x
Annonce
Ærø

Gode økonomiråd i corona-krisen: Ring til din bank og spis rugbrød

Den uafhængige økonomiske rådgiver Søren Skjøth fra Odense. Arkivfoto: Michael Bager

Gode råd kan være dyre i en situation som den nuværende corona-krise.

Søren Skjøth, økonomisk rådgiver hos det uafhængige rådgivningsfirma F10, giver fifs til folk, der er ramt på pengepungen - eller frygter at blive det - hvis de eksempelvis er sendt hjem eller er gået ned i løn i en periode som følge situationen.

Annonce

1) Rettidig omhu

Hvis man er blevet sendt hjem fra sit arbejde på grund af corona-krisen, er det bedre at tage snakken med sin bank eller pengeinstitut i går end i morgen.

- Hvis man forventer at blive opsagt, er det bedre at tale med banken i dag i stedet for at vente til, at pengene slipper op om en måned eller tre, siger Søren Skjøth.

- Jeg forestiller mig også, at de fleste vil holde igen med investeringerne. Det kan være en ny hjørnesofa eller spisebord til 30.000 kroner, som er nice to have, men ikke need to have.

2) Rugbrød i stedet for McDonalds

Det er måske nemmere sagt end gjort for nogen, men når krisen kradser i husholdningsøkonomien, så er det tid til at skære fedtet fra.

- Det er almindelige husmandsråd som, at man kan skære ned for forbruget. I stedet for at tage på McDonalds kan man smøre rugbrødsmadder, siger Søren Skjøth.

- Jeg råder altid mine kunder til at have en buffer med likvider i banken til uforudsete udgifter, hvis der for eksempel er tagsten, der skal udskiftes, eller der kommer en stor bilregning. De fleste bør have en buffer på 20.000-30.000-50.000 kroner på kontoen som back up, siger han.

3) Tænk ud i fremtiden

Desuden peger Søren Skjøth på, at man generelt bør have det lange lys på.

Gode råd, som ikke nødvendigvis kan bruges i den nuværende situation, men måske længere ud i fremtiden. Det gælder eksempelvis, at det generelt kan være fornuftigt at tegne en arbejdsløshedsforsikring.

- En af vores mantraer er, at man bringer sig i en situation, hvor man har finansiering af sit hus via prioritetslån, som er næsten lige så billigt som realkreditlån. Det er på kassekreditlignende vilkår, hvor man selv kan bestemme størrelsen på sine afdrag, sætte det op i opgangstider og sætte det i bero, hvis man får brug for det, siger Søren Skjøth.

Han nævner, at det kan tage en måned eller to at få den slags låneomlægning på plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Læserbrev: Jeg rejste 3. marts til Malaga, Spanien, på fire ugers ferie. Efter en uge startede så de de dårlige nyheder hjemmefra. Den 12. marts så vi på dansk fjernsyn statsministeren fortælle os, og alle danskere, at vi skulle komme os hjem hurtigst mulig. Ikke i panik, men så hurtig det kunne lade sig gøre. Vi havde retur til Danmark den 31. marts, men efter at statsministerens budskab blev gentaget af samtlige ministre, der kom på skærmen, bestemte vi os for at ændre vore billetter og fik omsider plads 19. marts. Vi var af den overbevisning, at vi havde gjort det som gode, lovlydige borgere skal gøre. Vel hjemme og i karantæne kontakter jeg så Top Danmark, hvor jeg har en rejseforsikring, og da fik jeg lidt af en overraskelse. Top Danmark siger, at de ikke vil refundere mine nye billetter, siden det ikke er udstedt evakueringsordre fra Spanien, men kun var en opfordring fra statsministeren. Er det mig, som er helt forkert på den? Når jeg ser på situationen i Spanien i dag, så er jeg overlykkelig over statsministerens budskab, og at vi fulgte hendes besked. Vil Top Danmark virkelig, at jeg skulle sidde i Spanien og afvente min hjemrejse den 31. marts? Er jeg alene om at opfatte statsministeren budskab nærmest som en ordre?

Danmark

Udlejere slår hårdt tilbage mod butikskæder, der nægter at betale husleje

Annonce