Annonce
Rejser

Guide til smukke vandreruter

Den nye guide putter man ikke - som de øvrige bøger i serien "Turen går til ..." - lige i jakkelommen eller håndtasken. Foto: Politikens Forlag

"Turen går til ..." er utvivlsomt Danmarks bedst kendte rejsebogsserie - den har eksisteret siden 1952 - og guiderne er let genkendelige.

Og dog. Politikens Forlag har netop udsendt en ny guide, som bryder med det kendte format. "Turen går til Europas smukkeste vandreruter" måler 20,6 x 24,5 centimeter og er dermed i coffee table-format - den type bøger, nogle har liggende på kaffebordet som en dekoration.

Vandreferie er en niche, som er i vækst i disse år, så guiden kommer på et velvalgt tidspunkt. Den giver et overblik over 39 af Europas smukkeste vandreruter - fra nogle, der er tæt på at være spadsereture, til strabadserende ture på for eksempel Sardinien og i Alperne i Schweiz.

Bogen er oversat fra tysk, er på 272 sider og koster 200 kroner. /thor

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce