Annonce
Håndbold

HC Odense vil gå den seje vej

Loke Brasen, HC Odenses målmand, får igen adrenalinen frem fredag aften, når HC Midtjylland er gæst i Odense idrætshal. Her ses Brasen i kamp i forrige sæson mod Skive. Foto: Michael Bager
Træner Martin Hjortshøj erkender, at der lige nu ikke er budget til at hente nogle ekstra klassespillere og hæfter sig mere ved den stærke træningskultur og det forbedrede setup i klubben. fredag aften er HC Midtjylland næste store udfordring i Odense Idrætshal.
Annonce

HÅNDBOLD: HC Odenses herrer håber på en solid midterplacering i denne sæson. Efter sidste sæsons gyserkampe til sidst, hvor holdet med en flotte imponerende sejre fornyede billetten, til 1. division, har klubben ikke just til en gentagelse af de nervøse uger.

Efter en række nederlag i træk kom HC Odense tilbage på et fornuftigt spor, da holdet i forrige spillerunde spillede uafgjort hjemme mod topholdet TMS Ringsted efter en imponerende slutspurt.

Fredag aften får det unge hold endnu en giftig udfordring, når ambitiøse HC Midtjylland gæster Odense.

- HC Midtjylland er jo oprykker, men har et stærkt hold og har lagt godt ud og er på andenpladsen. Men vi ser vores chancer i kampen, siger træner martin Hjortshøj.

- Midtjylland er et hold, der er centreret omkring et solidt forsvar, en stærk målmandsduo og en god kontrafase, hvor holdet i både første og anden bølge gør det godt og på samme vis satser meget på hurtig midte. Så vi skal ikke give ret meget væk, hvis vi skal blive undgå at blive straffet, siger træneren.

Annonce

På den længere bane

HC Odense-træneren siger om klubbens ambitioner.

- Vi har lagt et lag på siden sidste sæson, og det skyldes primært, at det et et ungt hold, som kan udvikle sig. Vi har en god træningskultur og træner fire gange om ugen, hvilket må siges at være meget på dette niveau. Men som sagt er spillerne unge, og de har et ønske om at udvikle sig, siger Martin Hjortshøj.

- Hvis vi på den længere bane skal lege med i toppen af 1. division, er der dog et godt stykke arbejde forude. Det gælder både på træningsbanen og generelt i klubbens setup. Og det er vi bevidste om, og jeg tror, at vi også i de kommende måneder kan lægge noget ekstra på, siger træneren, der hellere taler om forbedring af rammerne i klubben - end om et ønske om eksempelvis at hente nogle ekstra skarpe bagskytter.

Det har HC Odense ikke budget til lige nu, og det er en kendt sag, at flere af de jyske købstadshold netop har et budget, der gør, at de kan hente nogle skytter med garanti for et markant antal mål.

HC Odense har før kampen seks point op til tredjepladsen, som udløser en playoff-kamp, mens der kun er to point ned til ditto kampe mod nedrykning, så udgangspositionen er nem at forstå før fredagskampen - der fløjtes i gang i Odense Idrætshal klokken 19.30.

- Det kunne være dejligt at lægge nogle point ekstra på inden vi går på jule- og nytårspause, siger træneren.

Sidste kamp inden jul er på udebane mod HEI, Skæring.

Annonce

Otterup søndag mod Odder

Det andet fynske hold i 1. division, Otterup, der på imponerende vis ligger på tredjepladsen, spiller søndag klokken 15.00 hjemme mod Odder, som ligger lige over nedrykningszonen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Sejler slår alarm over rengøring på havnen: - Man skider på, at her kommer så mange mennesker

Fyn

Mange busser får nye køreplaner til august

Annonce