Annonce
Fyn

Hempler efter underkendt brugs-lokalplan: Vi må lægge os fladt ned og gøre det bedre

Formand for teknisk udvakg Jesper Hempler understreger, at kommunen fortsat har gode, planmæssige argumenter for at ønske en lokalplan, der ændrer på Superbrugsens muligheder på havnen. Arkivfoto

Kerteminde: - Det er ærgerligt, at lokalplan 299 for Superbrugsens mulige udvidelse blev underkendt af Planankenævnet, siger formand for teknisk udvalg Jesper Hempler (SF).

- Men der er ingen tvivl om, at deres afgørelse er helt korrekt i forhold til den måde, sagen blev opstillet, for der blev lagt stor vægt på det retsforlig, kommunen havde indgået med brugsen. Alt for stor vægt faktisk, for der var gode planmæssige argumenter for, at kommunen gerne ville have den lokalplan, siger han.

Da lokalplan 299 blev lavet, havde kommunen netop efter flere års uenighed indgået et forlig med brugsen om fastsættelse af den leje, brugsen skal betale for jorden. En lejepris, der ifølge forliget ville blive hævet med 100.000 kroner, når der forelå en lokalplan, der banede vej for at udvide butikken.

Annonce

Kommunen har brug for en ny lokalplan

Men Jesper Hempler peger på en helt anden tungtvejende grund til, at kommunen har brug for en ny lokalplan: Brugsen har i den nuværende lokalplan tilladelse til at bygge på deres areal længst ud mod Islandsgade. Der, hvor den tidligere søstenshal lå, har brugsen tilladelse til at bygge 1500 kvadratmeter butik. Den tilladelse blev med lokalplan 299 ophævet, idet de 1500 ekstra kvadratmeter i stedet kunne bygges til den eksisterende butik.

- Med vores planer for Nordre Havnekaj passer det slet ikke med en butik der midt i det hele - det vil heller ikke være i overensstemmelse med Kulturarvsmasterplanen. Det vil være meget uheldigt med en stor butik lige der, så vi har brug for en ny lokalplan, siger han.

- Men vi må lægge os fladt ned, og så gå i gang med at gøre det bedre.

Jesper Hempler forudser, at indholdet af den nu underkendte lokalplan i stedet skal indarbejdes i den lokalplan, der skal laves for byggeriet på Nordre Havnekaj.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce