x
Annonce
Ærø

Grethe Maler forskønner vandrerhjem midt i en corona-tid

Grethe Maler i gang med at male døre på Femmasteren i Marstal. Foto: Andrea Bisgaard
Grethe Pedersen, der normalt går under navnet kaldt Grethe Maler, er i fuld gang med malerbøtte og pensel på hotel og vandrerhjemmet Femmasteren i Marstal. - Jeg har et en-mandsfirma, så jeg bliver ikke berørt at coronavirussen - med mindre jeg selv bliver syg, siger hun.
Marstal: Håndværkerradioen kører på fuld drøn, og Grethe Maler er - iført malerplettet arbejdstøj - i fuld gang med rulle hvid maling på en af Femmasterens døre. Femmasteren er et hotel og vandrerhjem på havnefronten i Marstal.
Grethe Maler - med de borgerlige efternavn Pedersen - har været selvstændig i 16 år, og selvom corona-virussen lige nu raser udenfor vinduerne, og folk er begyndt at holde afstand i kassekøen i Brugsen, så er det ikke noget, hun tænker ret meget over, mens malerrullen kører op og ned ad dørene.
- Jeg er kun mig selv, så jeg tror ikke, at er nogen stor fare for, at jeg bliver smittet. Her er ingen andre, og det var der heller ikke i det parcelhus, jeg arbejdede i i sidste uge, siger hun.
Grethe Maler tager dog sine forholdsregler, når hun bevæger sig rundt i samfundet.
- Jeg holder god afstand til andre, for jeg vil nødig smittes eller selv kunne smitte andre. Og så er jeg er selvfølgelig forsikret, så jeg kan få sygedagpenge, hvis jeg skulle gå hen og blive syg. Derudover har jeg aflyst en rejse til Egypten, jeg skulle have været på i april. Jeg tror, det er bedst at blive hjemme lige nu, siger hun og smiler.
Grethe Maler har ikke mærket nogen nedgang i antallet af arbejdsopgaver efter at coronaen er brudt ud i Danmark.
- Jeg ringer altid på forhånd til kunderne, og der er ingen, der aflyst mig endnu. Nu går vi endda ind i den lyse tid tid, hvor der er mange udendørs opgaver, så jeg regner med, at det hele nok skal gå, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Læserbrev: Jeg rejste 3. marts til Malaga, Spanien, på fire ugers ferie. Efter en uge startede så de de dårlige nyheder hjemmefra. Den 12. marts så vi på dansk fjernsyn statsministeren fortælle os, og alle danskere, at vi skulle komme os hjem hurtigst mulig. Ikke i panik, men så hurtig det kunne lade sig gøre. Vi havde retur til Danmark den 31. marts, men efter at statsministerens budskab blev gentaget af samtlige ministre, der kom på skærmen, bestemte vi os for at ændre vore billetter og fik omsider plads 19. marts. Vi var af den overbevisning, at vi havde gjort det som gode, lovlydige borgere skal gøre. Vel hjemme og i karantæne kontakter jeg så Top Danmark, hvor jeg har en rejseforsikring, og da fik jeg lidt af en overraskelse. Top Danmark siger, at de ikke vil refundere mine nye billetter, siden det ikke er udstedt evakueringsordre fra Spanien, men kun var en opfordring fra statsministeren. Er det mig, som er helt forkert på den? Når jeg ser på situationen i Spanien i dag, så er jeg overlykkelig over statsministerens budskab, og at vi fulgte hendes besked. Vil Top Danmark virkelig, at jeg skulle sidde i Spanien og afvente min hjemrejse den 31. marts? Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Danmark

Udlejere slår hårdt tilbage mod butikskæder, der nægter at betale husleje

Annonce