Annonce
Faaborg-Midtfyn

Her er planerne for tilbygning af børnehave: 1000fryd for millioner

Tilbygningen til 1000fryd i Ringe visualiseret af Cdn Artikter.

Ringe: Der bliver snart meget mere at fryde sig over for personale, børn og deres forældre ved børnehaven 1000Fryd i Ringe, som står over for en større tilbygning.

Cdn Arkitekter og Faaborg-Midtfyn Kommune har meldt ud med en plan for en 266 kvadratmeter stor tilbygning og et 59 kvadratmeter stort krybbeskur.

Tilbygningen er nødvendiggjort af stigende tilflytning og deraf følgende øget efterspørgsel på dagtilbud til de yngste midtfynboer.

Annonce
Sådan ser stregerne til tilbygningen af 1000fryd i Ringe foreløbig ud. Illustration: Cdn Arkitekter

Den nye bygningskapacitet i 1000Fryd forventes at imødekomme den øgede efterspørgsel på dagtilbudspladser til de 0-5-årige børn frem mod 2026, mens tilbygningen fra og med 2026 forventes at skulle anvendes alene til vuggestuepladser.

Med tilbygningen udvides 1000Fryd således med fleksible faciliteter, der enten kan anvendes af op til 24 børnehavebørn, 18 vuggestuebørn eller en kombinationsløsning.

Projekteringsfasen er nu afsluttet, og der foreligger et projekteringsforslag til udførelse af en tilbygning, etablering af legeplads til de 0-2 årige-børn samt til udvidelse af køkkenfaciliteter og parkeringsplads for børnehuset.

Med planløsningen indrettes faciliteterne til at fungere for forskellige børnebehov, hvor man dele af dagen er sammen, indgår i fælles lege og anvender fælles legezoner, og på andre tidspunkter kan finde ro til den nære omsorg og småbørnspædagogik i afskærmede miljøer.

Børnemiljøerne etableres primært i den eksisterende bygningsmasse, som størrelsesmæssigt giver plads til glidende overgange mellem aktiviteter og miljøer alt efter det enkelte barns behov.

Her skal tilbygningen ligge i forhold til den eksisterende 1000fryd. Illustration: Cdn Arkitekter

I tilbygningen skærmes de allermindste børn i et selvstændigt grupperum med tilhørende faciliteter, ligesom der indrettes møde-, kontor-, personale- og køkkenfaciliteter.

Byrådet kvitterede forleden med at frigive et rådighedsbeløb til byggeri og inventar for i alt 5,5 millioner kroner. Det var ikke så overraskende, for udvidelsen blev allerede besluttet sidste år i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Annonce