfærden: Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) vil gøre alt for, at det bliver et velfærdsvalg. Det gav ham sejren sidst med den såkaldte velfærdsprocent (skattestigning). Denne gang er det planen ”Velfærdens fundament”, som S, R, SF og EL står bag. Den skal rette op på nedslidning og dårlig vedligeholdelse på skoler, plejecentre, idrætsanlæg m.m. Det var her den halve milliard fra det nu skrottede salg af Fjernvarme Fyn skulle have indgået. Selve aftalen har en ramme på 1.8 mia. over 10 år.

Letbanen: Letbanens etape 1 skal være i drift fra 1. september 2021, men etape 2 skiller vandene. Både V og K har bragt etape 2 i spil i deres alternative finansieringsforslag, da kampen om et muligt salg af fjernvarmen spidsede til.

Klima: Alle partier er enige om, at Odense senest i 2030 skal blive CO2-neutral. Men hvordan er de ikke enige om. Hvor mange biler skal man have til at køre gennem byen? Hvor meget skal satses på kollektiv transport osv.

Svendborg Kommune

Lokalredaktør Caspar Troest Jørgensens bud:

Land og by: Det seneste halve år har Venstre og partiets nye spidskandidat Mette Kristensen markeret sig i sagen om vindmølleplaner ved Broholm. Og med udgangspunkt i den sag kan diskussionen om land og by blive det store tema i valgkampen.

Faaborg-Midtfyn Kommune

Lokalredaktør Torsten Cilleborgs bud:

Byudvikling: Der vil igen komme fokus på hvilke byer, der skal tilgodeses. I nord er det planen at poste et par hundrede millioner i byudviklingen i Sdr.Nærå/Årslev. I Faaborg skal investeres mindst 50 mio. i klimasikring og findes ud af, hvad der skal ske med slagterigrunden. Men hvad med udviklingen i de små samfund?

En bro mellem Faaborg og Als kan blive et varmt emne og ikke mindst nye vejanlæg dertil, da nogle frygter for naturen ved f.eks. Svanninge Bakker.

Klima bliver en dagsorden, mens andre vil pege på manglende erhvervsvenlighed.

Assens Kommune

Lokalredaktør Daniel Kofoeds bud:

Ældre og skoler: Ingen helt store enkeltsager springer i øjnene i Assens Kommune, der i en række år har været ramt af massive besparelser på blandt andet ældreområdet, hvor der bruges færre penge end i de fleste andre kommuner. Det samme gælder skolerne.

Nu tegner økonomien lysere med blandt andet flere millioner fra udligningsreformen, og hvordan skal de penge så bruges? Det bliver et af slagene i valgkampen.

Middelfart Kommune

Lokalredaktør Sofie Ejlskov Huggers bud:

Kommunen har penge i kassen, og valgkampen kommer med al sandsynlighed til at handle om, hvordan pengene skal bruges på børn, ældre, sundhed og anden velfærd.

Ældre: Særlig de ældre vil formentlig ende i spotlyset. Middelfart er udpeget som en af de kommuner, der som et forsøg får lov at gå fri af nationale regler på området. Men hvordan forvalter man sådan en frihed, så den kommer borgerne til gavn?

Skoler: Kvaliteten af skolernehar der i et stykke tid været debat om, og det kan også ende som et tema i valgkampen.

Nordfyns Kommune

Lokalredaktør Henrik Larsens bud:

Børn og unge: Socialstyrelsen har kritiseret kommunens behandling af sager om udsatte og sårbare børn og unge. Borgmesteren har sagt, at han vil måles på, at forholdene forbedres.

Ældre: Pårørende har skarpt kritiseret forholdene på plejehjem, og der blev afsat ekstra penge i budgettet til lidt mere personale. Men der skal ikke meget til, før emnet igen havner øverst på dagsordenen.

Klima: Her er blandt andet de to store partier Venstre og Socialdemokratiet uenige om omfanget af den grønne omstilling.

Nyborg Kommune

Lokalredaktør Kasper Riggelsens bud:

Anlæg kontra velfærd: Skal skattekronerne bruges til store anlægsprojekter eller mere velfærd, som især S og SF har argumenteret for?

Torvet: Det nyrenoverede torv i Nyborg kan blive et varmt emne. Centrale p-pladser er erstattet af en stor, tom plads. Det vækker ikke jubel hos alle, og der er hele tiden spørgsmålet om, hvor meget Nyborg skal lade udviklingen styre af hensynet til kulturarven.

Sundhedshus: Det nye hus til 100 millioner kroner et hjertebarn for Venstre, men rækker pengene til de mange funktioner lige fra rehabiliteringspladser til læger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer m.m? Og hvad med den forurenede jord på grunden? Eller udsigten til et byggeri i op til fem etager på havnen?

Kerteminde Kommune

Lokalredaktør Peter Ammitzbølls bud:

Ældre og skoler: På nuværende tidspunkt er det svært at udpege en bestemt sag eller tema, der kommer til at præge valgkampen. Ældre og skoler kan være bud.

Havnen: Den helt store joker er udviklingen på havnen i Kerteminde, der var sidste valgs store tema. Politikerne har vedtaget en masterplan for havnen, og de store partier håbede med den plan at sætte en stopper for debatten, der har raset i årtier. Men flere klager har sat en midlertidig stopper for salget af Nordre Havnekaj, og hvis de ikke er afgjort inden valget, kan debatten blusse op igen.

Langeland Kommune

Lokalredaktør Catrine Madelaires bud:

Nyt plejehjem: Venstre vil have bygget et nyt plejehjem, fordi der kommer til at mangle plejehjemspladser. Partierne bag næste års budget vil hellere se på hele ældreområdet og ikke lægge sig fast på, at der skal bygges nyt.

Skolestruktur: Hvad skal der ske med de små økonomisk trængte folkeskoler på Nord- og Sydlangeland? Kommunens største skole i Rudkøbing har plads til flere elever, og vil nogle af politikerne være villige til at lave en fælles ledelse for alle skoler eller centralisere på anden vis?

Byudvikling: Vil politikerne åbne for, at dagligvarebutikker kan etablere sig uden for Rudkøbings bymidte? Spørgsmålet er principielt og aktualiseret af at Rema 1000 ønsker at etablere sig lidt uden for bymidten.

Ærø Kommune

Lokalredaktør Linea Marie Andersens bud:

Solcellepark: Det er svært at forudse nu, hvad der bliver det helt afgørende tema i valgkampen på Ærø. En varm sag lige nu er etableringen af en solcellepark i Thorup. Den berører mange borgere, og foreløbig er beslutningen udsat til første kvartal i 2021, men sagen vil sagtens kunne trække spor helt frem til valgdagen.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Lynchstemning i jollehavnen efter stortyveri: - Det er frækt ad helvede til!

Fyn

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

Faaborg-Midtfyn

Tomgangsbøder udløser heftig debat: Der er én årsag til, Fyns Politi ikke vil rykke ud

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mathias forsyner Odenses finere restauranter med unikke urter og grønt: Nu vil han også sælge grøntsagskasser

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn

Helt centralt i Odense: 91 nye ungdomsboliger er klar til udlejning med indflytning 1. juni

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Langeland

Herregård på Sydlangeland i stor udvidelse: Ferielejligheder, mikrobryggeri, røgeri og stor hal til konferencer og fester

Langeland For abonnenter

Ingen annoncekrig fra Rema: Vi siger bare tak for støtten

Debat

Klumme: Nu falmer skoven og snart er der kommunalvalg

Annonce