Annonce
Langeland

Handelstandsbestyrelse mødt med en mur af tavshed: Går fra syv til fem medlemmer og får ny formand

Halvdelen af bestyrelsen i Rudkøbing Handelstandsforening går af; Almira Vojnikovic, Camilla Holstebro og H.C. Rasmussen. Kim Behnfeld Jensen, Tom Rene, Birger Andersen og Vibeke Henningsen fortsætter sammen med Manfred Wolf nu med kun fem medlemmer mod tidligere syv. Foto: Gitte Kjeldal
Rudkøbing Handelsstandsforenings bestyrelse er reduceret fra syv til fem medlemmer, fordi ingen ville vælges på generalforsamlingen onsdag aften. Kim Behnfeldt Jensen, Superbrugsen, bliver foreningens nye formand.
Annonce

Rudkøbing: Da afgående formand for Rudkøbings Handelstandsforening H.C. Rasmussen havde læst sin beretning op på foreningens generalforsamling på Hotel Rudkøbing Skudhavn onsdag aften, var der ingen kommentarer. Og da foreningens koordinator Lone Lollesgård redegjorde for regnskabet, var der heller ingen kommentarer fra de ca. 25 deltagere.

Da dirigenten efterlyste kandidater til bestyrelsen, var der ingen der meldte sig. Det samme var tilfældet, da der skulle vælges suppleanter.

Først efter en længere opsang fra blandt andre brugsuddeler Kim Behnfeld Jensen lykkedes det at få to suppleanter til bestyrelsen, der blev reduceret fra syv til fem medlemmer. De to suppleanter blev Torben Hartung og Ida Bay.


Da jeg tidligere var formand, var der en masse sniksnak i krogene og "bagtalen". At jeg var formand for at tilgodese min egen forretning og ikke for byens skyld.

Kim Behnfeld Jensen, Superbrugsen


Trods opregning af en lang række succesfulde aktiviteter i det forløbne halvandet år, var der også opsang til medlemmerne i H.C. Rasmussen beretning.

Annonce

Bestyrelse i shitstorm

Blandt andet kom han ind på forsøget på, helt eksklusivt, at holde åbent på grundlovsdag. Et projekt, der krævede kommunal tilladelse, og som via ansøgningen til kommunen betød, at ideen kunne læses i avisen, inden medlemmerne var orienteret. Det resulterede i, at bestyrelsen endte i en shitstorm.

En anden storm, bestyrelsen har været i, var i diskussionen om datoen for tændingen af juletræet, som flere gange var oppe på medlemsmøder, hvor bestyrelsen fastholdt sin plan.

Der var mødt omkring 25 medlemmer af Rudkøbing Handelstandsforening op til generalforsamlingen, men de sagde ikke noget. Foto: Gitte Kjeldal

- Ikke desto mindre var en del af bestyrelsen i "bad standing" op til jul, sagde H.C. Rasmussen, der understregede, at fællesskab og sammenhold har stor betydning for resultaterne, ikke mindst med udsigten til en ny, stor amerikansk spiller på markedet, Amazon, der har lagt mange amerikanske byer øde.

- Vi er flere i bestyrelsen, der stopper, og der er brug for nye kræfter. Inden vi når dertil, vil jeg bede jer om noget: Overvej, hvad der vil ske, hvis du ikke tager en bestyrelsespost, sagde han.

Annonce

En gammel mand

Det fik dog ikke medlemmerne til at melde sig frivilligt. Bestyrelsesmedlem Kim Benfeld Jensen havde i forvejen overtalt Mandfred Wolf til en bestyrelsespost, hvis ingen meldte sig.

Mandfred Wolf sagde blandt andet:

- Jeg har sagt ja, fordi jeg synes, det er vigtigt, men det burde være friske kræfter og ikke en gammel som mand som mig, der ikke længere har en forretning og desuden har været med i mange år.

I følge handelstandsforeningens vedtægter kan bestyrelsen bestå af fem til syv medlemmer, og med Manfred Wolfs valg er bestyrelsen nu på fem medlemmer: Kim Behnfeld Jensen, Tom Rene, Birger Andersen, Vibeke Henningsen og Manfred Wolf.

Det er Kim Behnfeldt Jensen, der endnu en gang  bliver foreningens formand, med Tom Rene som næstformand.

Kim Behnfeld Jensen havde også behov for at give de ca 25 fremmødte en opsang.

Annonce

Sniksnak og bagtaleri

- Jeg har tænkt meget over det her. Jeg synes at detailhandel og turismestrategier er spændende, og jeg kan ikke sidde og se på, at det smuldrer. Det har virkeligt kostet grå hår, for jeg har syntes, det var en befrielse  ikke at være formand.

Kim Behnfeld Jensen, Superbrugsen, frabad sig bagtaleri og sniksnak i krogene. Foto: Gitte Kjeldal

- Da jeg tidligere var formand, var der en masse sniksnak i krogene og og bagtalen. At jeg var formand for at tilgodese min egen forretning og ikke for byens skyld, sagde han.

Annonce

Nye planer for Østergade 46-48

-Der har været megen snak om Brugsens planer med bygningerne Østergade 46-48. Lige nu har vi en ansøgning inde ved kommunen om at bygge halvandet hus på grunden. Det håber jeg går igennem, fortalte han.

- Jeg er med på, at I kan være uenige med mig, og det er i orden, men så kom og sig det til mig, og lad være med at gå og bagtale mig ude i byen, sagde Kim Behnfeldt Jensen, der valgte at se muligheden for en mere dynamisk arbejdende lille bestyrelse med fem medlemmer istedet for syv.

Britta Andersen, formand for Turist- og Erhvervsforeningen, (TEL) var mødt op som observatør til generalforsamlingen. Hun gav udtryk for at hun håbede på et samarbejde mellem TEL og Rudkøbing Handelstandsforening.At foreningerne fremover kunne være kommunens med og modspiller i forhold til handel og turisme. Foto: Gitte Kjeldal
Annonce

Sløve medlemmer

Han understregende overfor medlemmerne, at det var vigtigt, at de reagerede på de henvendelser de fik fra bestyrelsen.

- Når vi sender en mail  og beder jer svare, så skal I svare, vi skal ikke rykke jer for svar. Når vi nu om lidt skal pynte byen med græskar, så skal I hente dem på et givent sted og ikke tro, at vi kommer og leverer dem, det er vel det mindste, vi kan forlange, sluttede han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Debat: Indre lockdown

Annonce