Annonce
Fyn

Hasteforslag undervejs i corona-krise: Assens-politikere vil hjælpe trængte leverandører med hurtig-betaling

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Søren Steen Andersen (V) og Charlotte Vincent Petersen (S) fra hjemmekontoret lørdag. Økonomipolitikerne er klar til at hjælpe trængte kommunale leverandører ved at fremrykke betaling af fakturaer. Privatfotos.
Økonomipolitikerne i Assens Kommune skal på mandag behandle et forslag, der formentlig kan hjælpe nogle af kommunens leverandører, der er økonomisk trængte som følge af corona-krisen.

Mandag mødes omkring tre håndfulde politikere og embedsmænd i et usædvanligt møde i Økonomiudvalget i Assens Kommune.

Mødet foregår via onlinetjenesten Skype, så deltagerne kan sidde spredt rundt i egne hjem eller hver for sig på arbejdspladser af hensyn til den verdensomspændende corona-virus, der har lukket det meste af landet ned de kommende uger og og har fået en række brancher til at se krisetegn.

Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) har i al hast fået et punkt på dagsordenen, der formentlig kan komme nogle trængte leverandører til kommunen til undsætning.

Borgmesteren foreslår - med inspiration fra Københavns Kommune - at man undersøger, hvorvidt Assens Kommune kan fremrykke betaling af fakturaer, hvor man i dag typisk betaler regninger efter 30 dage.

- Hvis man betaler hurtigere, end man normalt gør, vil man kunne hjælpe virksomheder, som har likviditetsproblemer, siger Søren Steen Andersen, der ikke har et bud på, hvad kommunen i øjeblikket skylder for køb af varer og tjenesteydelser.

Borgmester Søren Steen Andersens hjemmekontor flytter sig i denne corona-tid mellem stue og køkken. Her sidder han med den bærbare computer i stuen. Privatfoto: Svend Greve Steen Andersen.

- Giver god mening

Fakturaerne kan ifølge borgmesteren dreje sig om ydelser som alt vinduespudsning til køb af morgenbrød og entreprenøropgaver.

Søren Steen Andersen lægger op til, at det må være op til virksomhederne selv at melde sig på banen, da modellen for nogen kan være en ulempe på grund af negative renter.

- Det er penge, der i forvejen er sat af i kommunens budget, og det er et spørgsmål, om vi kan betale tidligere, end vi plejer. Der kan være nogle mindre entreprenører, som er klemt, og som har behov for velvillighed fra banker, kreditforeninger og os, siger borgmesteren.

Kommunens økonomichef Morten Bendtsen forklarer, at kommunekassen i øjeblikket godt kan holde til manøvren.

- Vores likviditet er tilstrækkelig robust til, at det er noget, vi kan håndtere. Det vil helt klart være min vurdering, understreger økonomichefen.

Borgmesteren møder opbakning til forslaget fra flere andre partier i byrådet - herunder Socialdemokratiet.

- Det giver god mening, hvis det kan hjælpe nogen, der kan have økonomiske kvababbelser, siger Charlotte Vincent Petersen (S), næstformand i Økonomiudvalget.

- For mig handler det om, at vores lønmodtagere også har et job efter corona-krisen, understreger næstformanden, der i øvrigt er spændt på mødeformen via telefonprogrammet på computeren.

Annonce

Penge i håndværkerkasserne

Også Dansk Folkeparti bakker op:

- Det er en ganske glimrende idé. Normalt har vi som kommune en lang respit i forhold til regninger, men når arbejdet er udført, bør vi også betale med det samme i denne helt særlige situation, siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), medlem af Økonomiudvalget.

DF'eren peger på mindre håndværksmestre som oplagte virksomheder, der hurtigere vil kunne få penge i kassen efter udført arbejde.

Jens Henrik Thulesen Dahl er helt tryg ved mødeformen, som formentlig kræver noget mere disciplin fra deltagerne, der sidder hver for sig.

Han skal desuden forholde sig til en helt anderledes hverdag som folketingsmedlem, hvor han er udpeget som én af de 95 politikere, der skal møde op i Folketingssalen, når lovgivning den næste tid skal vedtages.

Dermed holder man sig under grænsen på 100 mennesker i én forsamling, og man har ifølge DF'eren suspenderet det sædvanlige afstemingssystem, da politikerne ville komme for tæt på hinanden.

I stedet bliver lovgivningen stemt igennem ved, at politikerne rejser sig fra deres pladser, som man gjorde før i tiden.

Her er Socialdemokratiets Charlotte Vincent Petersen i hjemmekontoret. Privatfoto.

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om coronavirussen op for at sikre, at alle brugere på fyens.dk har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Også DF's Jens Henrik Thulesen Dahl har lørdag fundet en arbejdsplads hjemme. Privatfoto.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Lynchstemning i jollehavnen efter stortyveri: - Det er frækt ad helvede til!

Fyn

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

Faaborg-Midtfyn

Tomgangsbøder udløser heftig debat: Der er én årsag til, Fyns Politi ikke vil rykke ud

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mathias forsyner Odenses finere restauranter med unikke urter og grønt: Nu vil han også sælge grøntsagskasser

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn

Helt centralt i Odense: 91 nye ungdomsboliger er klar til udlejning med indflytning 1. juni

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Langeland

Herregård på Sydlangeland i stor udvidelse: Ferielejligheder, mikrobryggeri, røgeri og stor hal til konferencer og fester

Langeland For abonnenter

Ingen annoncekrig fra Rema: Vi siger bare tak for støtten

Debat

Klumme: Nu falmer skoven og snart er der kommunalvalg

Annonce