Annonce
Navne

Har fundet sin drømmestilling i Skårup: Ny præst samler på fossiler og har sort bælte i karate

For tre år siden stoppede Anders Kjærsig som sognepræst i Nr.Søby-Heden Pastorat. Søndag indsætte han som præst i Skårup på Sydfyn. Arkivfoto: Nils Svalgebøg
Som ung knægt var Anders Kjærsig så godt og grundigt træt af at gå i skole, at han droppede ud og blev håndværker. Arbejdsløshed sendte ham dog retur på skolebænken, hvor han blev teolog og senere sognepræst gennem mange år i Nørre Søby-Heden Pastorat. På søndag bliver han indsat som sognepræst i Skårup.
Det dér med at gå i sine forældres fodspor er naturligt for nogle, mens andre finder nye veje, og for 57-årige Anders Kjærsig blev sidstnævnte indgang til arbejdslivet løsningen.

Med egne ord hadede han at gå i skole, så han droppede ud, uden planer om at tage en boglig uddannelse som sine forældre, der var landsbylæge og sygeplejerske.

I stedet blev han tømrer, men da håndværksfaget var ramt af arbejdsløshed i 1981, sadlede han om og tog en hf-uddannelse på Esbjerg Statsskole.

Det førte videre til teologistudiet og derfra videre til et arbejdsliv, hvor han har virket som præst gennem 19 år og en del år som underviser på sygeplejeskolen i Svendborg.

På søndag bliver Anders Kjærsig indsat som præst i Skårup, og det job er han i stand til at beskrive med ganske få ord.

- Jeg har lige mødt konfirmanderne og drukket kaffe med personalet for første gang. Det er et dejligt sted, og det er simpelthen min drømmestilling, siger han.

Annonce

Højmessen skal op at køre

Den snart nyslåede sognepræst hæfter sig også ved, at Skårup, hvor skolelærere blev uddannet i lidt mere end 200 år indtil for ni år siden, har noget særligt over sig.

På samme som Munkebo, hvor han vikarierede indtil slutningen af august.

- Ligesom Munkebo er farvet af at have haft Lindøværftet, er Skårup farvet af at have haft et seminarium og mange tilflyttere. Det har givet byen en speciel kulturel kapital, mener Anders Kjærsig, der lader til at have ret med hensyn til tilflyttere.

Under sit første møde med kirkens personale erfarede han nemlig, at kirkens organist er fra Esbjerg, korsangeren er fra Bramming ved Esbjerg, menighedsrådsformanden fra Vestjylland og næstformanden fra Varde.

- Vi kan have gået i byen sammen, lyder det fra den vestjyske sognepræst, der er fokuseret på, at aktiviteter i kirkeligt regi skal være med til at understøtte kirken, og det er ikke nødvendigvis arrangementer som spaghettigudstjeneste eller andre farverige indslag.

Derimod vil han forsøge at gøre højmessen til det, der faktisk trækker folk i kirke.

- Der har aldrig været så mange i kirken som i dag. Det er på grund af spaghettigudstjenester og den slags, men det er ikke højmessen, der trækker. Den burde vi få op at køre, og det, tror jeg, er muligt, hvis vi laver aktiviteter, der understøtter den. Vi skal nok have højskoledage og diskussionsgrupper og foredrag, siger han.

Forskelligheden er forsvundet

Anders Kjærsig mener desuden, at Den Danske Folkekirke er blevet for strømlinet, og at for mange beslutninger og aktiviteter besluttes ovenfra.

Han trækker den modsatte vej og vil have mere magt tilbage til sognene og de enkelte menigheder.

- Den forskellighed, der var engang, er forsvundet, og præster gør det samme landet over. Hvis man i Gedser indfører "sovs og salmesang" eller "Gud og gule ærter", så følger man trop i Skagen en uge efter. Og det er giftigt, fordi på den måde er folkets sogne og kirke forsvundet, siger han.

- Menighedsråd, præst og personale skal drive værket

De færreste med kendskab til Skårups nye præst vil da heller ikke være i tvivl om, at han er en præst og mand med sine meningers mod.

Blandt andet har han højlydt kritiseret de såkaldte spaghettigudstjenester og lignende aktiviteter, der skal lokke flere i kirke.

Da han kort før sin fratræden som præst i Nørre Søby-Heden aflyste en julegudstjeneste i det åbne fængsel Søbysøgaard, blev han kaldt til tjenstlig samtale hos biskop Tine Lindhardt, hvilket ikke var første gang.

Sognepræstens skarpe holdninger kom også til udtryk, da han nægtede at fremsige en bøn, der blev skrevet og sendt ud til alle præster under flygtningekrisen her i landet for fire år siden.

Bønnen var skrevet af biskoppen i Ribe Stift, Elof Westergaard, og sendt ud til de fynske præster i Fyens Stift, at den fynske biskop.

Anders Kjærsig mente, at debatten om flygtninge var så betændt, at bønnen let kunne opfattes som politisk, og det sagde han fra overfor.

- Desuden har jeg det sådan, at bønnen meget let kan blive tomme ord. Det, der er brug for, er jo handling. At vi kører til Rødby eller på anden vis hjælper flygtningene, udtalte Anders Kjærsig dengang til Fyens.dk.

Men den debat og andre stridigheder er fortid, hans forhold til sin chef, biskop Tine Lindhardt, er genoprettet, forsikrer Anders Kjærsig, der ikke desto mindre har sine klare meninger om det at drive kirke, og at Folkekirken trives bedst, hvor den med hans egen formulering har en vis form for opbyggeligt anarki.

- Altså dér hvor man lader menighedsrådet, præsten og personalet drive værket, så armlængdeprincippet er i behold, og der er afstand mellem sognet og dets præst og provstiet og stiftet, slutter han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce