Annonce
Langeland

Glæde over bevaringsønsker: "Finnehusene" i Rudkøbing på vej mod særlig status

Bo Nissen (K) er formand for Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget. Han mener, at det er en god idé at sikre "Finnehusene". Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

RUDKØBING: Som oftest er der ikke stående klapsalver ude hos ejerne af de berørte ejendomme, når en kommune foreslår en bevarende lokalplan. Derfor var der udbredt tilfredshed hos kommunalbestyrelsens medlemmer, da man behandlede ønsket fra beboere i "Finnebyen" i Skovbakken i Rudkøbing om bevarelse af disse huse.

- Disse huse kom hertil i 1948 og er meget specielle. De er også meget bevaringsværdige, og personligt synes jeg, at det her er en god idé, sagde Bo Nissen (K). Han påpegede dog også, at man er meget tidligt i processen, og at forvaltningen næppe kommer i gang med lokalplanen før i slutningen af 2021.

Også Kim Welcher (DF) fandt det vigtigt at bevare husene.

- Her er tale om kulturarv, som det er vigtigt at beskytte, og når det endda er borgerne selv, der er positive, er det rigtigt godt. Så betyder det mindre, hvor lang tid der går, bare man gør det, sagde han.

Erik Jørgensen (SF) mindede om, at man skal få hørt kommunens bymiljøudvalg, som både består af folk fra kommunalbestyrelsen og folk udefra. Der var indkaldt til et møde tidligere, men alle andre end ham og Kim Welcher havde meldt afbud, så man valgte at aflyse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce