Annonce
Søsiden

Havnefoged træt af vrag: Nej tak til træskibe, som 'lige trænger til en omgang'

Havnefoged Kim Rasmussen, Rudkøbing, har brugt meget tid på mails og rykkere til Earle De Blonville: - Han har aldrig betalt en rød reje til os. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Kim Rasmussen varsler, at den kollisions-ramte Courage, som Earle De Blonville bragte til Rudkøbing, vil blive fjernet.

RUDKØBING: - Den skal væk. Og det er også slut med at modtage træskibe, der ønsker at ligge her, mens de ”lige får en omgang”.

Langeland Kommunes havnefoged, Kim Rasmussen, Rudkøbing, er klar i mælet i sagen om den sunkne galease Courage i Rudkøbing havn: Væk med den.

Kim Rasmussen lader også forstå, at han har gjort sig de erfaringer, han ønsker at gøre med den slags efterladte skibe.

Annonce

- Vi har nogle flere af samme slags i fiskerihavnen. De er ikke sunket, men vi har sagt dem op, så vi vil have dem ud af havnen, forklarer Kim Rasmussen velvidende, at det måske er lettere sagt end gjort.

Spørgsmålet er bl. a., om de pågældende skibe er sødygtige til et slæb - og hvilken havn, der i givet fald vil modtage et misligholdt skib, hvor det måske også kniber med ejerens evne eller vilje til betaling for havneplads.

Kim Rasmussen kan levere et oplevet eksempel fra Rudkøbing. I 2018 sank en trækutter i havnens Søndre Bassin. Kutteren blev hævet stump for stump af firmaet TM Havn fra Svendborg. Den regning kom havnens ejer, Langeland Kommune, til at hænge på.

Denne trækutter sank i Spodsbjerg havn sidste år. Ejeren havde ingen penge. Hævning og bortskaffelse kom derfor til at koste havnen 175.000 kr. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Pris i Spodsbjerg: 175.000 kr.

Også havnefoged i den ikke-kommunale Spodsbjerg Turistbådehavn, Jens Pedersen, har gjort sine erfaringer med et sunket træfartøj i havnen.

Sidste år sprang en kutter læk langs kaj og sank delvis. Her havde ejeren heller ingen penge. Derfor kom havnen til at hænge på bjergning og miljømæssig korrekt sortering og bortskaffelse af delene fra fartøjet. Skroget blev kørt på blokvogn til Rudkøbing. Samlet regning for havnen: 175.000 kr.

Annonce

- Han har aldrig betalt os en rød reje

I sagen om den sunkne galease Courage i Rudkøbing oplyser Kim Rasmussen, at havnen har sendt den registrerede ejer, Earle De Blonville, regninger for de første to år, den lå ved det nu ophørte træskibsværft. Havnepenge for de to år er i alt omkring 12.500 kr.

- Han har aldrig betalt os en rød reje. Tværtimod beskylder han os for alt muligt, som intet har på sig, siger Kim Rasmussen, mens han under Søsidens besøg på havnekontoret tjekker sagens tilgodehavender og mange mails på computeren.

- Jeg har skrevet til ham, jeg ved ikke hvor mange gange. Også, at han skal få sit skib fjernet. Nu er vi holdt op med at rykke ham. Det fører ingen steder hen. En retssag vil også være nytteløs, lyder det fra Kim Rasmussen.


Jeg tør ikke sige, hvad det vil koste havnen. Vi er i hvert fald godt over 100.000 kr

Kim Rasmussen, Rudkøbing, havnefoged i Langeland Kommune


Den stærkt medtagne, sunkne galease Courage i Rudkøbing. - Den skal væk, siger havnefoged Kim Rasmussen, der forventer en udgift for den kommunale havn på "godt over 100.000 kr." Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

- En irriterende sag

Rudkøbing havns mandskab har forsøgt at holde Courage flydende, men det er opgivet. Stikket til pumperne er trukket for to-tre år siden. Derefter sank skibet og har siden hvilet på havnens bund. Dele af fribordet er oven vande. Det hullede dæk er et morads af knækket mast, rustne vanter og rådne planker. Et ynkeligt syn.

- Den er dog ikke til fare for miljø eller andet i havnen, fastslår Kim Rasmussen.

Beslutningen om, at Courage skal væk er i princippet truffet. Da galeasen anses for værdiløs og i øvrigt ikke umiddelbart kan flyde, vil den påtænkte metode til bortskaffelse være, at vraget grabbes op. Derefter destrueres stumperne på miljørigtig vis.

- Jeg tør ikke sige, hvad det vil koste havnen. Vi er i hvert fald godt over 100.000 kr, siger Kim Rasmussen.

Havnefogeden kalder sagen om Courage irriterende. Træls. Han håber, at den kan bringes ud af verden i løbet af næste år.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Politikere kræver handling fra minister og kommunen i Marco-sag: - Lad nu den familie flytte ind til deres barn

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Lynmanøvre i Svendborg: Assens-firma køber konkursramt skiltefabrik - og sælger den videre til tidligere ejere

Erhverv For abonnenter

Kro må afvise gæster og lukke tre af ugens dage: Kokke og tjenere er ikke vendt tilbage efter genåbningen

Svendborg

Se videoen af måske kommende hotdogkonge: Robert slugte 15 hottere på 15 minutter

Svendborg

Små partier rykker sammen: SF og Alternativet i valgforbund til kommunalvalget

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Gigant-virksomheder har et særligt ansvar over for de små

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Søsiden

Er den ikke nuttet: Babyfærgen kan trailes og har påhængsmotor

Faaborg-Midtfyn

Borgmester vil ikke føre personalesager i avisen: Skolebestyrelse tilgiver fyringstruet fagchef

Erhverv

Vred hotelejer har droppet bookingportal og vil klare sig selv: - Jeg vil ikke finde mig i deres metoder

Ærø

Politiet rykkede ud: Sejler mistænkt for at være spirituspåvirket

Langeland For abonnenter

Mindre lodsselskab fra Spodsbjerg taber overskud, men er alligevel tilfreds:  - Vi har egentlig gjort det udmærket

Faaborg-Midtfyn

Ingen andre kunne hjælpe havarist ved Avernakø: Marinehjemmeværnet trak lystsejler fri efter syv-otte timer på grund

Annonce