Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: En krans der dur helt til jul

Foto: Helle Troelsen

Denne krans er lidt langhåret, og man kan nemt få associationer til en indianerhøvding med fjer i håret.

Det mørkerøde løv fra japansk løn har dannet inspiration til kransen. De dekorative blade ligger drysset ud over staudebedet i de mørke, brændte farver også hen over sankthansurt og prydgræsset med bordeaux strå og aks. Så griber jeg kurven og går på rov efter frøstande og blomster, der kan fungere som modspil til alt det mørke, og som tilfører kransen lethed.

Hortensia står stadig med blomsterstande, men de ændrer farver og nærmer sig mosgrønne, gammelrosa og mokkafarvede nuancer, der klæder bordeaux så godt. Vindheksen blev endnu en gang barberet, men ser ud til at nyde et jævnligt ”haircut”, for den skyder ivrigt fra bunden med nye skud. Jeg har derfor parkeret denne plante i planteværkstedet og har døbt den ”klippeheksen”.

Annonce

Kransen er tidløs i stilen. Den dur både som efterårskrans og som julepynt hængt op på fordøren eller lagt på julebordet som dekoration. Men det er nu, man skal ud at samle løv, inden det klasker helt sammen og bliver spist af ormene eller fortæret af andet kryb, svampe og bakterier.

Det har jeg brugt i kransen

Tre slags hortensia

Strå og aks fra prydgræs (Panicum virgatum ”Rotstrahlbusch”)

Efterårsløv fra japansk løn (Acer palmatum ”Atropurpureum”)

Frøstande fra høstanemone, montbretia og vild gulerod ”Dara”

Sankthansurt

Vindheks

Mellemstor halmkrans

Ståltråd

Annonce

Sådan gør jeg

Materialerne til kransen klippes i mindre stykker. Ståltråden bindes fast til toppen af halmkransen. Så tager jeg tre forskellige materialer, for eksempel hortensia, blad fra japansk løn og vindheks, og laver en lille buket, som jeg vikler fast til halmkransen.

Så tager jeg tre-fire andre materialer, for eksempel en anden sort af hortensia, frøstand af høstanemone og strå og aks fra prydgræs, og vikler den fast til halmkransen over den første buket. Der går tre buketter til at dække en bane på forsiden af kransen. Sådan bliver jeg ved, til jeg er nået hele vejen rundt.

Jeg binder strå og aks fra prydgræs i den øverste bane hver anden gang. I alle små buketter, der bindes fast, bruger jeg 1-2 blade fra japansk løn.

Ståltråden hæftes bag på halmkransen, og der laves en lille lykke til at hænge kransen op med.

Annonce
Langeland For abonnenter

DF-kandidat tabte lodtrækning: Meldte hele familien ud af partiet

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Efter et halvt år på markedet: Italiensk specialbutik er solgt til kokkepar, der tilbringer alle somre i støvlelandet

Ærø For abonnenter

Tidligere HF-søfartsstuderende taler ud om druk- og narkokultur: - Det ville vi ikke udsætte vores børn for

Faaborg-Midtfyn

Fynsk restauratør frustreret over zig-zag-kurs: - Man kan komme i tvivl, om myndighederne har styr på det her

Ærø

To skoler gennemsøgt i stor narkosag: Mistanke om salg over Snapchat

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flere og flere biler øger presset: Hvor længe skal vi vente på omfartsvejen?

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Livsstil

Redaktørens klumme: Forfald er skønhed

Svendborg

Video: Store flammer har brændt bygning helt ned - vej spærret af kraftig brand

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Langeland

Vigepligtsuheld i kryds: Person kørt til OUH

Navne For abonnenter

Klar tale: Eva Kristina Mikkelsen fortæller skarpt og skrapt

Faaborg-Midtfyn

Ny trend: Faaborg-ejendomme bliver solgt til yngre og erhvervsaktive

Annonce