Annonce
Debat

Glem ikke socialpædagogikken

Jon Boje Jensen er formand for LEV i Odense

Synspunkt: De senere års sociale besparelser har også ramt flere bo- og aktivitetstilbud for mennesker med udviklingshandicap eller psykiatriske diagnoser. Samtidig er der sket en skævvridning, hvor det sundhedsfaglige opprioriteres, mens der skrues ned for den socialpædagogiske indsats. Det er en generel tendens, men den er særlig udtalt i Odense Kommune, der tolker lovgivningen på området betydeligt strammere end andre kommuner. Baggrunden er bl.a. en ulykkelig sag forrige år på Botilbuddet Fangelvej, hvor en borger døde.


Nogle socialpædagoger oplever så store forringelser i deres arbejdssituation, at de søger job i andre kommuner.


Der er ingen diskussion om, at basal pleje og omsorg, herunder medicinhåndtering, skal fungere. Det er også noget, som pårørende- og handicaporganisationer med rette har fokus på. Men det kan ikke stå alene. Lige så vigtig er den indsats, der har fokus på menneskelig kontakt, relationer, livskvalitet og personlig udvikling. Det er netop, hvad den socialpædagogiske indsats handler om, og som Lev også bakker op om. Men det er den indsats, der i alarmerende grad skrues ned for i Odense.

Det kommer til udtryk på flere måder. Lederstillinger, der tidligere var besat af socialpædagoger, besættes i stigende grad af ansøgere med sundhedsfaglig baggrund. Trenden er den samme for basismedarbejdere. Der ansættes flere sosu-assistenter, fysio- og ergoterapeuter m.fl., men færre socialpædagoger, og skal der skæres ned, ser det ud til, at det først og fremmest rammer det socialpædagogiske personale.

Ældre- og handicapforvaltningens stramme tolkning af reglerne sætter skarpe og hidtil usete skel op mellem det sundhedsfaglige og det socialpædagogiske arbejde i botilbuddene. Tidligere kunne en socialpædagog, efter nødvendig oplæring, som led i sit arbejde håndtere og give borgerne deres medicin og udføre andre simple plejeopgaver. Det er der langt mindre mulighed for nu. I stedet skal der næsten uden undtagelse tilkaldes en sundhedsfaglig kollega til at tage sig af dette. Det giver forstyrrelse og til tider ventetid, der skaber forvirring, utryghed og frustration hos de berørte borgere.

Nedprioriteringen af socialpædagogikken er taget yderligere til under coronakrisen. Flere steder er der skruet ned for det relationsskabende arbejde, for samtalerne og dermed for den indsats, der er vigtig for at skabe optimale udfoldelsesmuligheder og forebygge mistrivsel.

Konsekvenserne er mærkbare. Fra arbejdspladserne hører vi beretninger om forskellige sider af dette: Borgere, der før kunne motiveres til at tage deres medicin, men nu vægrer sig ved det. Borgere med store psykiske udfordringer, der efter en lang og stabil periode får det betydeligt værre. Osv. Nogle socialpædagoger oplever så store forringelser i deres arbejdssituation, at de søger job i andre kommuner. Det fører til, at det nogle steder er svært at få genbesat socialpædagogiske stillinger, og så er en ond cirkel sat i gang. Som forælder går du op i, at dit barn er sundt og rask, spiser sundt osv. Men du stopper ikke dér. Du er mindst lige så optaget af dit barns mentale trivsel og livskvalitet. Den balance bør der også være i den professionelle indsats for udsatte borgere med psykiske handicap. Derfor er der brug for både sundhedsfaglighed og socialpædagogisk faglighed.

Den sundhedsfaglige indsats er meget mere synlig og målbar end den socialpædagogiske indsats, og tilsvarende springer fejl, mangler og svigt på det sundhedsfaglige område nemmere i øjnene, f.eks. i forbindelse med tilsyn på området. Det er sværere at måle på livskvalitet, trivsel og udfoldelsesmuligheder – også fordi man her står over for borgere, der ofte ikke kan formulere, hvordan de har det. Det kan være med til at forklare – men ikke forsvare – det ensidige fokus på det sundhedsfaglige.

De svage og udsatte borgere, vi taler om, har som alle andre også brug for mental trivsel og velbefindende. Her kommer den socialpædagogiske faglighed til sin ret og bør derfor prioriteres på linje med sundhedsfagligheden. Det er ikke et enten-eller, men et både-og.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Venstre-forslag: Opret et Borgerklimaråd i Svendborg, som kan deltage i planlægningen af større energiprojekter

Langeland

Bilist ville ikke standse for politiet: Var påvirket, kørte på stjålne nummerplader og havde intet kørekort

Annonce