Annonce
Søsiden

Højtråbende panikmagere skulle skabe utryghed på Bonavista

Matros på Bonavista Anna Hvalsøe Andersen instruerer "passagererne" fra Svendborg Søfartsskole i brug af redningsvest. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Brandøvelse om bord: Elever fra Svendborg Søfartsskole agerede figuranter, da Søfartsstyrelsen kom på besøg på Marstal-skonnerten.

SVENDBORG: Et par ubefarne fra Svendborg Søfartsskole havde en helt særlig rolle på skemaet tidligere på ugen: De skulle sprede panik om bord på en ”brændende” Bonavista.

Scenariet for brandøvelsen var, at der var gået ild i maskinrummet på Nationalmuseets Marstal-skonnert. Bonavista lå langs kaj ved Frederiksøen i Svendborg, men i øvelsen lå, at den var til søs.

Sammen med de medstuderende spillede de to angstspredende og højtråbende panikmagere passagerer på Bonavista. En tredje studerende havde fået tildelt figurant-rollen som ”fremmedsproget” - specifikt tysker.

Baggrunden for brandøvelsen var, at skipper Martin Andersen og hans to besætningsmedlemmer overfor Søfartsstyrelsen skulle vise, at de kunne håndtere en situation med evakuering ved brand om bord.

”- Brand i maskinen”, lød starten på øvelsen. Figuranterne samlede sig på dækket, fik instrukser og iførte sig redningsveste. Samtidig blev vandpumpe og redningsflåde gjort klar af besætningen.

Søfartsstyrelsens inspektører, Nanna Hahn og Wytze van Der Molen, begge Svendborg, fulgte slagets gang. Bagefter evaluerede de øvelsen sammen med eleverne samt inspektørerne Brian Jensen og Anne Sophie Suurballe fra søfartsskolen.

- Alle passagerskibe skal gennem sådan en øvelse for at vise, at de har forberedt sig, har styr på sikkerheden og kan håndtere procedurerne, forklarer Wytze van Der Molen.

- For os passer øvelsen passer fint ind i undervisningen. Den giver eleverne et godt indblik i, hvordan tingene fungerer i praksis, siger Brian Jensen.

Bonavista bliver ved Frederiksøen nogle dage endnu. Martin Andersen oplyser, at der stadig mangler lidt at gøre om bord, men at skonnerten forventes at gå på sin første sejlads i næste uge.

Tidligere på ugen var Bonavista på testsejlads, hvor den var ude og vende i farvandet mellem Thurø og Langeland.

Annonce
Bonavistas skipper Martin Andersen giver instrukser før "evakueringen". Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Brand-øvelsen er igang. Alle "passagerer" mønstrer på Bonavistas dæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Bonavistas bedstemand Amalie Rosa Maarbjerg Skovgaard i aktion under brandøvelsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Øvelsens ene panikmager, Dannie Pedersen, får redningsvesten tjækket af Bonavistas matros, Anne Hvalsøe Andersen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Søfartsstyrelsen observerer evakueringen - skibsinspektør Nanna Hahn og seniorinspektør Wytze van Der Molen, begge fra Svendborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Bedstemand Amalie Rosa Maarbjerg Skovgaard og skipper Martin Andersen får gang i Bonavistas brandpumpe. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Efter øvelsen blev der evalueret i Bonavistas lastrum. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Seniorinspektør i Søfartsstyrelsen, Wytze van Der Molen, Svendborg, evalurerer øvelsen sammen med Bonavistas besætning og søfartsskolens elever. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Evaluering under dæk. Fra Svendborg Søfartsskole deltog underviserne Brian Jensen og Anne Sophie Suurballe (tv.) Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykken findes ikke i en flot figur

I en tid, hvor fikseringen på kroppe, næppe har været større, sætter en person som Kate Hansen tingene i perspektiv. Hun vender diskussionen om skønhedsidealer og livsglæde på hovedet og tilføjer debatten et perspektiv, der handler om psykisk trivsel. De fleste mennesker vil nok tro, at fordi hun har smidt 100 kilo og nu passer tøjstørrelse 36, så bør hun også være blevet et lykkeligere menneske. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Hun har ikke fundet sig til rette i den på det nærmeste helt nye krop, hun efter 20 måneders meget målrettet arbejde, har givet sig selv. Det har sat spor oppe i hovedet på hende, fordi hun ikke har kunnet følge med mentalt, og fordi hun har svært ved at stoppe vægttabet. Hun har ganske enkelt været så stålsat i sin mission og effektiv i sit vægttab, at hun helt har overset den side af sagen, der ikke handler om kalorier og forbrænding. Det er tæt på at være et tabu, at man kan være blive ramt mentalt, når man smider nogle overflødige kilo. Når man er ung og slank, burde den mentale vægt også være blevet lettere. Sådan er det bare ikke nødvendigvis. Lykken er ikke nødvendigvis at være slank. Lykken er at trives i det legeme, man har. At Kate Hansen lige præcis har sat ord på, at lykken ikke er gjort ved, at hun er blevet slank, er interessant. Og følelserne, hun forklarer, er tankevækkende. Hun var faktisk gladere, da hun var overvægtig. Hun synes på ingen måde, hun har krydset en målstreg. Hun har faktisk svært ved at se målstregen i horisonten. Hun ved godt, hvad der kræves af hende for at nå i mål, men der er nogle store forhindringer, hun skal forcere på vejen dertil. Det er stærkt af hende, at hun står frem og fortæller om det, og at hun på den måde åbner en debat i et samfund, hvor netop vores psykiske habitus er under stort pres. Hun nuancerer synet på vægttab og behovet for, at vi set ud fra et normset og et samfundsøkonomisk perspektiv skal sikre, at der ikke er for mange kilo på sidebenene. Bevares, det giver god mening, at legemet holdes sundt, men hvis hovedet ikke er sundt, er det jo underordnet, om vi kan passe en størrelse 36, eller det er størrelse 50, vi skal gå efter. Kate Hansen har sat ord på, at der også kan være en bagside af medaljen, når man med en voldsom stædighed og indædt vilje insisterer på at få et sundt legeme. Den bagside kan hun selvfølgelig få hjælp til at håndtere, men det er både godt og væsentligt, at vi bliver gjort opmærksom på, at lykken ikke alene kan findes i en flot figur. Der skal meget mere til. Hun har lidt svært ved at tage imod roserne for den flotte kamp mod overvægten, men hun må nok regne med, at rosen ikke bare sådan lige stopper. Det er der heller ingen grund til. Både fordi hun er kommet et stykke tættere på sit mål, men også fordi hun fortæller sin historie og bidrager til at nedbryde et tabu.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce