Annonce
Langeland

Grundejerforeningsfomand kan ikke se andre muligheder

Jørgen Thor Callesen udpeger det område lige indenfor Botoften, hvor affaldsøen efter hans og de øvrige beboere i landsbyen, burde ligge. Med ryggen til er det Palle Aagaard, med siden til Kirsten og Henning Andersen og Anne Sofie Jønsson. Foto: Gitte Kjeldal
Grundejerforeningsformand mener, kommune og forsyning har forkastet andre muligheder end Bukkeskovvej.

Sommerhusområdet Botoften dækker 67 husstande, og som i alle andre sommerhusområder skal sommerhusbeboerne sortere og indsamle affald. Det foregår i dertil indrettede affaldsøer, og sådan en skal placeres på bagsiden af Botoften, som sommerhusområdet hedder, midt i Botofte Landsby. Der har været andre forslag undervejs, men de er opgivet, fortæller formanden for Botoften Grundejerforening, Poul Henning Hansen.

- Vi har diskuteret placeringen på Bukkeskovvej med beboerne i Botofte i foråret. De var utilfredse med placeringen på Bukkeskovvej, og derfor opgav vi den i første omgang, siger han.

- Det har også været foreslået, at placere affaldsøen lige indenfor Botoften, men der var ikke plads nok, fik vi at vide. Forsyningen har ikke villet køre på vores veje, fordi de ville blive ødelagt af de tunge biler, så derfor opgav vi og sagde til sidst til kommunen, at det så måtte blive det oprindelige sted. Jeg kan se, at affaldsøerne andre steder er placeret ud til vejene i udkanten af sommerhusområderne, siger Poul Henning Hansen.

- Det er jo ikke fordi, der bliver så meget trafik til og fra. Jeg forstiller mig, at man kommer affaldet i sin bil, når man skal hjem fra sommerhuset og så afleverer affaldet i affaldsøen på vejen. Alle har jo bil, ellers har man ikke sommerhus, siger Poul Henning Hansen.

Han er ked af at høre, at beboerne i landsbyen er utilfredse med placeringen og har fået indtryk af, at der har været en høring i landsbyen.

Hos Langeland Forsyning siger direktør Lars Birk Rasmussen, at forsyningen ikke har haft anden indflydelse på placeringen end, at man har nikket ja til beslutningen om at placere affaldsøen på Bukkeskovvej.

- Det er kommunen, der beslutter, hvor affaldsøen skal ligge, og vi er så de praktiske grise i det her og siger selvfølgelig ja eller nej til en placering i forhold til det praktiske, siger Lars Birk Rasmussen.

- Vi har ikke sagt nej til at køre på grusveje, det gør vi så mange andre steder, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce