Annonce
Fyn

Glamping og økosafari på godset: Lundsgaard inviterer til Earth Camp i juli

Sidste år måtte de opgive i sidste øjeblik, men i år er den god nok: I de to sidste uger af  juli er der glamping og kultur- og naturfestival ved Lundsgaard Gods. Foto: Stephen Freiheit
Morgenyoga, langbordsmiddag, oplevelser i Tankekatedralen og overnatning i luksustelte med rigtige senge: Lundsgaard Gods er klar med en kulturfestival ude i naturen de sidste to uger i juli

Kerteminde: Vil du en tur med godsejer Rudolf Iuel rundt i skov og mark og høre om godsets økologi og den måde, de tænker og arbejder på.

Vil du høre jazzkoncert med godsejerinde Vini Iuel.

Vil du på glamping, det vil sige overnatte i luksustelt med fast gulv og rigtige senge og vågne op i Lundsgårds skønne omgivelser,  og måske snuppe en yogatime inden morgenmaden eller en fuldmåneyoga inden sengetid. Lave frokost over bål den ene dag, og spise aftensmad ved langbordet den næste.

Annonce

Hvis ja, så skal du til Earth Camp på Lundsgård Gods. Godset arrangere en kultur- og naturfestival i dagene den 16.-31. juli. Man behøver ikke deltage alle 14 dage, for det er muligt at købe sig ind for tre, -fire eller syv dage.

- Det bliver to uger med kunst og kultur, fællesskab, bæredygtighed, økologi og natur. Alt det, vi beskæftiger os med i hverdagen, kogt ned til et par koncentrerede uger, fortæller Vini Iuel.

Programmet byder blandt meget andet på yoga, Tankekatedralen, Professorens Time og Sunset Bar hver dag. I løbet af festivalen vil man blandt mange andre kunne opleve Vigga Bro, Adrian Hughes, Bo Stieff og Erland Porsmose.

Opgav sidste år

Egentlig var Lundsgård Gods på vej med Earth Camp med glamping sidste år, men valgte få uger før premieren at aflyse. En campingchef fra Hanstholm var nemlig så vred over godsets glamping, at han klagede til Planklagenævnet, fordi han mente, at kommunen havde givet en ulovlig tilladelse til godset.

Glamping

Ordet glamping er en sammensætning af camping og glamour, altså en luksuriøs måde at bo ude i naturens skønne omgivelser.

Det henvender sig til alle dem, der er trætte af flade luftmadrasser, fugt, der sniger sig ind alle vegne og bare generel mangel på komfort.

På Lundsgaard vil teltene være slået op, så man ikke selv skal stå og fægte med stængerne. Teltet er 25 kvadratmeter stort, og møbleret med seng, siddekrog og lamper.

Til glampingpladsen hører både VIP-toiletvogne og luksuriøse badevogne.

Godsejer Rudolf Iuel ventede ikke på at høre nævnets afgørelse, men aflyste ned det samme. Han turde i respekt for folks ferier ikke risikere at stå med glampingteltene fyldte og så pludselig skulle rydde det hele, fordi klageren havde fået medhold.

De problemer har de løst, så det ikke kan gentage sig. Nu krydser de bare fingre for, at coronarestriktionerne ikke kommer i vejen for arrangementet i år.

Man kan finde et program for festivalen på godsets hjemmeside.


Det bliver to uger med kunst og kultur, fællesskab, bæredygtighed, økologi og natur. Alt det, vi beskæftiger os med i hverdagen, kogt ned til et par koncentrerede uger.

Vini Iuel, godsejer


- Og det, man kan læse i programmet, er kun basis. I løbet af de næste måneder vil vi føje en masse til, efterhånden som vi får aftalerne i hus. Det vil vi løbende for tælle om på Facebook, understreger Vini Iuel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce