Annonce
Indland

Guldfireren blev hans skæbne

Niclas Hammarstrøm/Npt/Ritzau Scanpix
Ordet "guldfirer" er aldrig langt væk, når vi taler Danmark og roning. Thomas Poulsen var med i den oprindelige besætning i 1990'erne. Nu fylder han 50.

Han var en ung mand i 20'erne, Thomas Poulsen, da han var med til at få danskere i alle aldre til at samle sig foran TV-apparaterne.

Annonce

Og det var også danskere, der ikke nødvendigvis interesserede sig for rosport til daglig.

Men Thomas Poulsen fra Hørsholm kunne sammen med Eskild Ebbesen, Victor Feddersen og Niels Laulund få så meget fart i deres letvægtsrobåd, at de efterlod konkurrenterne i kølvandet.

De var blandt de første, der nød godt af bruddet med dansk ronings tradition om, at besætningen i en båd skulle bestå af roere fra samme klub.

Thomas Poulsen var med til at vinde VM-guld i 1994, 1997, 1998 og 1999. I 1996 vandt båden OL-guld. I 1995 var der VM-sølv.

Ikke så mærkeligt, at båden kom til at hedde "guldfireren" - et navn, som er gået over i historien med respekt.

Thomas Poulsen fylder den 16. februar 50. Han slap ikke rosporten, da den aktive karriere stoppede.

Han gik ind i trænerarbejdet for at give sine evner videre. Evner, der blev opbygget efter mange, mange timer på vandet.

De første tag med åren blev taget i Rungsted Roklub.

Senere flyttede han til Holte Roklub, videre til Bagsværd Roklub, men på klubniveau var det i DSR (Danske Studenters Roklub) ved Svanemøllen, at han høstede de store sejre.

Thomas Poulsen er egentlig uddannet sølvsmed hos Georg Jensen, og på et tidspunkt blev trænerarbejdet byttet ud med halvandet år hos George Jensen.

I et interview med roinfo.dk i fjor sagde Thomas Poulsen dog, at han kunne mærke, at begejstringen for faget ikke var som før, så han søgte væk.

Og senere igen kom han tilbage til roningen. I 2018 blev han landstræner, og det er han stadig.

Han træner herregruppen for let og tung.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Hold havnen åben for os alle

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce