Annonce
Svendborg

Grevinden knaldede champagne-flasken

Ellen udadgående i Faaborg fra dengang, der var is i farvandet. Ill: Faaborg Byhistoriske Arkiv
En håndfuld færger og passagerfartøjer i Øhavet har haft eller har det danske pigenavn Ellen - men hvor det kommer fra? Det ved de færreste. Søsiden forsker i baggrunden.

Ellen. Hvem var det?

En håndfuld passagerfartøjer har i løbet af mere end 100 år båret det gode pigenavn.

Første gang champagneflasken knaldede mod en skibsside på en Ærø-færge og udløste navnet Ellen var på en hollandsk bygget damper leveret i 1903. Færgen blev på ruten Faaborg-Søby efterfulgt af to Marstal-nybygninger - begge brugte navnet Ellen.

Sidste år fik Ærøskøbing så sit sol- og eldrevne passagerfartøj Little Ellen. Og storesøster Big-Ellen forventes i batteridrift fra Søby i juni. Efter at være anvendt fem gange siden 1903 skulle man tro, at det var en let sag at opklare hvem hun var - denne Ellen, der første gang bragte navnet ind i Øhavets færgetrafik. Nærmest lige så nemt, som hvis færgen havde heddet Ærøskøbing, Skjoldnæs eller Kronprins Frederik.

Annonce

Ingen hjælp på nettet

I første omgang troede Søsiden-redaktionen naivt, at opklaringen kunne klares ved lidt googleri og måske et dobbelt-tjækkende opkald til et af museerne på Ærø eller i Faaborg. Denne lette surfer-løsning bragte umiddelbart ingen forklaringer frem. Ellen forblev en ukendt Ellen.

Sider med gotisk skrift

Nyt indfald: Kik på FAA.dk i avisens digitalt arkiverede eksemplarer af Fyens Stiftstidende fra april 1903. Måske var den nye damper nævnt og baggrunden for Ellen-navnet forklaret?

Det var den muligvis også, men indekseringen var mindre brugbar, og tid (og utålmodighed) tillod desværre ikke at gennemlæse mange dages avissider med diffust gengivet, gotisk skrift.

Så kontaktede vi de tre museer. Trods hjælpsomhed og gode forslag til, hvem denne Ellen måske kunne være, forblev mysteriet fortsat uopklaret.

Brahetrolleborg …?

En henvendelse til en ekspert i Danske Færgehistorisk Selskabs arkivgruppe bragte en teori frem om, at navnet Ellen kunne stamme fra godset Brahetrolleborg, som “vistnok skød penge i den første færge Ellen fra 1903”.

- Noget i den retning foresvæver mig, men jeg er ikke helt sikker, understregede vores kilde, der har særlig indsigt i sydfynsk færgefarts historie.For at få afklaret hans teori kontaktede Søsiden Brahetrolleborgs ejer, Catharina Reventlow-Mourier:

- Det er desværre ikke en historie, jeg nogensinde har hørt omtalt, melder Catharina Reventlow-Mourier og afkræfter i samme ombæring en anden teori om mulige relationer mellem den delvis fynske Ellen Marsvin, godset Brahetrolleborg og færge-navnet Ellen.

Damperen Ellen. Det overdækkede forskib blev anvendt til transport af stykgods og levende dyr. Ill: Faaborg Byhistoriske Arkiv,

Pas, pas, pas!

Jagten på en forklaring fortsatte med henvendelser til bl. a. bibliotekers digitale avisarkiver, batteri-Ellens kontor i Ærøskøbing samt maritimhistoriske forfattere og deres bøger.

Pas, pas, pas, lød det.

Selvom Ellen fra 1903 kun mønstrede knap 100 damp-heste, gav hun gerne datidens sejlskibe en trosse, når de skulle hjælpes ud af Faaborg havn for at kunne sætte sejl på fjorden. Ill: Faaborg Byhistoriske Arkiv

Opklaring fra Marstal

Opklaring i sigte.

Kort før Søsiden opgivende ville hejse det hvide flag og signalere tabt kamp, tikkede en mail ind. Den indeholdt et flot stykke opklaringsarbejde leveret af Karsten Hermansen fra Marstal Søfartsmuseum. I første omgang meldte museet ellers pas på spørgsmålet.

Museumsinspektørens opklarende kilde er Ærø Avis fra den 15. april 1903. Datoen er en uges tid efter, at damperen Ellen blev leveret fra det norske værft til Faaborg.

Ærø Avis skrev:

“Det nydannede Dampskibsselskabs Damper ”Ellen” blev i Gaar Eftermiddag kl. 2 indviet ved en Festlighed i Faaborg, som overværedes af Selskabets Bestyrelse tilligemed forskellige Indbudne.

Grevinde Bille-Brahe-Selby, Steensgaard, efter hvem Damperen har faaet Navnet ”Ellen”, foretog den egentlige Indvielse af Skibet ved at knalde en Flaske Champagne mod dets Bov.”

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et godt kompromis styrker kampen for cykelsti

De bløde trafikanter har lidt barske kår, hvis de vil tage cykelturen fra Ollerup til Svendborg - eller den modsatte vej. Derfor er det både glædeligt og forløsende, at der er ved at forme sig et fællesskab og en fælles front, som kæmper for en cykelsti, der kan gelejde cyklisterne sikkert rundt om Hvidkilde Gods. Den ene løsning har ikke nødvendigvis været bedre end den anden, men økonomien i forslagene har set forskellig ud. Nærmere bestemt har der tegnet sig et billede af, at den sydlige løsning koster halvt så meget som den nu fravalgte model. Og netop kroner-og-ører-spørgsmålet kan få afgørende betydning for, om projektet lader sig realisere. Der er jo et endnu et pænt stykke til målstregen. Vigtigt er det dog, at det nu er lykkedes at samle de vigtigste interessenter, og at de nu arbejder i helt samme retning. Målet har jo hele tiden været det samme, det er blot vejen - helt bogstaveligt - dertil, der har været forskellig. Betydningen af, at der nu er samlet en fælles front i projektet, er stor. Den lokale uenighed ville nemlig let kunne vise sig at være den største forhindring. I stedet kan der nu med langt større vægt arbejdes videre med at få overbevist de mennesker, der sidder på pengekassen, om, at det er en fremragende idé at etablere en cykelsti syd om søen ved Hvidkilde. Det vil muligvis give lidt udfordringer, når regningen skal betales, fordi staten med den ønskede placering ikke entydigt skal dække udgifterne, og Svendborg Kommune er jo ikke just ved muffen. Men måske kan der laves en fornuftig handel mellem stat og kommunen, så det hele kan gå op i en højere enhed. Det kompromis, der er indgået, har naturligvis krævet, at de involverede har været klar til at bøje sig lidt mod hinanden, og at de har bilagt striden. Det er nu sket. Tydeligst har gruppen, der plæderede for en cykelsti helt tæt på godset, bøjet sig, men det skal ikke ses som et tegn på svaghed. Reelt er den stærkeste vel egentlig den, der bøjer sig mest. Det er nemlig her viljen til at nå i mål vises allertydeligst. Så kan det sagtens være, at tilfredsheden ikke er helt i top hele vejen rundt undervejs i processen, men sådan er det jo nogen gange, når kompromisser skal findes. Nu er det første delmål lykkeligvis nået, og målet er stadig intakt. Og nu kan der sendes et entydigt signal til Vejdirektoratet med en vished om, at opbakningen til projektet ikke undermineres af interne uenigheder om, hvor cykelstien skal placeres.

Annonce