Annonce
Langeland

H. C. Ørsted fejres i dag: Naturvidenskab sammenvævet med filosofi og kristendom

Niels J. Langkilde skriver om H.C. Ørsted. I dag markeres 200-året for Ørsteds opdagelse.
Annonce

Vi fejrer 200-året for H.C.Ørsteds beskrivelsen af sammenhængen mellem elektriciteten og magnetismen. Egentlig fandt han sammenhængen tidligere foran nogle studerende, men først i juli fik han tid til en bedre opstilling foran kyndige vidner.

Den 21. juli 1820 – under et år efter H.C.Andersens ankomst til København - udsendte han til Europas førende tidsskrifter en kort og på latin affattet afhandling om forsøgene.

Artiklen vakte opsigt og gjorde den kendte naturforsker og filosof berømt. Forudsætningen for elektronikken var hermed på plads.

H.C.Ørsted var født i Rudkøbing den 14. august 1777 og døde i 1851 i København. Verdensberømmelsen betød bl.a., at en del af Månen fik hans navn og måleenheden for magnetisk feltstyrke hedder ”oersted” efter ham. Men har var også den første, som fremstillede aluminium, ligesom han var initiativtager til mange uddannelsesinstitutioner. Senest har et større dansk elselskab taget navn efter ham.

Det er tydeligt, at hans arbejde med naturvidenskaben er sammenvævet med hans arbejde med filosofi og kristendom. Det var ikke noget særsyn i universalromantikken. Han var på linje med forfattere og videnskabsmænd som f.eks. Henrik Steffens, Carsten Hauch og E.C.Sibbern.

H.C.Andersen var også en stor ven af videnskab og tekniske fremskridt og tematiserer det både i eventyr, rejsebøger og digte. Tænk bl.a. på tekster som ”De smaa Grønne”, ”Vanddråben”, ”Den store Søslange, ”Om Aartusinder”, ”Dryaden” og ”Det nye Aarhundredes Musa”.

Siger man H.C.Andersen og H.C.Ørsted, så tænker en del nok på eventyret ”To Brødre” om H.C.Ørsted og hans næsten lige så berømte bror A.S. Ørsted” og eventyret ”Klokken”, som flere generationer af elever har fortolket efter Paul V. Rubows disputats fra 1927. Rubows læsning af eventyret angiver, at kongesønnen skulle være H.C.Ørsted og den fattige dreng H.C.Andersen. Slutningen er mødet mellem naturvidenskaben og poesien. Men hvorfor læser man H.C.Ørsted ind i H.C.Andersens eventyr ”Klokken” og for den sags skyld også i ”Skyggen”? Selv har H.C.Andersen ikke om disse eventyr givet henvisninger til H.C.Ørsted.

Man skal nok finde årsagen til disse indlæsninger af H.C.Ørsted i H.C.Andersens eventyr i det forhold, at de var gode venner. I ”Mit Livs Eventyr” skriver H.C.Andersen således: ”Hos H.C.Ørsted havde jeg ogsaa selv indført mig; det var som et guddommeligt Fingerpeg, at jeg just vendte mig til de Ældste og Bedste, dem, hvis betydning jeg egentlig slet ikke kjendte og kunde vurdere. Fra første Øieblik, med stedsevoxende Deeltagelse, der i de sidste Aar blev sandt Venskab, fulgte Ørsted mig til sin Død; paa min Aandsudvikling havde han en stor Indvirkning og var den af Alle, som under min hele Digter-Udvikling aandelig holdt mig oppe, gav mig og forudsagde mig en Erkjendelsens Fremtid ogsaa i mit Fædreland; hans Huus blev mig et tidligt Hjem, hans Børn, som Smaa, har jeg leget med, seet dem voxe op og bevare deres Kjærlighed til mig; i hans Huus har jeg fundet mine ældste, uforandrede Venner.”


Fra første Øieblik, med stedsevoxende Deeltagelse, der i de sidste Aar blev sandt Venskab, fulgte Ørsted mig til sin Død; paa min Aandsudvikling havde han en stor Indvirkning og var den af Alle, som under min hele Digter-Udvikling aandelig holdt mig oppe ... (H.C.Andersen om H.C.Ørsted)


Når H.C.Andersen var i København spiste han i mange år middag en gang om ugen hos familien Ørsted. I en årrække var det normalt onsdag aften han tilbragte hos dem.

Når H. C. Andersen-forskere ser en H.C.Ørsted i ”Klokken” og ”Skyggen”, så hænger det sammen med hans tænkning og æstetik. Treklangen ”det sande, det gode det skønne”. Denne treklang skrev H.C.Ørsted således til H.C.Andersen den 21. april 1833 i hans album:

”Fornuften i Fornuften = det Sande

Fornuften i Villien = det Gode,

Fornuften i Phantasien = det Skjønne.

Mind ved denne Text til mangen Samtale. Deres hengivne H. C. Ørsted”

H.C.Ørsted kom meget tidligt med en forudsigelse om eventyrerne. Første eventyrhæfte kom på gaden den 8. maj 1835. Lige inden – den 9. april 1835 – kom romanen ”Improvisatoren” på gaden. Før udgivelserne havde H.C.Andersen læst op fra begge værker for H.C.Ørsted, for i et brev fra den 16. marts 1835 til veninden Henriette Wulff fortæller H.C.Andersen, at han netop har skrevet nogle eventyr, og at H.C.Ørsted har sagt ham, "at naar Improvisatoren gjør mig berømt, gjør Eventyrene mig udødelig, de ere det meest fuldendte jeg har skrevet, men det synes jeg ikke". Det første hæfte havde eventyrerne ”Fyrtøiet”, ”Lille Claus og store Claus”, ”Prindsessen paa Ærten” og ”Den lille Idas Blomster”. H.C.Ørsteds vurderingsevne var således ikke helt skæv – ja, den holder endnu ligesom elektromagnetismen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce