Annonce
Sport

Gratis golf: - Vi skulle gerne have flere medlemmer

Ærø Golfklub. Foto: Cecilie Damgaard Boeriths

Søby: På søndag afholder Ærø Golf Klub 'Golfens Dag', hvor man kvit og frit kan komme og prøve kræfter med sporten på banerne i Søby. På dagen vil hjælpere og instruktører indtroducere de fremmødte til sporten, fortæller formand i Ærø Golf Klub, Poul Erik Therkelsen.

- Det er en dag, hvor vi giver folk mulighed for at snuse lidt til, hvordan man spiller golf. Vi kan ikke lære dem at spille golf på én dag, det er klart, men vi kan give dem et lille indblik i, hvad vi laver. Og man får selvfølgfelig også lov til at slå til en bold, siger han.

Golfens Dag er et nationalt tiltag, der skal skabe interesse om sporten, og Poul Erik Therkelsen håber da også på at se golfinteresserede dukke op på søndag.

Annonce

- Meningen med det hele er, at vi gerne skulle have nogle flere medlemmer. Om vi får det, ved vi ikke, men vi har da lov at håbe, siger han.

Foruden den gratis mulighed for at blive introduceret til sporten på Golfens dag, tilbyder Ærø Golf Klub også gratis kontingent for resten af 2021 til nybegyndere i sporten, der er bosiddende på Ærø.

Til sidste års Golfens Dag var der ikke så mange, fortæller Poul Erik Therkelsen.

- Men det gør heller ikke så meget. Det vigtigste er, at dem, der kommer, får en god oplevelse.

Golfens Dag løber af stablen søndag fra 10-13.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce