x
Annonce
Ærø

Havnefoged ser tiden an: Opstart af sæson bliver på lavt blus

Havnefoged Christian Ørndrup forventer ingen udeenlandske sejlere den kommende tid. Arkivfoto: Anders C. Østerby
Havnefoged Christian Ørndrup forventer ingen udenlandske sejlere efter lukningen af grænserne. Og forberedelsen til sæsonen bliver forsinket, efter at hans folk er sendt hjem.

Ærø: Selv om sejlervejret er på vej, regner havnefoged Christian Ørndrup ikke med at se mange udenlandske sejlere i de kommunale ærøske havne i Marstal og Ærøskøbing den kommende tid.

- Jeg forventer ikke, at der kommer nogen, i kraft af at tyskerne også har lukket deres grænser, siger han og tilføjer, at sagen er klar, hvis der mod forventing alligevel skulle komme nogen.

- Der er kun en ting at gøre, og det er at ringe til Fyns Politi. Jeg har ikke nogen myndighed til at holde dem væk, siger han og tilføjer, at hvis en besætning har problemer, skal de ifølge havneloven have hjælp.

- Havnene er jo kritisk infrastruktur. Det er også derfor, vi ikke kan lukke helt ned.

Men der er ikke er nogen service på havnen, da det kun er Christian Ørndrup, der er på arbejde. Resten er sendt hjem, fortæller han. Derfor ser klargøringen af havnene til sæsonen, der traditionelt for alvor begynder i påsken, også ud til at blive forsinket, fortæller han.

- Hvis vi kan starte op til den tid, og der bliver åbnet op, bliver det på lavt blus. Vi må se tiden an. Der er ikke andet at gøre.

Foreløbig er grænserne lukket fra lørdag den 14. marts og frem til den 13. april. Mandag morgen lukkede Tyskland ligelede sin grænse til Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Læserbrev: Jeg rejste 3. marts til Malaga, Spanien, på fire ugers ferie. Efter en uge startede så de de dårlige nyheder hjemmefra. Den 12. marts så vi på dansk fjernsyn statsministeren fortælle os, og alle danskere, at vi skulle komme os hjem hurtigst mulig. Ikke i panik, men så hurtig det kunne lade sig gøre. Vi havde retur til Danmark den 31. marts, men efter at statsministerens budskab blev gentaget af samtlige ministre, der kom på skærmen, bestemte vi os for at ændre vore billetter og fik omsider plads 19. marts. Vi var af den overbevisning, at vi havde gjort det som gode, lovlydige borgere skal gøre. Vel hjemme og i karantæne kontakter jeg så Top Danmark, hvor jeg har en rejseforsikring, og da fik jeg lidt af en overraskelse. Top Danmark siger, at de ikke vil refundere mine nye billetter, siden det ikke er udstedt evakueringsordre fra Spanien, men kun var en opfordring fra statsministeren. Er det mig, som er helt forkert på den? Når jeg ser på situationen i Spanien i dag, så er jeg overlykkelig over statsministerens budskab, og at vi fulgte hendes besked. Vil Top Danmark virkelig, at jeg skulle sidde i Spanien og afvente min hjemrejse den 31. marts? Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Danmark

Udlejere slår hårdt tilbage mod butikskæder, der nægter at betale husleje

Annonce