Annonce
Ærø

Har ødelagt flere landsbyer i England: Planternes Godzilla er svær at udrydde

Japansk pileurt bliver kaldt planternes Godzilla i England, fortæller Hans Wernberg fra firmaet Care4Nature. Her ses han (med hue) holde kursus for medarbejdere i Kolding Kommune. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Hans Wernberg fra firmaet Care4Nature er ekspert i naturpleje og udryddelse af invasive planter, og han fortæller, at japansk pileurt er en af de sværeste planter at udrydde.

Ærø/Albertslund: Hvis Hans Wernberg på en skala fra et til 10 skal sige, hvor svær japansk pileurt er at udrydde, så får den over hundrede.

- I forhold til bjørneklo, som jeg vil give en tre og fire stykker på skalaen, så ligger japansk pileurt over hundrede. Den er nærmest umulig at komme af med, når den først har etableret sig, og den har ødelagt flere engelske landsbyer, siger han.

Hans Wernberg er direktør i firmaet Care4Nature, der holder kurser om naturpleje og udryddelse af invasive planter for landets kommuner. Han fortæller, at japansk pileurt i England går under navnet planternes Godzilla, fordi den er så aggressiv.

- Den kan ikke bryde igennem fast beton, men den kan følge installationer, og det er set mange gange, at den er skudt op i folks badeværelser. I England har man ligefrem være nødt til at lovgive på grund af planten. Man må ikke handle huse, der har japansk pileurt på grunden, og hvis det sker, at ens pileurt gror ind i naboens have, så får en en bøde på minimum 5000 pund (cirka 42.000 kroner, red.), siger Hans Wernberg.

Men hvorfor er problemet så stort i England, når vi knap nok har opdaget problemet i Danmark?

- Fordi englænderne fik planten 40 år før os. De går meget op i haver, og derfor har den været flittigt brugt i de engelske haver. Men nu er den blevet et stort problem, og hvis vi ikke passer på, ender den også med at blive et stort problem i Danmark, siger han.

Ærø Kommune har givet tilladelse til Park og Vej at udrydde planten med Roundup. Er det den bedste metode?

- I England udrydder man den med gift, fordi man ikke kan andet. Så man kan godt udrydde den med gift, men det skal gøres på den rigtige måde. Man skal slå rødderne ned i september eller oktober, når saften og kraften bevæger sig nedad i rødderne, og så skal man bruge en sprøjtepistol og sprøjte direkte ned i hver stængel. Hvis man ikke gør det, risikerer man, at planten udvikler resistens og så er man lige vidt, siger Hans Wernberg.

Så at sprøjte med Roundup kan - hvis man gør det rigtigt - være en god løsning?

- Ja, og det er nok også den billigste løsning, hvis man ikke regner det med i regnskabet, at sprøjtegiften kan gå i drikkevandet. Det er ikke uden omkostninger at sprøjte med gift, siger Hans Wernberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Politikere skal vurdere, om Ærøs golfklub er almennyttig

Rettet onsdag den 20. november kl. 8.30: Kontingentet i Marstal Idrætsklub er 1480 kroner om året, ikke 740 kroner som først skrevet. Umiddelbart lyder det som en fantastisk nyhed for Ærø Golfklub, at en anonym person har tilbudt at låne golfklubben 3,3 millioner kroner, så den kan købe den jord, hvor banen ligger. Det er et afdrags- og rentefrit lån, så i praksis er det en gave, som giver klubben mulighed for at købe banen. Det er en flot gave, men ifølge formand for golfklubben Poul Erik Therkelsen er det alt for tidligt at juble. Sagen er nemlig den, at købet er betinget af, at de ærøske politikere, foreløbig i Økonomi- og erhvervsudvalget, beslutter at fritage klubben for at betale ejendomsskat eller grundskyld, som det også kaldes. Det er en skat, som betales til kommunen af den værdi, grunden har i ubebygget stand, i det her tilfælde knap 150.000 kroner årligt. I praksis vil der være tale om et permanent drifttilskud fra kommunen til golfklubben. Og det kan jo være fair nok, hvis man én gang for alle ønsker at hjælpe klubben, som ofte omtales som vigtig for Ærøs turisme. Men det er vigtigt, at politikerne holder tungen overordentligt lige i munden, inden de træffer en beslutning. Det fremgår af loven om kommunal ejendomsskat, at kommunalbestyrelsen kan beslutte af friholde en række institutioner helt eller delvist for at betale grundskyld. Det gælder for "sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål" og "almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål". Spørgsmålet er så, om en golfklub kan siges at være almennyttig. Svaret på det spørgsmål fra skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionsvirksomheden BDO til Fyns Amts Avis er, at der umiddelbart ikke er noget til hinder for, at golfklubben fritages for grundskyld. Der er nemlig eksempler fra tidligere på, at en golfklub er blevet defineret som almennyttig. Spørgsmålet er så, om politikerne er enige i det, for i sidste ende er det jo en politisk beslutning. Almennyttig betyder ifølge ordbogen "til gavn for et bredt udsnit af befolkningen", men golf er næppe for alle, endsige et bredt udsnit af borgerne. Selv om det ikke længere er en rigmandssport, som det var engang, skal man alligevel have lidt at rutte med for at kunne være med. Et medlemsskab i Ærø Golfklub for et fuldt betalende voksent medlem koster eksempelvis 6300 kroner om året. Til sammenligning koster det 1480 kroner om året at spille fodbold i Marstal Idrætsforening. Golfspillere er altså en relativt eksklusiv klub, og om Ærø Kommune skal støtte den er et dilemma, som politikerne har stået i før, og som der er mange stærke holdninger til blandt borgerne. Men denne gang er det permanent, og der er mere jura involveret. Det stiller krav til grundighed og omhyggelighed, både i administrationen og hos politikerne. Fodfejl har det med at koste dyrt, og det er der ikke råd til i denne sag.

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce