Annonce
Ærø

Hammerichs Hus i Ærøskøbing lukkes midlertidigt på grund af nedstyrtningsfare

Hammerichs Hus er midlertidigt lukket på grund af nedstyrtningsfare. PR foto
Risiko for at skorsten styrter ned på Hammerichs Hus får museet til at lukke for besøg. Museet forventer ikke at kunne åbne huset i denne sommersæson.

Ærøskøbing: Hammerichs Hus i Ærøskøbing er én af hjørnestenene i Ærø Museum. Det var derfor en ubehagelig overraskelse, da en mindre reparation af kaminen viste, at den ene side var ved at skride ud med risiko for nedstyrtning af skorstenen. Væggen er nu blevet afstivet indtil der er fundet en løsning. Huset er fredet og museet er i øjeblikket ved at indhente godkendelse til en restaurering af kaminen og skorstenen. Herefter håber museet, at der er forståelse hos fondene for problemerne, så arbejdet med restaureringen kan komme i gang snarest muligt. Indtil da er Hammerichs Hus lukket for besøgende. Museet forventer ikke at kunne åbne huset i sommersæsonen 2019. - Vi har allerede oplevet flere turister, som er kommet forgæves til Hammerichs Hus. Det er brandærgerligt, udtaler museets leder, Kim Furdal i en pressemeddelelse.

Annonce

En større fortælling

Sidste år udgav museet Mette Havsteen Mikkelsens bog "Hammerich i Ærøskøbing" om den karismatiske billedhugger med et usædvanligt samlergen, som skabte samlingen i huset. Museet havde håbet, at bogen i år kunne skabe fornyet interesse for huset, som dannede de maleriske rammer for Hammerichs og hans feststemte venner.

Hammerich og hans rødmalede bindingsværkshus er en vigtig del af en større fortælling om forvandlingen af skipperbyen Ærøskøbing til eventyrby og turistmål i første halvdel af 1900-tallet. Hammerich var nemlig også på sin egen måde en meget visionær person, som de mange turister nyder godt af i dag. Den historie skal museet nok folde ud, når Hammerichs Hus åbner igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Man mister noget uerstatteligt og unikt på søfartsmuseet, hvis man fusionerer

Læserbrev: Jeg er ikke fra Marstal, har ikke familie på øen, har aldrig boet der. Men jeg har i en årrække arbejdet sammen med Marstal Søfartsmuseum inkl. coasteren Samka. Jeg er bedrøvet på alles vegne i den i Fyns Amts Avis omtalte tvist, men angår spørgsmålet kompetencer og åbenhed på Marstal Søfartsmuseum, så har jeg oplevet det stik modsatte af, hvad jeg har læst i avisen fredag 27. september. Jeg ville ikke tro det, hvis søfartshistorien i Marstal blev formidlet i et sprog tilpasset tidens normer og formidlingstrends. Når jeg besøger museet eller engagerer dets ansatte i mine projekter, er det afgørende, at de, der formidler historien ikke blot har læst den, de har levet den. De er originaler i ordets fineste betydning. Moderniserer man museet, eller fusionerer man det med eksempelvis Ærø Museum, så mister man noget uerstatteligt og unikt, og jeg, sammen med mange andre, kan lige såvel tage til Holbæk, Helsingør eller Hobro. Jeg kender alt til forskningsmiljøer, hvor den viden der genereres, bliver inden for murerne. På Marstal Søfartsmuseum er det omvendt. Søfartshistorien eksisterer mellemfolkeligt - på museet og i byen. Vil man tættere på, kan man engagere sig som frivillig - dem er der mange af hos Marstal Søfartsmuseum - folk arbejder for at bevare en fælles arv og betragter hinanden i øjenhøjde, ph.d., skolelærer, tømrer eller maskinmester. Indfødt eller tilflytter er underordnet - det væsentlige er søfartshistorien som fællesnævner. Hvad angår kompetencer i øvrigt, så har jeg oplevet museets ansatte og frivillige gøre studerende fra 16 nationer nysgerrige på søfartshistorie, respekt. Gennem de seneste seks år har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum med studerende mange gange. Sidste år havde vi 36 internationale arkitektstuderende på ekspedition i Det Sydfynske Øhav. Heraf er der flere, der på eget initiativ har videreudviklet deres relation til museet og tilført Ærø en række udviklingsidéer. At de gider det, baserer sig på den fantastiske imødekommenhed vi har oplevet på museet - uanset om vi var kvinder eller mænd, fra Holland, Hong Kong eller København.

Annonce