Annonce
Svendborg

Gratis førstehjælpskursus til svendborgenserne: Kommunen vil redde liv

Alle tilbydes nu kursus i førstehjælp til blandt andet hjertestop. Både manuelt og med hjertestarter. Pressefoto
Svendborg Kommune bakker op om Trygfondens Hjerteløber-ordning og har afsat midler til at give alle borgere over 18 år mulighed for gratis at komme på førstehjælpskursus.
Annonce

Svendborg: Svendborg Kommune tilbyder nu alle voksne borgere at komme på førstehjælpskursus og derefter blive "hjerteløber".

Region Syddanmark er blevet en del af Trygfondens Hjerteløber-ordning, hvor frivillige, der er tilknyttet ordningen, kan blive kaldt til hjertestop i samarbejde med akutberedskabet.

Formålet er at være med til at give en hurtigere hjælp ved hjertestop. Som hjerteløber kan man gøre en afgørende forskel ved at påbegynde hjertelungeredningen og tage en hjertestarter i brug, hvis en sådan findes i området, før ambulancen ankommer. Alle over 18 år kan blive hjerteløber ved at downloade app'en "Trygfonden Hjerteløber" til sin smartphone og her oprette sig som hjerteløber.

Svendborg Kommune støtter op om ordningen og har afsat midler til at give borgerne mulighed for gratis at komme på førstehjælpskursus. Det sker i et samarbejde med AOF Center Fyn - Svendborg, som holder kurserne forskellige steder i kommunen.

Som noget særligt kan ansatte i Svendborg Kommune være hjerteløber i arbejdstiden.

Medarbejderne er til stede mange steder i kommunen, og de vil som frivillige hjerteløbere hurtigt kunne træde til med livreddende førstehjælp, hvis der meldes et hjertestop i nærheden. På den måde kan man dække bredt med førstehjælp i alle døgnets timer.

Det er selvfølgelig afhængigt af, hvor mange, der vil være hjerteløber, men både Social- og Sundhedsudvalget og kommunens centrale medarbejderudvalg bakker op om, at ansatte har den mulighed. Dog skal det vurderes som værende foreneligt med arbejdspladsen.

Har man mod på at blive hjerteløber, anbefales det, at man forbereder sig godt til opgaven og sætter sig ind i gode råd og vejledning på Trygfondens Hjerteløber-ordnings hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Pletskud, der taler for sig selv

Annonce