Annonce
Langeland

Hærværk eller vild natur: Skov lignede scene fra slag i 1. Verdenskrig

Peter Dragsbo. Arkivfoto: Claus Thorsted

Forleden gik jeg og min kone tur i Konabbe Skov ved Skovsgaard for at se på anemoner. De var der – men med skræk kunne vi også se, at der var sket omfattende hærværk mod skoven. Det lignede en scene fra efter slaget om Ardennerne: Træer var væltet, knækket og flået med brug af store maskiner, der havde kørt skovbunden op. Så læste vi på et skilt, at det var med vilje: Skovsgaard havde ”veteraniseret” træerne, så de kunne ligge og rådne til biller og flagermus. Ordet ”veteraniseret” fik mig til at tænke på den udrøvende kunstner på Kunstakademiet, der smed en buste af Frederik 5. i København Havn og sagde, at den gennem ødelæggelsen var blevet ”rematerialiseret”. Men helt ærligt: Sådan gør man ikke mod træer. Basta! Lad dog naturen gå sin egen gang som i Longelse Bondegårdsskov.

BLÅ BOG

Peter Dragsbo er formand for Bevaringsforeningen Langeland og Strynø og sidder i bestyrelsen for Langelands Museum.

Er tidligere museumsinspektør ved Esbjerg Museum, ledende museumsinspektør ved Middelfart Museum, direktør for Museet på Sønderborg Slot samt overinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

Hvis det er den slags kunstighed, der skal give os ”vild natur”, siger jeg farvel og nej tak til ”vild natur”. Det samme gælder nogle af de såkaldte ”naturgenopretninger”, som med stor indsats af entreprenørmateriel skaber landskaber, der aldrig har eksisteret tidligere. Den lokale fugleelsker Nis Rattenborg sagde en gang til mig, at ”natur – det er det, der kommer af sig selv”. Allerede her kan man spørge sig selv, om de vilde heste ved Gulstav, som er importeret fra Sydvestengland, er natur. Men de holder nogle sjældne græsningsoverdrev åbne, så det er nok ok. Jeg er bare bekymret for, at storbyboere, der især har set ”vild natur” på fjernsynet, drømmer om urskove og jungler, elefanter og giraffer i stedet for vores egen natur.

Det passer jo ikke, at vi ikke har vild natur på f.eks. Langeland. Det vrimler med gæs og ænder, måger og krager, havørne og musvåger, rådyr og dådyr (selv om de sidste blev indført af Valdemar Sejr i 1200-tallet, er de nok også ægte natur i dag). Men gab, hvor lyder det kedeligt, siger nogle måske. Men vi må lære at acceptere og holde af vores egen natur. Og den natur er – ud over naturen i havet, skovene og søerne – i høj grad landbrugslandets natur. I 6000 år har vi haft landbrug herhjemme, og naturen havde det fint med det, indtil det sprøjtende og industrialiserede landbrug tog fart. Det vrimlede med harer, lærker, agerhøns, storke, ugler og viber.

Annonce

Det gælder hverken om at bruge penge på at lave noget, københavnere kan føle er ”vild natur”, eller at afskaffe landbruget. Kunsten må være at give landbrugslandskabet dets naturkvalitet tilbage. Det kan f.eks. ske ved at få flere levende hegn i landskabet (og de må altså gerne fældes hvert 10. år – det er den gamle traditionelle cyklus for levende hegn), sætte kvæget fri på markerne, lade noget stå brak og lade andet være ”skovhaver”. Så kan vi få meget mere af den natur, der kommer af sig selv, og som i dag er truet: Harerne, agerhønsene, lærkerne, viberne. Får vi flere af dem, giver jeg gerne afkald på bisoner, næsehorn og kameler. Som Nis sagde: "Natur, det er det, der kommer af sig selv."

Desværre er en del af vores landbrug på vej ind i en blindgyde af industrialiseret masseproduktion. Heldigvis er der mange landmænd, der vil den anden vej. Der kommer stadig flere økologiske gårde, spændende nicheproduktioner og nye ”gamle” udnyttelser af landskabet. Helt parallelt med, at landbruget i mange europæiske lande både opfattes og støttes som kulturlandskabets forvaltere. Men stadigvæk er der nogen, der ser lykken i herregårdsstore marker, kæmpestalde med svin opfodret med soja fra fældede regnskove osv. Hvad enten det skyldes ambitioner eller pres fra kreditforeningen, må vi hjælpe dem ud af blindgyden. Det må ske på nationalt plan – men kan vi også regulere det lidt på Langeland, vil det ikke være dårligt. Det ville gavne naturen mere end at udnævne sig til ”vild kommune”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce