Annonce
Sport

HC Odense sænket af Skovbakken

HC Odense-træner Martin Hjortshøj er ikke bekymret over nu at have inkasseret tre nederlag på stribe. Foto: Michael Bager
HC Odense tabte lørdag aften til Skovbakken, hvilket nu betyder, at HC Odense har tabt tre på stribe.

Håndbold: Tre nederlag på stribe.

Det er realiteten for HC Odense, der efter en fin sæsonstart langsomt er ved at tabe terræn i 1. division.

Nederlaget på 36-33 lørdag aften mod Skovbakken er nemlig klubbens tredje nederlag på stribe og fjerde i fem forsøg.

Man skulle ellers have troet, at muligheden for point i Aarhus var til stede lørdag.

For Skovbakken kom ind til kampen med tre nederlag i bagagen og indtog en 11.-plads ud af de 14 mulige.

Nederlaget ærgrer også HC Odense-træner Martin Hjortshøj.

- Vi fører undervejs 13-9, men i det sidste kvarter i første halvleg falder vi sammen. Vi laver tekniske fejl hist og her, og i de matchafgørende spilmomenter misser vi vores muligheder. Vi brænder simpelthen for meget i dag, siger Martin Hjortshøj.

Selvom HC Odense nu er oppe på tre nederlag i streg, så bevarer Martin Hjortshøj roen.

- Vi er selvfølgelig kede af de tre nederlag, og vi vil forsøge at kigge indad og undersøge, hvad vi kan gøre bedre. Omvendt går vi heller ikke panik. Vi skal møde et stærkt Ajax-hold i næste kamp, som vi i den kommende uge skal finde ud af, hvordan vi slår, siger Martin Hjortshøj.

HC Odenses næste kamp er på hjemmebane fredag 15. november, hvor Ajax København kommer på besøg i Dalumhallerne klokken 19.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Mand truet med koben

Annonce