Annonce
Sport

Helveg om nyt trænerjob: - Jeg synes aldrig, at jeg ikke har skullet trænergerningen

Thomas Helveg bor i Odense og er topmotionist på racercykel. Nu skal han være assistenttræner på U19-landsholdet. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Den tidligere landsholdsanfører og OB'er Thomas Helveg ser det som en fantastisk chance at blive assistenttræner på U19-landsholdet. Han ser frem til at dele ud af sin erfaring til de unge, talentfulde spillere.
Annonce

Fodbold: Thomas Helveg er tilbage på trænerbænken efter en række år væk fra fodbolden. Den tidligere landsholdsklippe og OB'er skal være assistenttræner for Jens Olsen på U19-landsholdet.

- Det er fedt og en fantastisk mulighed for at arbejde med unge, dygtige mennesker, som er ærgerrige, siger Thomas Helveg.

Thomas Helveg har været assistenttræner for OB i 2011-2013, men har siden da været uden trænertjans. Men fodbolden har hele tiden ligget i ham.

- Jeg har aldrig synes, at jeg ikke skulle det, men den her mulighed er lige nøjagtig det, jeg skal bruge lige nu. Jeg får chancen for at arbejde med mennesker, som er på vej og ikke allerede er fremme og være med til at give dem baggage med på vejen. Det synes jeg er en fed opgave, og jeg kommer til at arbejde sammen med Jens Olsen, som er en kompetent fyr.

Annonce

Vil dele stor erfaring ud

48-årige Thomas Helveg har en flot spillerkarriere bag sig med blandt andet 108 landskampe og mange år i Serie A, hvor han repræsenterede Udinese, AC Milan og Inter. Senere spillede han også i Mönchengladbach og Norwich. Derfor har han også værdifuld erfaring, han kan give videre til de unge danske talenter.

- Jeg håber, jeg kan give dem rigtig meget. Jeg kan give dem al den erfaring, jeg har, og det er ikke noget, man bare går ud og køber på vejen. Spillerne er på vej og vil det rigtig meget, og der er en af mine opgaver og give dem det rigtige råd og fortælle dem, hvad det kræver. Jeg skal ikke til at lære dem at lave en inderside eller heade til en bold, men der er nogle ting, man ikke får med i dåbsgaven, og det skal jeg bidrage med.

Den mange-årige back kan godt se sig selv i trænerfaget i mange år.

- Det vil jeg slet ikke udelukke, og jeg vil heller ikke sige nej tak. Det fede ved det her er den chance, jeg får med de unge mennesker samt muligheden for at komme tilbage som træner og finde ud af, i hvilken retning jeg selv skal.

- Hvad glæder du dig mest til?

- Faktisk lidt det hele. Jeg glæder mig sindssygt til samspillet med Jens og til at opleve de unge spillere og se, hvor der er udviklingspotentiale. Det er den opgave, jeg synes er vildt inspirerende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce