Annonce
Sport

USA's golfstjerner sikrer rekordsejr over Europa i Ryder Cup

Collin Morikawa blev professionel i 2019, men har allerede to majortitler på cv'et. Søndag sikrede han USA sejren i Ryder Cup. Foto: Richard Heathcote/Ritzau Scanpix
USA's sejr på 19-9 over Europa i Ryder Cup er den største i den prestigefyldte turnerings moderne historie.

USA vippede søndag Europa af Ryder Cup-tronen.

Det skete, da de amerikanske golfstjerner færdiggjorde arbejdet ved Ryder Cup og sikrede sig en samlet sejr over Europa på 19-9 i den prestigefyldte turnering takket være endnu en række overbevisende præstationer.

Amerikanerne startede søndagen med en komfortabel føring på 11-5 over Europa og skulle derfor blot have 3,5 point i søndagens 12 singler for at sikre den samlede sejr.

Annonce

Det skete uden ret meget slinger i valsen, og allerede i dagens femte single var sejren en realitet.

Den 24-årige golfkomet Collin Morikawa sikrede trofæet, da han på 17. hul i sin dyst mod en anden ung stjerne, norske Viktor Hovland, blev sikker på som minimum at spille uafgjort. Det betød, at jublen kunne bryde ud blandt de mange amerikanske fans på Whistling Straits-banen i den amerikanske delstat Wisconsin.

Selv efter sejren var i hus fortsatte USA dog dominansen, og i de resterende syv singler blev det til yderligere fire amerikanske sejre mod to til Europa, mens et enkelt opgør mellem Jordan Spieth og Tommy Fleetwood endte uafgjort.

Ryder Cup har været spillet i 94 år. USA's samlede sejr på 19-9 er den største, siden det nuværende turneringsformat blev indført i 1979.

Morikawa har undervejs i Ryder Cup været en af USA's bedste spillere. Hver gang han var på banen fredag og lørdag, vandt han således sine dueller. Alle tre gange med Dustin Johnson som sin makker.

Søndag var han på egen hånd, men det klarede den dobbelte majorvinder altså også uden problemer.

Den amerikanske sejr blev grundlagt fredag og lørdag, hvor de europæiske golfprofiler havde svært ved for alvor at få spillet til at fungere.

Det var mere eller mindre kun den spanske duo med verdensetter Jon Rahm og Sergio García, der afholdt Europa fra at blive helt ydmyget. Rahm og Garcia vandt alle tre gange, de var på banen sammen. De stod dermed for tre af de fem point, Europa startede søndagen med.

Rory McIlroy sørgede for, at Europa kom godt i gang søndag, da han vandt sin single. Men det var svært for europæerne for alvor at bevare håbet. Samtidig med at McIlroy vandt, var de fleste af hans holdkammerater nemlig bagud i de andre singler.

De amerikanske point begyndte da også langsomt at komme på tavlen.

Først vandt Scottie Scheffler over Jon Rahm. Så sikrede Patrick Cantlay et point ved at slå Shane Lowry. Derefter tabte Sergio García til Bryson DeChambeau, og så var USA kun et halvt point fra at sikre den samlede sejr.

Det sørgede Collin Morikawa altså for kom i hus.

/ritzau/

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Kultur For abonnenter

Rockstjerner uden filter: Nyt koncertkoncept lagde eminent fra land med veloplagte sangskrivere

Fyn

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Sport For abonnenter

Håneretten på spil lørdag: Pytlick versus Pytlick

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Lynchstemning i jollehavnen efter stortyveri: - Det er frækt ad helvede til!

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Sport For abonnenter

Navne fra Odense Idrætshal - med asiatisk mad, glad Hermansen og en sag for Frost

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mathias forsyner Odenses finere restauranter med unikke urter og grønt: Nu vil han også sælge grøntsagskasser

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Faaborg-Midtfyn

Tomgangsbøder udløser heftig debat: Der er én årsag til, Fyns Politi ikke vil rykke ud

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

Langeland

Herregård på Sydlangeland i stor udvidelse: Ferielejligheder, mikrobryggeri, røgeri og stor hal til konferencer og fester

Annonce