Annonce
Langeland

Gode råd, når naboer går i kamp: Søg hjælp i tide

Jon Valdemars Andersen er direktør i Center for Konfliktforebyggelse og arbejdet som konfliktmægler og konfliktcoach. Foto: Center for Konfliktforebyggelse
Direktør i Center for Konfliktforebyggelse, Jon Valdemar Andersen, opfordrer til at søge hjælp i en fart, før en nabostrid kører af sporet.
Annonce

Hvad er dit bedste råd, når en konflikt mellem naboer er under opsejling?

- Søg hjælp. Når først tingene eskalerer, og man selv er en del af konflikten, så kan det være svært at se, hvad man kan gøre. Så bliver det svært at løse, og derfor skal man søge ekstern hjælp. Det behøver ikke være eksterne konsulenter, men kan også være nogen i sit netværk, som man har respekt for og som har forstand på sådan noget, og som ikke bare kommer for at klapper dig på skulderen. Det handler om, at den ene part inviterer nogle ind og lader dem komme med gode råd.

Men kun den ene part?

- Ja, for det, der ofte går galt, er, at vi i Danmark har en rodfæstet forståelse af, at hvis jeg skal flytte mig, så skal du også, og så kan vi mødes på midten. Det virker kun, hvis du har to parter, som er indstillet på at samarbejde, og det er sjældent tilfældet. Derfor må den part med overskud tage initiativet og ansvaret. Det er den part, som erkender, at det her kommer til at tage for meget energi, som må søge hjælp udefra.


...du skal spørge dig selv, om du har lyst til, at din kone og dine børn skal bo et sted, hvor der er onde miner og onde øjne, hvor der er dårlig adfærd og dårligt klima.

Jon Valdemar Andersen, direktør i Center for Konfliktforebyggelse


Hvad kan man gøre, hvis man ikke har nået at tage konflikten i opløbet?

- Så har man brug for professionel hjælp, for det er vanvittig svært at komme på plads igen, når tingene først er kørt af sporet. Derfor er det så vigtigt at forebygge i tide og tage tingene i opløbet. Gør man ikke det, så koster det rigtig mange ressourcer og energi og giver vanvittig meget frustration. Får man ikke taget tingene i opløbet, bliver det meget mere krævende, mere omstændigt og tager længere tid at løse.

Så man skal være hurtigt ude?

- Ja, du skal spørge dig selv, om du har lyst til, at din kone og dine børn skal bo et sted, hvor der er onde miner og onde øjne, hvor der er dårlig adfærd og dårligt klima. Man skal gøre sig klart, hvor ødelæggende det kan være ikke at føle sig godt tilpas i sit hus og der, hvor man bor.

I en konkret nabostrid fra et sommerhusområde på Langeland er tingene kørt af sporet. Her har en byggesag været behandlet i både byretten og landsretten, der er efterfølgende beskyldninger, chikane og trusler, og senest er en mand tilsyneladende blevet betalt for at begå hærværk mod et sommerhus, og ejerne af sommerhuset har svaret igen ved at udloddet en dusør. Har du et godt råd i en sag, som er kommet så langt ud?

- Sommerhusejeren har vundet i retten, men det vinder man ikke livet af, og han har også brug for en anden sejr: Til at kunne være i sit sommerhus på en måde, hvor han er glad og tryg. Nu skal han tage ansvaret og stiller sig selv spørgsmålet: Hvad skal der til for at løse op for det her? Det kan være svært at sige på afstand, men der er altid noget.

Hvad kunne det være?

- Han kan starte med at sige undskyld for forløbet og for de gener, hans byggeri har påført naboerne. Han skal anerkende, at der er nogle, der synes, det er træls. Og så skal han spørge sig selv, hvad han kan bidrage med? Det kan ikke være noget, der matcher de gener, naboerne føler, men det skal have en symbolsk betydning. Det kan være, at han skal servere helstegt pattegris til alle ved en sommerfest, så han sender et signal til naboerne om, at han tager ansvaret for, at alle kan komme videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
USA

Nu er Joe Biden USA's præsident: Se hans tale her

Erhverv

Nyt stort butiksområde på vej i Svendborg:  Plads til byggemarkeder, fastfood-restauranter og meget andet

Annonce