Annonce
Fyn

Godt nyt: Ingen testet positive for covid-19 i Odense og Svendborg den seneste uge

Statistikken for Fyn er - med forbehold for mørketal - lovende. Kun to fynboer er den seneste uge konstateret smittet med covid-19. På landsplan er tallet 273. Og der er ingen patienter, der er indlagt med sygdommen, i Region Syddanmark. Foto: Frederik Steen Nordhagen
De to hårdest ramte - og største - kommuner på Fyn har den seneste uge ikke set nye tilfælde af borgere, der er blevet testet positive for covid-19. Samlet er der kun to nye smittede fynboer, og ingen er indlagt med sygdommen i Syddanmark.
Annonce

Restriktionerne i kampen mod corona-virussen er gradvist blevet lempet i takt med faldende smittetryk, og også på Fyn er statistikken særdeles opmuntrende.

Den seneste uge er der hverken blandt Odense eller Svendborgs borgere blevet konstateret nye positive test for covid-19. Og der er kun to nye smittede fynboer blandt de mere end 5.700 testede.

Odense og Svendborg, der er de to største kommuner på Fyn målt på indbyggertal, har ellers været hårdest ramt. Både når man ser på antallet af personer, der har fået påvist covid-19, og andelen af konstaterede smittede i befolkningen.

I Svendborg er andelen pr. 100.000 borgere 141 smittede, mens tallet for Odense er 106 pr. 100.000. I absolutte tal er der 82 personer med positive covid-19 test i Svendborg, mens 237 odenseanere er konstateret smittede.

Annonce

Ingen indlagt i Region Syd

Tallene skal ses i sammenhæng med, at nu 26.738 personer er blevet testet i Odense og 6.236 i Svendborg - og i alt knap 57.000 på Fyn.

Der kan dog fortsat være mørketal med fynboer, der er smittede, men ikke testet. Eller som er blevet smittet, siden de fik foretaget en podning.

Kun Assens og Faaborg-Midtfyn har set nye smittede, der er testet positive inden for den seneste uge. I begge kommuner er der kun tale om en enkelt person.

Det samlede antal fynboer, der er konstateret smittet, er nu på 493.

I hele landet er lidt over 746.000 personer nu blevet testet for covid-19. De 12.478 endte med en positiv test, og den seneste uge har 273 danskere fået at vide, at de har covid-19.

603 personer, som har fået påvist sygdommen, er døde. I øjeblikket er 32 personer indlagt med covid-19, heraf ligger fem i respirator på intensiv afdeling.

Der er ingen indlagte covid-19-patienter i Region Syddanmark.

Annonce
Annonce
Ærø

Brand i container på HCC Bådeværft

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Pletskud, der taler for sig selv

Annonce