Annonce
Faaborg-Midtfyn

Glæde på Avernakø og Lyø: Flere færgeafgange får ny prøveperiode

Øfærgen Faaborg III går en ny, travl sæson i møde. Ligesom, der har været i år, kommer der ekstra afgange på 2020-sejlplanen. Arkivfoto.
I sommer udvidede Faaborg-Midtfyn Kommune sejladsen til Lyø og Avernakø med to ekstra afgange om dagen på forsøgsbasis. I går besluttede politikerne i kommunens økonomiudvalg at forlænge forsøget, inden der tages en beslutning, om de ekstra afgange skal være permanente.

Faaborg: Turister, beboere og erhvervsdrivende på Lyø og Avernakø kunne i sommers nyde godt af flere færgeafgange end normalt. Det har kun været en midlertidig forsøgsordning fra Faaborg-Midtfyn Kommune, men nu bliver den forlænget til næste år, og det skaber glæde blandt andet på Lyø.

- Det er jo svært at have noget i mod forslaget, da det kan holdes inde for driftsbudgettet. Så fra min side er der ikke nogen bemærkninger, da jeg synes det er positivt, skriver Søren Westerskov, der er medlem af Ø-udvalget, i et høringssvar til kommunen.

Det har især været sommerens hverdage, der har manglet afgange. Det har nemlig kun været torsdag, fredag og lørdag, der har haft afgang kl. 12. I sommerens forsøgsordning har middagsafgangen været hver dag. Det samme gælder afgangen kl. 20. I den normale plan var der kun afgang om fredagen. Indtil videre peger konklusionen i retning af, at forsøget har været en succes, skriver havnemester Lasse Olsen i sin redegørelse:

- Det har længe været færgepersonalets opfattelse, at der har været behov for en middagstur i hvert fald søndag, hvilket i nogen grad bakkes op af statistikken.

Annonce

Det er imidlertid første år med denne afgang, og vi har måske ikke fået den markedsført tilstrækkeligt.

Havnemester Lasse Olsen i en redegørelse til politikerne.

Potentiale i udvidet færgedrift

De ekstra afgange er dog stadig på forsøgsbasis, og det er ikke sikkert, de bliver permanente. Det er især den sene afgang kl. 20, der skaber tvivl. Selvom de ekstra afgange har givet ekstra passagerer, har det ikke været nok til at finansiere dem. Det vil sige at kommunen har haft en større udgift ved de ekstra afgange. Lasse Olsen mener alligevel, at der er potentiale i flere afgange om sommeren:

- Det er imidlertid første år med denne afgang, og vi har måske ikke fået den markedsført tilstrækkeligt. Tilbagemeldingerne fra erhvervsdrivende på øerne har været overvejende positive, skriver han i redegørelsen til Faaborg-Midtfyn Kommune.

Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager synes, det er positivt, at forsøgsordningen er blevet forlænget:

- Selvfølgelig er det en fordel for dem, der gerne vil besøge øerne, men det er også en fordel for øboerne, at der er større mulighed for at komme frem og tilbage. Så jeg synes egentlig alle parter vinder på den beslutning, vi har truffet.

Kommunen lader den kommende forsøgsordning i sommeren 2020 danne grundlag for, om ordningen skal være permanent.

- Vi tager et år mere, og ser hvordan det går. Så tager vi en beslutning derefter, lyder det fra borgmesteren.

Foruden sommerens ekstra sejladser har politikerne desuden vedtaget, at færgen får en ekstra afgang kl. 12 på anden påskedag, store bededag, Kristi himmelfart og anden pinsedag. Desuden udvides sejlplanen med en afgang fra Faaborg kl. 20 onsdag før påske, og 24/12 og 31/12 sejles som lørdag med afgang fra Faaborg kl. 8, kl. 10, kl. 14 og kl. 16. Hele sejlplanen ligger på https://oefaergen.fmk.dk/sejlplan/

Det besluttede politikerne i økonomiudvalget

At middagsafgangen kl. 12 fra Faaborg alle dage i juni bibeholdes endnu et år på forsøgsbasis.

At sejlplanen udvides med en afgang kl. 18 fra Faaborg på lørdage i juni, således lørdag og søndag sejles ens.

At afgangen kl. 20 fra Faaborg bibeholdes endnu et år på forsøgsbasis i perioden 1. juli – 11. august.

At sejlplanen udvides med en middagsafgang kl. 12 fra Faaborg følgende datoer: 13/4 - 2. påskedag, 10/5 - hjemrejse ifm. store bededag, 24/5 - hjemrejse ifm. Kristi himmelfart, 1/6 - 2. pinsedag.

At sejlplanen udvides med en afgang fra Faaborg kl. 20 onsdag før påske.

At sejlplanen den 24/12 og 31/12 sejles som lørdag med afgang fra Faaborg kl. 8, kl. 10, kl. 14 og kl. 16.

At der på forsøgsbasis indføres en afgang fra Faaborg kl. 18 den 1. lørdag i måneden i ydersæsonen.

Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Fire millioner til flere pædagoger: Toppolitiker vil sende flest penge til børnehaver i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Museum på Langeland i efterlysning: Viden om og genstande fra dramatisk stranding af flydedok med franske og sovjetiske krigsfanger

Kommentar

Vær med til at sætte klimakampen på dagsordenen i Faaborg-Midtfyn

Det er så stort og komplekst, at det er svært at forstå. Det med den globale klimakrise og CO2-udledningen, der er løbet løbsk, verdenshavene som stiger, og vejr og landskaber og dyreliv som forandrer sig. For hvad kommer klimaudfordringerne og klimaændringerne mon til at betyde i et boligkvarter i Årslev? Eller i et sommerhusområde ved Faaborg? Eller i køledisken i brugsen i Ringe? Hvad betyder klimakrisen egentlig for dig og mig her i Faaborg-Midtfyn? Og hvad kan og bør vi egentlig gøre, dig og mig? På avisens redaktioner i Ringe og Faaborg har vi sat os for at finde ud af, hvordan Faaborg-Midtfyn står i klimakampen. Hvad er den nuværende klimaindsats i vores vidtstrakte kommune? Hvor vi er på vej hen? Og hvad der skal sættes i gang? Vi er på vej med en stribe historier om klimakampen helt lokalt, men vi vil også gerne have dine indspark. Hvad undrer dig, når det gælder klimaudfordringen i Faaborg-Midtfyn, og hvilke spørgsmål og problematikker, synes du, at vi på redaktionen skal undersøge og lave journalistik om? Skriv til os via https://spoergredaktionen.fyens.dk/faaborg-midtfyn, og så tager vi fat i så mange læserspørgsmål som muligt - og kommer med svar. Svar på tiltale er der også den senere tid kommet til de klimaforkæmpere, som i årevis, vel nærmest et par årtier, har kæmpet for at få klimakrisen højere op på den politiske dagsorden, både lokalt, nationalt og globalt. Op til folketingsvalget i juni sidste år eksploderede klimadagsordenen, og på kort tid er stort set alle partier i Folketinget blevet mørkegrønne, og Danmark har sat sig nogle af verdens mest ambitiøse klimamål. Hvad det kommer betyde lokalt i Faaborg-Midtfyn er indtil videre svært at blive klog på, men det har vi brug for at blive klogere i en fart. Og som du kan læse i dagens avis i et interview med borgmester Hans Stavnsager (S), så er det også noget, politikerne i kommunalbestyrelsen har brug for at blive klogere på. Faaborg-Midtfyn Kommune har reelt ikke noget, der minder om en samlet klimapolitik, men det arbejdet sættes i gang i løbet meget kort tid, forsikrer borgmesteren. At Faaborg-Midtfyn ikke er længere end som så med sin klimaindsats er tankevækkende, for det er snart 12 år siden, den dengang nystartede Faaborg-Midtfyn Kommune nedsatte et særligt klimaudvalg, der med den konservative politiker Grete Justesen i spidsen skulle komme med anbefalinger til lokale klimatiltag. Resultatet af klimaudvalgets arbejde er blandt andet det biogasanlæg ved Heden, som siden åbningen sidst i 2015 har omdannet gylle og andre rester fra landbrug for fødevareproduktion til grøn klimavenlig biogas. Nogen fast og sikker forankring i Faaborg-Midtfyn Kommunes politiske liv fik klimaudvalget fra 2008 dog ikke, for så havde borgmester Stavnsager ikke i dagens avis været nødt til at kalde kommunens klimastrategi for ”outdated”. Men så er det godt, en ny lokal klimaindsats nu omsider er på tegnebrættet. Alt andet havde også været uforståeligt. For ikke at sige ansvarsløst.

Annonce